I firserne var frustrationen over terrorganisationen ETA så stor, at højtstående embedsmænd i den spanske regering startede antiterroristbevægelsen GAL. 27 personer, heraf en del uskyldige, blev henrettet af GAL fra 1983 til 1987. Spanske journalister afslørede ”Den beskidte krig”, som også er blevet kaldt Spaniens Watergate.

Af Michael Jepsen

Den baskiske terrororganisation ETA har de seneste 40 år dræbt over 800 mennesker. I starten af 80’erne nåede ETAs brutalitet nye højder, og mordene gik nu også udover børn. Spanierne var vrede og rystede, og befolkningen krævede handling. I indenrigsministeriet sad nogle politikere, som havde fået nok. I allerstørste hemmelighed startede de en antiterror befrielsesgruppe, GAL. Embedsmænd gav gruppen beføjelser til at henrette ETA-medlemmer ud fra filosofien øje for øje, tand for tand. Med vold skal vold bekæmpes.
GAL gik i gang med likvideringerne, som primært fandt sted i El País Vasco og især den franske del af Baskerlandet.
To journalister fra magasinet Diario 16 gik i front i afsløringerne af sagen, der betragtes som Spaniens Watergate. I 1994 - syv år efter GALs sidste aktion - blev det offentligt kendt, at højtrangerede repræsentanter i den spanske stat kendte til GALs aktioner.

Indenrigsministeren fængslet
Med udgangspunkt i journalisternes undersøgelser kunne de spanske domstole bevise, at attentaterne var organiseret og finansieret af midler fra den spanske regering, og i 1994 blev 11 offentlige funktionærer idømt mellem fire og 10 års fængsel. Blandt de dømte var den spanske indenrigsminister José Barrionuevo Pena, der blev idømt 10 års fængsel for kidnapning og misbrug af offentlige finanser.
Det daværende regeringsparti PSOE nægtede ethvert kendskab til GAL, og fordømte forbrydelserne. Regeringsleder Felipe Gonzales blev aldrig officielt anklaget ved domstolene. Han tillod dog ikke en gennemgående undersøgelse af de fonde, som havde finansieret GAL.

Tilbage til Franco
I 80’erne var Spanien i gang med sin forvandling fra diktatur til demokrati. En henrettelsespeloton finansieret med offentlige midler og godkendt af indenrigsministeriet var derfor et stort skridt i den forkerte retning. Mord rimer ikke på demokrati, så da afsløringerne af GAL kom frem, følte mange spaniere sig hensat til general Francos diktatur, hvor mord, kindnapninger og tortur var normale metoder til at bevare magten og kontrollen.
Spanierne var rystet over, at tidligere lejesoldater uden erfaring med terrorister havde fået carte blanche til ukontrolleret at myrde civile. Udover at være dybt ulovlige, var likvideringerne håbløst uorganiserede og amatøragtige. I flere tilfælde gik drabene udover uskyldige uden tilknytning til ETA.

Problem for dialogen
Jakob Buhl Jensen er forfatter til undervisningsbogen Det brogede Spanien, der beskriver Spaniens nyere historie. Han mener, oprettelsen af GAL har gjort kampen mod terror endnu sværere.
”Felipe Gonzales’ regering lovede ”el cambio”; forandringen. Så da den socialistiske regering blev involveret i GAL-skandalen, gjorde det ondt på alle parter. Det svækkede ETA-folkenes tiltro til socialisternes hensigter”, forklarer Jakob Buhl Jensen.
Det var også belastende for Spanien, at mange af mordene fandt sted i den franske del af Baskerlandet. Motivet var tilsyneladende at motivere den franske regering til at gå aktivt ind i kampen mod ETA. Hvilket lykkedes.
I offentligheden var der desuden stor undren over, hvorfor den spanske regering ikke i stedet havde taget imod den hjælp, man var blevet tilbudt af udenlandske efterretningsttjenester som CIA og MI6.



GAL
Grupos Antiterroristas de Liberación
(Antiterror Befrielses Grupper)
Var finansieret med offentlige midler
Bestod af tidligere lejesoldater
Formålet var at dræbe medlemmer af ETA
GAL myrdede 27 personer fra 1983 til 1987
Flere af ofrene viste sig at være uskyldige
Mange af mordene fandt sted i Frankrig

Abonner på e-mail nyhedsbrev

Version til udskrift · Send til en ven