Af Jette Christiansen

Den seneste meningsmåling foretaget af analyseinstituttet CIS viser, at det igen er frygten for terror, der optager spanske vælgere op til parlamentsvalget den 9. marts. 39 procent af vælgerne angav i denne undersøgelse, foretaget ved årsskiftet, frygt for terrorisme, som det, der bekymrer dem mest, hvilket var 10 procent flere end to måneder forinden. På andenpladsen kommer arbejdsløshed, mens økonomiske problemer og boligmangel havner på tredje og fjerdepladsen. Siden da er grumme tal for landet økonomiske affærer, der er for nedadgående, blevet offentliggjort, og økonomien kan meget vel blive altafgørende. I skrivende stund fører det regerende socialistiske parti dog med tre-fire procent i meningsmålingerne.

Tre dage før valget i 2004 var det konservative Patido Popular (PP) ved magten, og ifølge alle meningsmålinger ville partiet med José María Aznar ved roret blive genvalgt. Men så sprængte bomberne på togene i Madrid, og det hele faldt fra hinanden. Det socialistiske oppositionsparti, PSOE, beskyldte PP for at have vildledt befolkningen ved at antyde, at ETA stod bag attentatet, og - vupti -
sådan, rundt regnet, vendte en betydelig del af landets stemmeberettigedes meninger 180 grader, PSOE vandt og Zapatero fik adressen La Moncloa.
En lignende kovending kan meget vel finde sted denne gang, selvom anledningen forhåbentlig ikke bliver den samme. PSOE fører i de fleste meningsmålinger i kampen om stemmerne, der, stort set, er en dyst mellem højre og venstre, det konservative oppositionsparti med Mariano Rajoy som regeringschefskandidat, og det nuværende regeringsparti med regeringschefen, José Luis Zapatero i spidsen, da kun et par regionale partier, der mest slår på større uafhængighed, og Izquierda Unida (forenede venstre), bestående af bl.a. kommunisterne, byder på et alternativ.
Det er altså stadig spørgsmålet om, hvordan man takler terrorisme, fra både den baskiske organisation ETA og den islamiske terrorfrygt, som er medafgørende for, hvor spanierne sætter sine kryds den 9. marts.
Men siden førnævnte meningsmåling, der ved Det Norske Magasinets deadline var den seneste, uvældige undersøgelse, har finansministeriet og andre vise mænd og kvinder lagt sammen og trukket fra, og den svækkede økonomi kan meget vel blive den vestfront, hvor de sidste slag frem til den 9. vil blive slået.

Status i statskassen
De seneste tre årtier har på mange måder, også økonomisk, transformeret landet. Spanien har været Europas frontrunner, men nu kommer det måske til at lide konsekvenserne for kreditbaseret forbrug og den globale finansielle kattepine.
Så sent som i september så alt anderledes ud. PSOE havde grund til a være tilfredse, og havde valget fundet sted da, er der ikke megen tvivl om, at partiet og partilederen var blevet valgt igen. José Luis Zapatero har da også serveret en triumferende, om end selektiv, rapport over de snart forgangne fire års økonomi: Tre millioner nye jobs, tre år med overskud på betalingsbalancen, bedre produktivitet, lavere skat og hurtig økonomisk konvergens med EU. Han nævner ikke det aktuelle underskud på statsbudgettet, der lyder på 10 procent af BNP, en stor stigning i privat og korporativ gæld eller den højeste inflation, landet har set i et årti.
Men nu, få uger før den afgørende dag, er PSOE nødt til at gå i forsvar på den økonomiske front, efter en bølge af negative indikatorer viser, at væksten aftager, at inflation og arbejdsløshed derimod er for opadgående.
Tal fra den spanske nationalbank viser, at underskuddet på handelsbalancen for de første 10 måneder af 2007 løb op i 85 milliarder euro, ca. 10 procent af bruttonationalproduktet, et underskud, der kun overgås af USA. Inflationen steg sidste år med 4,4 procent, hvilket er det højeste siden 1997.
Officielle tal viser samtidig, at antallet af arbejdsløse i 2007 steg med 117.000 og at nu 1.927.600 spaniere, svarende til 8,6 procent af befolkningen, er uden arbejde. Det er 0,3 procentpoint flere end i 2006. For god ordens skyld bør det dog nævnes, at antallet af arbejdstagere steg med 2,38 procent.
Andre meningsmålinger viser da også, at spanierne er bekymrede over den højere rente, brændsel- og fødevarepriser, og så frygter man arbejdsløshed. I 2003 brugte spanieren gennemsnitligt 32 procent af månedslønnen på huslejen, eller -lånet, modsvarende 46 procent ved årsskiftet 2006/07.
Også disse tørre og nøgterne tal har givet anledning til mudderkastning - Zapatero forsøger at dæmpe frygten for at landets økonomi er ved at give efter for trykket fra den globale nedtur og beskylder PP-medlemmer for at være upatriotiske, fordi de advarer mod den svækkede økonomi. Han opfordrer derfor alle til besindighed, og ikke at blæse situationen ud af proportioner og dermed sprede sennepsgas i gravene.
Spanierne er nu rigere end f.eks. italienerne, og selvom Zapatero har sagt, at erhvervslivet ikke har mistet tilliden til økonomien, viser tal fra det statistiske institut, at tiltroen faldt det sidste kvartal af 2007.

