 | |
Lige siden indførslen af euroen for fem år siden har mange spaniere ment, at fødevarepriserne steg betydeligt, da den fælles møntfod blev indført, også selv om inflationen knapt steg, i forhold til da vi stadig havde pesetas i lommen. Men der var ikke nogen tvivl på trods af de uforståelige euro, når det drejede sig om mindre sager så som en kop kaffe og et måltid på restaurant samt visse serviceydelser, og en ny undersøgelse foretaget af den europæiske kommission viser, at det ikke var helt forkert at skyde skylden for de højere priser på euroen - eller mere korrekt, forretningers tilpasning til den nye valuta.
I månederne efter indførelsen af euroen i 2002 steg prisen på en kop kaffe på en café og et måltid på en restaurant i gennemsnit med 40 procent. Det er højere end noget andet land i euro-zonen; i Tyskland steg restaurant- og cafépriser med 15 procent efter indførslen af euroen, mens priserne i Belgien og Frankrig steg med knapt 25 procent og i Italien med 30 procent.
Flere prisstigninger på tapetet
Priserne på fødevarer har længe været et mareridt for den spanske regering. Friske råvarer udsættes for mangedobling af priserne, hvilket næsten altid skyldes mellemleddene, som lægger flere hundrede procent på den originale pris på varen.
Men vi trues nu også af prisforhøjelser på basisfødevarer, som ikke kun skyldes grossister, men også højere priser på råvarerne. Det bedste eksempel herpå er mælk og mælkeprodukter, fordi produktionen af mælk er stagneret, både i Spanien og resten af Europa, mens efterspørgslen er stigende. Andre varer rammes også, f.eks. hvede og majs, som allerede i årets anden kvartal er steget med hhv. 50 og 60 procent.
Efter mælkeprodukter og brød er priserne også steget på andre basisprodukter som æg og kød på grund af landmændenes højere udgifter til foder.
Til og med juli i år steg priserne på fødevarer i Spanien med gennemsnitligt 4,7 procent, og Spaniens nationalbank advarer - andre institutioner stemmer i - mod fortsatte prisstigninger de næste måneder. På europæisk plan advarer man mod de værste prisstigninger siden 1970’erne. Rapporter fra OECD og FN’s fødevareorganisation (FAO) forudser, at stigningerne vil fortsætte over flere år og vil ligge mellem 20 og 50 procent.
Mere end én årsag
Der er flere årsager til de højere priser. Først og fremmest skyldes det Indien og Kina, hvor forbruget sideløbende med en bedre økonomi og eksploderende befolkningstal er stigende, og så skyldes det den større anvendelse af korn såsom majs til bio-brændsel. Gennem de seneste år har forbruget af korn ganske enkelt oversteget vores produktionskapacitet, og resultatet er forsatte prisstigninger.
Den ideelle og teoretisk set enkle måde at komme ud af kniben, ville være at øge produktionen. Men paradoksalt nok er det ikke helt så enkelt. I nogle tilfælde skyldes det fysiske begrænsninger, andre gange legale forhindringer, og gennem mange år har EU pålagt fødevareproducenterne strenge kvoter for produktion af mælk og mælkeprodukter, det samme gælder kød.
På sigt ventes presset fra bio-brændstofindustrien dog at aftage samtidig med, at ny teknologi gør det muligt at fremstille bio-brændstoffer af biologisk affald, men indtil da konkurrerer denne industri om de samme afgrøder som fødevareindustrien.
Stadig billigere fødevarer i Spanien
På trods af de mørke forudsigelser er fødevarer stadig billigere i Spanien end i mange andre europæiske lande. I løbet af det sidste år er priserne på fødevarer og ikke-alkoholiske drikke i Danmark steget med 4,9 procent, og siden 2000 er danskproducerede varer steget med 27,2 procent, mens importerede varer i samme periode er steget med 10 procent.
Værre står det til i Tyskland, hvor tyskerne er ved at blive kvalt i prisforhøjelser. De har hidtil været velsignet med nogle af de laveste priser på fødevarer i Europa, men den fest er snart forbi. Sammenslutningen af mælkeproducenter advarer mod heftige prisstigninger, og Aldi, landets største fødevarekæde, planlægger stigninger med op til 50 procent på netop mælkeprodukter, ligesom der forventes prisstigninger på de fleste andre fødevaregrupper, hvilket her også skyldes en dårlig høst den forgangne sommer.
Vi kan forvente at skulle betale mere for både mælk, brød og kød over de næste måneder, men det er stadig billigere at leve i Spanien end i de fleste andre af de ”gamle” EU-lande. Kun i Holland og Polen betaler man mindre ved kassen i supermarkedet end i Spanien.
BOKSE
Prissammenligninger i EU
Tallene er fra 2006, EU27 = 100
Fødevarer * Heraf
Brød Kød Mælkeprodukter
og korn og æg
Spanien 92 112 81 96
Danmark 142 150 149 116
Sverige 119 131 133 104
Tyskland 105 108 118 87
Frankrig 105 103 122 100
Holland 88 89 105 78
Norge 158 164 182 160
* Inkl. ikke-alkoholiske drikke
__________
Spanierne bruger flere penge på mad
Markedsanalysefirmaet Euromonitor International har regnet ud, at spanierne bruger flere penge på mad end andre europæere, hvoriblandt danskerne er blandt de nærigste. Hver måned lægger danskeren i Danmark blot 1.200 danske kroner i supermarkedet, hvilket gennemsnitligt er under 10 procent af husholdningsbudgettet.
Franskmændene spenderer 71 procent mere på fødevarer end danskerne, og selv folket med den traditionelt dårlige smag, briterne, bruger mere end danskerne, mens spanierne bruger næsten dobbelt så meget på fødevarer som danskerne - hele 93 procent mere.
KURSIV:
Tallene er korrigeret for den lave moms i de andre EU-lande og det generelt høje prisniveau i Danmark.
Tema & Debat | November 2007
| Abonner på e-mail nyhedsbrev | Version til udskrift · Send til en ven |
