Benny Sasser, Quesada

Af Michael Jepsen

Som dansk pensionist eller førtidspensionist er det forholdsvist nemt at komme ind under den spanske sygesikring, hvis man husker at få en E121-formular med fra Den Sociale Sikringsstyrelse i København, og ellers har alle relevante dokumenter med, når man søger optagelse i det spanske sygevæsen. Hvis man ikke er pensionist, men eksempelvis efterlønsmodtager, kan man optages ved at referere til cirkulære 1/2002, som giver rettighed til at blive optaget i systemet.

Benny Sasser
Quesada
For to år siden blev jeg førstidspensionist. I Danmark gik jeg over på folkeregisteret og bad dem rekvirere en E121-erklæring, som kom i løbet af et par dage. Da jeg kom til Costa Blanca, tog jeg på det lokale sundhedscenter - centro de salud - i Rojales. Med mig havde jeg E121-formularen og mit padron fra det lokale kommunekontor med to underskrifter. Det afleverede jeg og så fik jeg et midlertidigt SIP-kort af pap med det samme. Kort efter fik jeg det rigtige SIP-plastickort med posten. Det gik ganske let. Jeg har også været i Orihuela for at få det blå EU-sygesikringskort, og det fik jeg samme dag.
Hvis jeg skal give et råd til at komme igennem processen, er det, at du skal undersøge, hvad du skal have med af papirer. Det gør det lettere bagefter. Ellers kan du rende 100 gange.
Da jeg skulle have skattefritagelse, var jeg først i Orihuela, siden i Elche, og til sidst i Alicante, hvor det blev klaret i løbet af en time. At vi tog de andre steder hen først, skyldes at vi ikke havde sat os nok ind i det.
Jeg har kun positive erfaringer med det spanske sygehusvæsen - både fra det nye hospital i Torrevieja og fra vores lokale læge i Quesada. Han taler engelsk, og det er en kæmpe fordel. Jeg har mine sygepapirer med fra Danmark, og ud fra mine papirer sendte min lokale spanske læge mig til hospitalet i Torrevieja, hvor der var et par måneders ventetid. Da jeg kom til, talte jeg med en overlæge, der taler engelsk, og så fik jeg taget ultralyd af hjertet.
Medicinen er gratis hernede for pensionister og tilsvarende, og det er jeg ret imponeret over. I Danmark brugte jeg 6-700 kroner om måneden på medicin.


Ann Ibsen
Playa Flamenca, Orihuela Costa
Jeg er ikke pensionist. Da min mand i sin tid blev pensionist, fik sin E121-formular fra Danmark og blev indmeldt i det spanske system, fik jeg som ægtefælle automatisk mit SIP-sygesikringskort. Han døde i maj 2006. Jeg fortsatte som almindelig aktivt medlem af sygesikringen, men da jeg i foråret 2007 var oppe ved lægen, fik jeg at vide, at jeg skulle tale med dem ude ved skranken. Jeg fik en anden læge, og det undrede mig, men jeg fandt ikke ud af hvorfor. Jeg tog på sygehuset, fordi jeg skulle til behandling på øre-, næse- og halsafdelingen. Her fik jeg besked om at kontakte sygesikringen i Orihuela, fordi der var noget galt med min registrering. Jeg bad min advokat gøre det og fik at vide, at jeg slet ikke var tilmeldt sygesikringen længere. Så jeg ved ikke hvorfor, jeg var blevet behandlet efter min mands død. Jeg holdt derfor op med at bruge det offentlige og tegnede en privat forsikring, men jeg har tænkt mig at prøve at få mit SIP-kort igen, for jeg har været utrolig glad for det offentlige system, og det er nemt at registrere sig, når man kommer til hospitalet. Jeg blev heller ikke dårligere behandlet end på privat hospital.
På det offentlige hospital i Orihuela, Vega Baja, talte de ikke engelsk, så der havde jeg altid spansktalende Francisco med, som er flink til at hjælpe.
På det nye offentlige hospital i Torrevieja er der en del flere, der taler engelsk. Der bliver gjort meget ud af helbredstjek. Jeg fik eksempelvis at vide, at jeg havde lidt for højt blodtryk.
Cirkulære 1/2002, der efter sigende skulle give efterlønsmodtagere de samme rettigheder som pensionister, har jeg først lige hørt om for nylig. Der er ikke mange danskere her på kysten, der kender til cirkulæret. Mange af de danske efterlønsmodtagere har haft privat forsikring, indtil de blev pensioneret.


Lisbet og Kjeld Hybel
Playa Flamenca, Orihuela Costa
Kjeld: Efter to blodpropper og en bypass i begyndelsen af 2003, rådede de danske læger på Skejby Sygehus og på Vejle Sygehus os til at flytte til Spanien, da jeg ville få det væsentligt bedre der. Sandsynligvis ville jeg kunne forlænge mit liv 10-12 år.
Vi kom herned 1. august 2006 med det blå EU-sygesikringskort, der gjaldt til 31. december 2006. Jeg mødte op på det lokale lægehus, centro de salud, i Cabo Roig med mit blå EU-sygesikringskort, mit padron og mit pas, og måtte nøjes med et midlertidigt SIP-kort af pap, fordi jeg manglede nogle papirer. Lisbet kom med de rigtige papirer fra starten, for hun havde også sit residencia-papir, og hun refererede til cirkulære 1/2002, som vi i mellemtiden havde hørt om. Så tre uger senere kom hendes permanente SIP-plastickort med posten. Forleden fik jeg også mit SIP-kort af plastik. Helt problemfrit.
Men ingen fortalte os fra begyndelsen af vort ophold her på Costa Blanca, hvordan vi fik offentlig sygesikring, så det var frustrerende, indtil vi fandt frem til cirkulære 1/2002 via en engelsk hjemmeside. Siden da har det kørt helt uden problemer.
Når først man har fundet af det, fungerer det jo ret godt. Det er flot, at man får sin medicin delvist betalt. For mit eget vedkommende har jeg betalt 0,99 euro - altså 99 cent for 30 hjerte-tabletter til 20 dages forbrug. I Danmark koster de samme 30 tabletter ca. 125 kroner, og her i Spanien er den offentlige udsalgspris for de 30 tabletter inklusiv IVA-skatten 9,90 euro på vort lokale farmacia-apotek.

Abonner på e-mail nyhedsbrev

Version til udskrift · Send til en ven