Den polske basketspiller Iwo Kitzinger blev anholdt i starten af september, da han angreb en politimand i havneområdet i Alicante. Da hans hold var slået ud i Eurobasket-turneringen, var polakken og hans holdkammerater taget i byen i Alicante. Ved seks-tiden om morgenen opdagede han, at hans mobiltelefon og tegnebog var væk. Han beskyldte en pige, han havde mødt tidligere på aftenen, for at have taget hans ting. Hans kammerater holdt pigen tilbage. Det så sikkerhedsfolk fra de nærliggende diskoteker, og de tilkaldte politiet. Da politiet kom, angreb den polske basketspiller en betjent og påførte ham skader. Polakken blev anholdt, men blev senere løsladt efter afhøring.
Nyheder | Oktober 2007