Økonomiske udsigter og løfter
Finansminister Pedro Solbes er positiv og forudser en vækst på 3,1 procent i 2008, men IMF spår, at den bliver under de tre procent. Zapatero er overbevist om, at landet vil se en økonomisk vækst på ”mindst” tre procent i 2008, sammenlignet med 3,7 procent i 2007, og hvis genvalgt lover han, at hans regering vil skabe to millioner nye jobs over de næste fire år, og give lavtlønnede arbejdstagere og pensionister en skattefordel på 400 euro.
Regeringslederen omtalte tiltaget som progressivt. Analytikere mener, at Zapatero ønsker at udsende et signal om, at økonomien uden problemer kan holde til en skattelettelse og at landets økonomi ikke er ude i turbulens.
Også PP har valgt at udkæmpe slaget om stemmerne i de økonomiske skyttegrave. Målet er at vinde stemmer med løfter om skattelettelser for den del af befolkningen, der har den laveste indtægt, og at sænke selskabsskatter. Partiet fik så sent som i januar Manuel Pizzarro, der er en kendt forretningsmand og finansguru, tidligere direktør for Ibercaja og forhenværende bestyrelsesformand i Endesa, ombord som den kommende finansminister. Hvis man da vinder.

Terrorfrygten
PP står for en hård linje mod terrorisme, heriblandt den baskiske separatistorganisation, ETA og også mod de uafhængighedstendenser, der ses i flere af landets 17 regioner. Men hjemme var deltagelsen i krigen i Irak upopulær, og partiet beskyldes for at pege på ETA som de ansvarlige for 11M for at sikre sejren. PSOE valgte som bekendt at se bomberne som en hævn og trak straks efter valgsejren tropperne hjem.
Begivenhederne i 2004 huskes stadig med al klarhed. PP mener stadig, at al-Qaeda skaffede Zapatero jobbet, mens PSOE svarer, at det var partiets egen hastige og fejlagtige beslutning om at lægge ansvaret hos ETA, der blev dets exit.
PSOE gjorde et forsøg på at få ETA til at sidde ned ved et fredeligt forhandlingsbord, men dette forsøg endte brat i 2006, da separatistbevægelsen sprængte en bombe, som dræbte to personer, i lufthavnen Barajas. I 2007 dræbte man så to betjente i Guardia Civil - og det var så det.
Men mens Zapateros forsøg på at opnå det, som Blair opnåede i Nordirland, mislykkedes, har hans regering samtidig ført en hård politik, og man har fanget flere formodede terrorister, både baskiske og islamiske, så på trods af det mislykkede forsøg på forhandlinger, modsat PP’s traditionelle hårde linje, står der så godt som uafgjort på denne scoretavle.

Sociale værdier og ens rettigheder for alle
Selvom der nu er slinger i den økonomiske vals, har PSOE brugt opturen til bl.a. at indføre en forsorgslov, der dog først træder i kraft i sin helhed i 2015. Samtidig har man givet hundredetusinder af illegale immigranter opholdstilladelse, hvilket dog giver frygt for øget arbejdsløshed og terror, en frygt der er delt i det øvrige EU.
På menneskerettighedsfronten har man for det første indført flere regler, der med tiden skal sikre kvinder ligestilling, og her startede partiet i 2004 på hjemmebane ved at udpege 50 procent kvindelige ministre. Det er desuden lettere at blive skilt og at få foretaget en abort, ligesom homoseksuelle nu har ret til at gifte sig og adoptere, noget der specielt lader til at have vakt kirkens vrede.

Ind kommer den katolske kirke
Den katolske kirke, der ikke ser pointen i adskillelse af stat og kirke, har udsendt et kommunike, hvori det opfordrer de ”rettroende” i befolkningen til ikke at stemme på partier, der forhandler med terrorister og som giver homoseksuelle samme rettigheder som alle andre. Derudover har kirken ikke tilgivet PSOE, at religionens plads i skolerne er svækket.
PSOE har siden langet ud efter landets biskopper, og med partiets opbakning hos størstedelen af befolkningen hvad gælder ligestilling for mænd og kvinder og minoritetsgrupper i befolkningen, kan biskopperne meget vel have gjort mere skade end gavn for det konservative oppositionsparti, der lige som den amerikanske pendant, republikanerne, egenhændigt har taget monopol på den såkaldte familiepolitik.
Som 2004 viste, er de spanske vælgere en utilregnelig størrelse, som ikke så let lader sig manipulere, og hvad resultatet bliver søndag den 9. marts kan selv ikke de mest grundige meningsmålinger og politiske analyser forudse.


Følg med
Kun spanske statsborgere har ret til at stemme til parlamentsvalget, men man kan ”stemme” og ellers følge befolkningens meninger på flere hjemmesider, heriblandt: www.caminoalamoncloa.com.

Abonner på e-mail nyhedsbrev

Version til udskrift · Send til en ven