Rwandas brutale historie fortælles i filmen Hotel Rwanda.

Af Michael Jepsen

Annelise Vestring gik for et år siden med i en skandinavisk gruppe, som samler penge ind til fattige børn i Rwanda. Pengene skaffer de ved at lave julemesse, loppemarked, gule påskekyllinger til pynt, og fliser med påmalede motiver. Og dansk karse.
Udover at deltage i foreningens mange aktiviteter har Annelise nemlig specialiseret sig i at sælge karsebakker til spaniere og skandinaver.
”Spanierne kender ikke til karse, men jeg prøver at få dem med på ideen. Jeg forklarer, at det kan bruges på salat, eller som pynt på en laksemad med æg. Det smager jo gevaldig godt”, konstaterer Annelise.
Kunderne bestemmer selv, hvad de vil betale for en bakke med karse. Nogle giver tre eller fem euro, enkelte kan finde på at give 20 euro.
”Jeg fortæller dem, at pengene går direkte til mad til fattige børn i Rwanda og deres familier”, siger Annelise, der har så godt gang i karsesalget, at det kniber med at følge med efterspørgselen.
”Hver gang der er besøg fra Danmark eller Norge, beder jeg dem tage karsefrø med”, fortæller Annelise Vestring.

10.000 euro om året
Den skandinaviske gruppes aktiviteter indbringer omkring 10.000 euro årligt.
Pengene går udelukkende til hjemløse børn tilknyttet børnehospitalet Nemba og til deres familier. I Rwanda er det familien, som tager sig af børnene. Derfor er den skandinaviske hjælp nødt til også at dække børnenes onkler, tanter og bedsteforældre. Så i realiteten forsørger det skandinaviske bidrag 69 familier med et dagligt måltid mad.
”Vi kontrollerer, at børnene også får noget at spise. Hveranden måned vejer og måler lægerne børnene, og hvis ikke barnet er vokset i vægt og højde, ryger det retur på børnehospitalet, og så får familien ikke længere mad”, fortæller Annelise.
Den lille skandinaviske gruppe får fakturaer for al mad, der bliver købt, så de kan se, at at alle penge bliver brugt ubeskåret til mad. Beløbet administreres gratis af foreningen Medicus Mundi Navarra, som laver hjælpearbejde i Rwanda.

Begejstringen smitter
Skandinavernes kontaktperson er den spanske læge Francisco Colomina, der er medlem af Medicus Mundi Navarra. Hvert år tilbringer han knap en måned i Rwanda. Selv om han yder en stor indsats, mener han, at han får mindst lige så meget tilbage.
”Du får en behandling og mærker en kærlighed, som du sjældent oplever i vores del af verden. Den begejstring, de møder dig med, er som et stof, du bliver afhængig af. Deres sociale struktur tillader dem stadig at vise følelser meget direkte. Det har vi tabt i vores verden.”
For Medicus Mundi Navarra handler det ikke bare om at dele ud af en pose penge.
”Vi tager ikke af sted og hjælper 100 syge, hvorefter vi tager hjem igen. Vores idé er at efterlade noget. Vi skaber det og hjælper de lokale til at vedligeholde det, men de skal selv udvikle det. Vi ønsker, at de tager ansvar og ledelse. Samtidig er vi klar over, at det er umuligt, at de kan være selvfinansierende”, siger lægen.

Mændene laver intet
Rwanda har ikke et skattesystem som i europæiske lande, så indbyggerne bidrager ikke til et samlet regeringsbudget. Det holder ikke i længden, mener Francisco Colomina.
”Først skal vi forbedre deres fysik. Dernæst skal vi ændre deres kultur. Hvis ikke vi gør noget, eksploderer det før eller siden.”
De værste forhold i Rwanda finder man i de små landsbyer på de utallige bjergsider, der får landet til at minde Schweiz. Dog kun rent geografisk.
”Mændene i bjergene laver ingenting. Deres opgave består i at lave børn og drikke alkohol. Kvinderne klarer arbejdet i de sporadiske marker, mens de bærer deres børn på ryggen.”
Francisco Colomino driver et uddannelsesprojekt i Rwanda. Den måned, han hvert år tilbringer i landet, bruger han desuden dag tre-fire timer om dagen på at hjælpe fejlernærede og syge børn. De hårdest ramte kan han dog ikke gøre noget for.
”Det er hårdest, når det går udover børnene. Især når man ved, at de ville være lette at operere, hvis forholdene var til det. Men i Rwanda er der ingen lette løsninger.”


RWANDA
Indbyggertal: 10 millioner
Hovedstad: Kigali
Areal: 26.340
Befolkning:
Hutu’er: 84%
Tutsi’er: 15%
Pygmæer: 1%
Levealder: 49 år (gennemsnit)

Abonner på e-mail nyhedsbrev

Version til udskrift · Send til en ven