 | |
Af Larsen Press
Foråret 1975 så Susanne Jensen første gang dagens lys. Det skete i Mönchengladbach i Vesttyskland, men allerede et år efter flyttede forældrene, Ulla og Henning Jensen, sammen med unge Susanne til Madrid på den iberiske halvø.
Efter fire succesrige år som fodboldspiller i Borussia Mönchengladbach havde Henning Jensen for en rekordstor sum skrevet kontrakt med verdens bedste fodboldklub Real Madrid. Tre år i Madrid var spiren til en voksende spansk interesse hos Susanne - en interesse, der senere skulle føre til en lykkelig tilværelse i dag i Valencia.
Men forinden skulle der et to-årigt ophold i Amsterdam til - mens faren sluttede sin udenlandske fodboldkarriere i Ajax Amsterdam - inden turen gik til Danmark.
Nærmere betegnet til en gård i Nordjylland med mange heste. Ridning var nemlig ikke blot morens, men også så småt Susannes store fritidsinteresse.
- Jeg havde nogle af mine bedste barndomsår her, men da jeg var 18 år, måtte vi flytte fra gården, siger Susanne Jensen.
Mobbet af pædagog
Forinden havde hun set misundelsens danske ansigt, når den er værst. Susanne havde startet sin skolegang i det hollandske og fuldførte den i Danmark. Under sin videre uddannelse stødte hun på en pædagog, der nok ikke var et større fodboldfan:
”Jeg fik en lærer, der fra allerførste time kørte på mig. Da jeg hverken den gang eller i dag er sådan at slå ud, spurgte jeg ham direkte, hvorfor han var sådan mod mig. Svaret chokerede mig lidt.”
”Selv om din far er en berømt fodboldspiller, skal du ikke tro, at du er noget”, lød forklaringen fra læreren til unge Susanne, der fik foranlediget et møde mellem skoleledelsen og forældrene. Et møde, der resulterede i, at Susanne, for at komme væk fra læreren, blev flyttet til en anden klasse.
Men mødet med Janteloven og den barske pædagog er aldrig blevet glemt, og for et år siden fik hun sin egen private lille hævn:
”Min mand og vore to børn deltog i en sammenkomst i Danmark. Her stødte jeg igen på læreren, dog tror jeg ikke han genkendte mig. Men på et tidspunkt tog jeg mine børn ved hånden og gik hen til læreren. Jeg præsenterede mig og fortalte ham, at mine to børn nu gik i en tysk skole i Valencia. De havde nogle rigtig gode lærere, der ikke gjorde forskel på børn uanset deres baggrund. Jeg husker endnu hans måbende udtryk, da vi hurtigt igen forlod ham.”
Familiesammenhold
Susanne Jensen har endnu en ubehagelig jantelovserindring med i bagagen fra det nordjyske.
Hun var fyldt 18 år og gik på handelsskole, da hendes far gik konkurs. Henning Jensen havde investeret hele sin formue i sportsbeklædningsfirmaet Hummel, og fra den ene dag til den anden mistede familien alt og lidt til.
”Det var et hårdt slag. Aviserne havde den ene mere fantastiske beretning efter den anden. Men ved hjælp af gode venner og nogle fantastisk forældre kom min lillebror Michael (født i Madrid og studerer nu biologi i Australien) igennem den svære tid, hvor der blev vendt op og ned på alting. Vi var som en spansk familie, hvor familiebåndene er særdeles stærke.”
Men hun erindrer også, hvordan flere ellers gode venner vendte familien Jensen ryggen og forsvandt ud af hendes hverdag. Men det knækkede ikke Susanne eller resten af familien:
”Hvis vi skulle leve for mindre, så levede vi blot for mindre. Vi rykkede sammen. Men fra den dag vidste jeg, at jeg på et eller andet tidspunkt, ville flytte tilbage til Spanien.”
Til Valencia
Det skete kort tid efter, da en af Henning Jensens tidligere holdkammerater i Real Madrid skaffede den rideinteresserede Susanne ind på rideskolen Club de Hípica i Valencia. Den ejedes af en af Valencias fornemste familier Peris, og her lærte hun familiens ældste søn og overhoved, Cristóbal, at kende. Cristóbal delte Susannes interesse for heste og ridekonkurrencer.
