José Luis Rodríguez Zapatero er tilfreds med EU-traktaten.

Af Michael Jepsen

Regeringslederne fra EU’s 27 medlemslande skriver 13. december under på reformtraktaten, der skal gøre EU mere effektivt og handlekraftigt. Kritikerne kalder traktaten en halvhjertet kompromisløsning, men de forholdsvis bløde ændringer gør, at medlemslandene kan undlade at stemme om traktaten. Derved risikerer EU ikke et nyt nederlag som for to år siden.

Det var en tilfreds José Luis Rodríguez Zapatero, der natten til 19. oktober kunne skåle i portugisisk cava sammen med de øvrige EU-landes ledere. I Lissabon var Spaniens regeringsleder og hans europæiske kolleger nået til enighed om at skrive under på EU’s reformtraktat 13. december.
”En turbulent tid med henblik på Europas fremtid er nu lagt bag os. Nu er der et forenet og styrket scenarie”, sagde José Luis Rodríguez Zapatero.
Mens PSOE-lederen nød et glas portugisiske bobler og den gode stemning, benyttede han lejligheden til at sende en lille hilsen til oppositionspartiet Partido Popular.
”I Nice var vi det land, der mistede mest. I Lissabon er vi det land, der vinder mest”, sagde Zapatero med henvisning til de 54 pladser, som Spanien nu får, mod de 50 som hans forgænger som regeringsleder, PPs José María Aznar, forhandlede sig til i 2000 i Nice.

Kluntet kludetæppe
Den nye reformtraktat er EUs forsøg på at udstyre sig selv med en mere strømlinet og effektiv traktat, der tager hensyn til, at unionen nu tæller hele 27 nationer. Skeptikere mener, at reformtraktaten er for vag og uambitiøs - at den er et kludetæppe af kompromiser som er indgået for, at alle lande kan acceptere traktaten. Forklaringen er, at det har været et nødvendigt kompromis for at undgå fiaskoen for godt to år siden, hvor både franskmændene og hollænderne stemte nej til traktaten.
Siden har EU holdt en tænkepause for at undgå et lignende nederlag, og denne gang er Irland formentlig det eneste af de 27 lande, der skal have traktaten til afstemning. Det sker sandsynligvis i maj næste år. Alle andre lande ser ud til at ville ratificere (bekræfte) traktaten gennem deres parlamenter i stedet for at tage chancen med en folkeafstemning, der ved et nej kan bremse hele processen, som det skete for to år siden.
Men først vil regeringslederne for de 27 medlemslande skrive under på reformtraktaten 13. december i år. Herefter skal hvert enkelt land ratificere traktaten, og hvis alt går som planlagt, træder den nye traktat i kraft fra 2009.

Hans højhed
Generelt er det sådan, at EU’s love står over det enkelte medlemslands love, men den nye reformtraktat rummer ikke nogen klar formulering om dette ret afgørende punkt. Det er et betydningsfuldt eksempler på, at den nye traktat er ret rundt formuleret i kanterne. Traktaten giver desuden medlemslandene mulighed for at stå uden for samarbejdet på politi og kriminallovgivning.
EU skal fortsat have en præsident og en EU-udenrigsminister, der dog skal belemres med den latterlige titel Unionens Høje Repræsentant for Udenrigs- og Sikkerhedspolitik. Hans højhed bliver også næstformand for EU-Kommissionen. EU-topmøderne ledes fast en formand, der skal sidde i en periode på to et halvt år.
Fra 2014 skæres de nuværende 27 EU-kommissærer ned til 15, så de små lande vil ikke længere kunne være sikre på at have en EU-kommissær. Posterne vil i stedet gå på skift i rotationssystem.
Som noget kan EU-borgere tvinge EU-kommissionen til at fremsætte et lovforslag. Det kræver dog, at mindst 1 million EU-borgere skriver under på en erklæring.

Abonner pĺ e-mail nyhedsbrev

Version til udskrift · Send til en ven