Magasinet Scandinavia - 250.000 læsere

Nyhedsbrev
Afmeld



Messe under solen
Af Michael Jepsen

Den sidste weekend i oktober afholdes den skandinaviske messe Scan Expo i Cabo Roig syd for Torrevieja. Her kan skandinaverne på Costa Blanca møde en lang række handlende inden for forskellige brancher.
Messen blev afholdt første gang i 2006, hvor både udstillere og besøgende kunne nyde strålende solskin.
”En udendørs messe er luftig og fin. Det er ikke sjovt, hvis det regner, men oktober plejer at være god, så vi tager risikoen. Jeg holder fingrene krydset”, siger Monicha Blomberg, der igen i år arrangerer messen.
Sidste år talte hun næsten 6.000 besøgende, og hun regner med endnu flere i år.
”Jeg vil tro, der kommer 7-8.000 i år. Vi har fået lidt flere engelske udstillere, så vi håber at se mere til det engelske publikum. Vi har også lavet mere reklame for messen i år, og vi har flere udstillere. I år har vi ca. 120, og det er 20 mere sidste år. Der er også kun meget få pladser tilbage”, siger den tilfredse arrangør.
Hun har også kun mødt tilfredshed fra de udstillere, som var med på messen, da den blev afholdt sidste år.
”Jeg sendte en mail ud til alle udstilleren for at høre, om ville have noget anderledes, men det var der ingen, der ville.”
I forhold til sidste år er der dog foretaget lidt småændringer.
”Vi ændrer lidt på scenen, hvor vi udover underholdning også vil involvere de besøgende ved at lave spa-behandlinger på scenen.”
Vil man besøge messen, kan man hente fribiletter hos udstillerne. 


NOGLE AF UDSTILLERNE
Klaus Lykkedal,
HLH Dansk Klima Service
Vi er med for at vise, at vores firma eksisterer, og for at se om vi kan få nye kunder. Vi var også med sidste år, hvor vi havde en god og positiv oplevelse. Vi solgte 14 air condition-anlæg, 10 vandfiltre og et sæt solfangere, og det var bedre end forventet. Sidste år var det mest nordmænd og svenskere, der var på messen, men vi regner med flere englændere i år. Arrangørerne vil gøre messen mere international i år, hvor den sidste år kun henvendte sig til skandinavere. Det danske og skandinaviske marked er jo småt i forhold til det engelske marked.
I år vil vi bruge messen til at vise nye produkter frem, så vi håber, det går godt, og at vi får solgt nogle maskiner.
Vi var tilfredse med messen sidste år, men bare solen ikke skinner lige så meget, for det var godt nok varmt.

Boie Hansen
Hansen Consulting
Vi var med på messen sidste år med Sparbank Vest og syntes, det gav god respons. Der var vel omkring 5.000 besøgende, og vi har en forventning om, at det bliver endnu bedre og der kommer endnu flere i år. Sidste år var jo første gang, messen blev holdt. Det var primært skandinavere, og så var der nogle få spaniere, der havde forvildet sig ind.
På messen møder vi en masse dejlige mennesker, som vi kan informere om vores muligheder inden for finansiering og investering af lån.
Jeg kan kun råde andre virksomheder til at deltage, for man møder masser af potentielle kunder. Jeg kan godt lide, det er en udendørs messe, for så er der ikke så meget os fra tobak, og det er mere behageligt end inde i en hal. Det er det rigtige valg at holde messen udendørs. Vi har 320 solskinsdage om året, så hvis man kigger på procentchancen for regn, er det en chance, man må tage.

Charlotte Gade, Rosa Carranza og Robert Larsen
Rosa Mediterranean Houses
Vi var med sidste år, da messen blev holdt første gang, og var vældig positivt overrasket over fremmødet. Andre firmaer har direkte salg på messen, men vi sælger ikke huse. Vi glæder os bare til at møde en masse hyggelige mennesker. For os er det vigtigste at tale med folk og blive kendt. Det gør det lettere at få kontakt senere, når folk skal købe bolig. For at vise at det ikke er farligt at komme hen og snakke med os, havde vi en skinke med sidste år, som vi skar stykker af til de besøgende. Det var så stor en succes, at vi måtte købe en mere om lørdagen, så vi tager nok også en skinke med i år. Vi tager brochurer og plakater med for vores ejendomsmæglerfirma, og derudover medbringer vi lidt information om spanskkursus.

Anette Stenshøj
Scandinavian2
Vi har gode erfaringer med messen, som vi var på sidste år. Det er en god måde at få fat i skandinaviske kunder på, og efter messen kom der mange i forretningen for at se vores produkter. På messen får vi fat på kunder, som måske ellers ikke var kommet. De stod måske ikke lige og manglede en sofa eller noget andet, men når de så bliver præsenteret for det, tænker de, at det skal være nu. Det er primært folk fra 40 år og opefter, som kommer på messen, så vi plukker vores sortiment efter, at det er det modne publikum. De ultra-moderne møbler lader vi blive hjemme, og så tager vi gode lænestole, småborde og lignende med. Vi har også nogle tilbud med til dem, der vil gøre en god handel. Det er fint, at det er udendørs. Vi skal være utroligt uheldige, hvis vi skal drukne i regn. Sidste år fungerede det perfekt.

Rita Hee Jochumsen
Casita del Arte
Jeg synes, der kan mangle lidt kulturelle indslag på messen, så jeg præsenterer forskellige malerteknikker; olie, akryl, collage, kniv, pensel og maling med sand. Der bliver også mulighed for at se, hvordan man bygger et billede op, og så præsenterer jeg mine malerkurser og fortæller, hvordan man maler landskaber og ting. Hvis man går rundt med en lille kunstner i maven, og altid har haft lyst til at male, så kan jeg hjælpe den lille kunstner i maven frem. Jeg viser, hvordan man starter og udvikler sig, så alle kan være med.
Nyheder | Oktober 2007
Abonner på e-mail nyhedsbrevVersion til udskrift · Send til en ven


















Norrbom
Norrbom Marketing
Centro Idea · Ctra. de Mijas km. 3.6 · 29650 Mijas-Málaga
Tel. 95 258 15 53 · Fax. 95 258 03 29
Norrbom

Norske Magasinet En Sueco Magasinet Dansk La Danesa Magic Media Guide til Spanien

Forsiden | Kontakt os | Redaktionen | Que Pasa?