Fattige afrikanere er parat til at betale 700 dollars for at blive fragtet på en faldefærdig kutter mod håbet om en bedre tilværelse i Europa. Men på det åbne hav er der ingen nåde, og nogle af de porøse både forsvinder undervejs i havets dyb. De mere heldige bliver opdaget af spanske fiskekuttere, men selv om de er i livsfare, kan de ikke være sikre på hjælp. Fiskerne risikerer nemlig at blive straffet, hvis de tager de illegale flygtninge ombord.

Af Michael Jepsen

Middelhavet, oktober 2007. 80 sømil fra den spanske kyst. En faldefærdig båd med 50 illegale immigranter fra Libyen ombord er i vanskeligheder. Båden tager vand ind og begynder langsomt at synke i vandoverfladen. En 32 meter lang fiskerkutter fra Santa Pola nærmer sig. Fiskerne hører flygtningenes råb om hjælp. Fiskerkutteren kommer helt tæt på, men de 10 fiskere ombord på kutteren Corisco med speciale i fangst af blæksprutter gør ikke klar til at redde de illegale flygtninge. De nøjes med at kigge på de unge mennesker, der slår på bådens side og råber i desperation, mens deres båd langsomt bliver tungere og tungere i vandskorpen. Det er ikke længere et spørgsmål om, hvorvidt båden går til bunds, men hvornår det sker.

Børn og unge
De fleste af immigranterne er unge mennesker. Tre er små børn på to til fire år, og fem er dem unge piger, nogle af dem blot 12-13 år.
Til sidst finder de mange skrig og råb om hjælp vej til fiskernes hjerter. Mens den illegale båd gør klar til at overgive sig til Middelhavets kræfter, forbarmer fiskerne sig og hjælper de 50 illegale passagerer ombord. Men der er ingen glæde hos de spanske fiskere. De ved, at de netop har begået en ulovlig handling og risikerer at blive straffet.
”Vi tog dem ombord, og nu vi tage det, der kommer”, konstaterer skipperen på Corisco, Antonio López, da han fra båden bliver interviewet til spanske medier om redningsaktionen.
Stemningen er anspændt ombord på den overbefolkede kutter, hvor de ulovlige flygtninge frygter, hvad der nu skal der ske med dem.
”Vi har tre børn her fra to til fire år. De græder og brækker sig alle sammen”, fortæller Antonio López.

Sporene skræmmer
Det er langt fra risikofrit for spanske fiskekuttere at redde illegale immigranter i havsnød. Fire gange inden for godt et år er en båd fra Costa Blanca kommet illegale flygtninge til undsætning, og hver gang har det givet problemer. 14. juli 2006 brød en spansk fiskekutter havets uskrevne lov om, at skibbrudne overlades til heldet, da bådens besætning reddede 51 illegale immigranter i havsnød. Som tak måtte besætningen vente en uge på åbent hav, fordi myndighederne nægtede båden at komme i land.

Et lotteri
14. juni 2007 reddede en spansk kutter 26 illegale flygtninge fra Libyen. Først to døgn senere fik de tilladelse til at sejle dem i land i hovedstaden Tripoli.
En måned senere reddede turistbåden Jules Verne 28 flytninge 80 sømil fra Malta, hvor de få timere blev sat af ved havnen i hovedstaden Valletta.
Efterhånden er de spanske skippere begyndt at frygte at komme i en situation, hvor de bryder loven, hvis de vælger at redde menneskeliv.
”De situationer er som et lotteri, og det kan ramme hvem som helst”, erkender skipperen på fiskekutteren Corisco fra Santa Pola.

Mafiaen lokker
I alle fire tilfælde med skibbrudne har der været tale om ulovlige flygtninge fra Libyen. De har ladet sig forblænde at løfter om at blive fragtet til det forjættede Europa, hvor et bedre liv venter på dem. Løfter udstedt af den Libyens mafia, der tager et honorar på 700 dollars pr. hoved, der skal fragtes til Europa. Ifølge mafiaens løfter kan turen Italien eller Malta, der er de foretrukne destinationer, gøres på tre timer. Reelt er der dog tale om 10 timers sejlads.

Abonner på e-mail nyhedsbrev

Version til udskrift · Send til en ven