”Det lyder nok en anelse for romantisk. Men der var tale om kærlighed ved første blik. Cristóbal havde tidligere været gift med en spansk dame. Men han ønskede modspil i sit partnerskab, og det kunne jeg give ham. Måske mener han, det er en anelse for meget en gang imellem. Men jeg er sgu min egen, og det kan ingen lave om på.”
Kort efter flyttede Susanne og Cristóbal ind i en 150 kvadratmeter stor lejlighed over for Club de Hípica, og parret har i dag datteren Isabel (fyldte syv år i juli) og sønnen Cristóbal (fyldte fem år i maj) sammen.
Plads til 100 heste
Rideskolen, der ligger i en stor park umiddelbart uden for centrum, består af to udendørs springarenaer samt stalde til ikke færre end 100 heste.
Der er opstaldet 75 heste, hvoraf de 60 er politiheste. Susanne og Cristóbal har selv fire heste, og to af dem er i topklasse. De har netop købt en ny - deres hidtil dyreste hest, Clayton - for den nette sum af 500.000 kr.
Det koster omkring 3.000 kr. om måneden at have en hest her. Men så er også f.eks. foder og dyrlægekontrol inkluderet.
Susanne står for den daglige undervisning og træning, men deltager flere gange om året i større stævner i hele Spanien.
Hun siger godt nok meget beskedent, at hun ikke er topprofessionel konkurrencerytter, men det er blevet til flere større Grand Prix-sejre, og de mange pokaler, der pryder den ene endevæg i boligen, vidner om adskillige topplaceringer.
Interessen for ridning har Susanne arvet fra moren og morfaren, og første ridelektion fandt sted i Madrid.
”De første minder om heste og ridning har jeg som fem-årig, mens vi var i Holland. I Danmark havde vi flere heste på gården i Uggerhalne, men det er først efter, jeg er vendt tilbage til Spanien, at ridningen for alvor har taget fart.”
Om børnene arver kærligheden til heste og ridesporten er nok for tidligt at spå om, men de omgås hestene som den største selvfølgelighed.
Trøje nr. 7
Måske er det fodbolden, der ligger bedst for Cristóbal junior (i daglig tale kaldet Cris). I hvert fald er han rigtig glad for sin fodbold og ikke mindst sit Real Madrid-fodbolddress. Og glæden bliver nok ikke mindre af, at han på ryggen af sin trøje bærer navnet Jensen og nr. 7 – akkurat som morfar i sin tid i den berømte kongelige fodboldklub i den spanske hovedstad.
I tilknytning til ridecentret er der et stort, kommunalt ejet restaurationskompleks. Det har plads til godt 250 gæster og har ikke færre end 40 ansatte. Det har familien Peris forpagtet med Cristóbals mindre bror og søster som daglige ledere.
Familien Peris har handelsinteresser flere steder i Spanien og Nordafrika, og netop den dag Magasinet Dansk gæstede Susanne, var Cristóbal på forretningsrejse.
Måske for at have et sjældent og kostbart maleri med hjem til den store bolig, hvis vægge er prydet af malerkunst. Blandt andet af Skagensmalerne P.S. Krøyer, H. Drachmann og Michael Ancher.
Det var Cristóbals farfar, der startede det hele med investering i rismarker og appelsinplantager. Hans far var med til at opføre flere bygninger i Valencia, samtidig med at han lavede forretninger i Nordafrika. Det er specielt Nordafrika, som er Cristóbals arbejdsområde nu. Det vil sige køb og salg af råprodukter.
Hurtigt accepteret
Hvordan har det så været at komme ind i en fornem spansk familie med bankkontoen i orden?
”Det har været en rigtig varm oplevelse. Jeg er fra første øjeblik blevet accepteret, og så har jeg en svigermor, der aldrig blander sig”, slutter 32-årige Susanne Jensen, der ser frem til, at forældrene i løbet af en overskuelig fremtid også slår sig ned i det spanske, hvor Janteloven er noget nær en by i Rusland.
SUSANNE JENSEN
32 år
Bor i Valencia
Driver rideskole i byen
Gift - har to børn
Profiler | September 2007
| Abonner på e-mail nyhedsbrev | Version til udskrift · Send til en ven |
