Forventet afkast efter seks år for de tre strategier for aktivallokering.

Sidst i juli ændrede investorernes risikovillighed sig markant. Stemningsskiftet skabte ikke kun kaos på visse områder af obligationsmarkedet, men også på aktiemarkedet – som hovedsageligt har været drevet af forventninger om flere fusioner og opkøb – efterhånden som det blev klart, at det er ved at være slut med nem finansiering af overtagelser. Samtidig – og indirekte forbundet med denne udvikling – blev den japanske yen markant styrket, fordi mange investorer følte sig bekymrede nok til at skære ned på carry-positionerne.

Der har længe hersket bekymring for effekten af kollapset på det amerikanske ”sub-prime” realkreditmarked i kølvandet på den skarpe opbremsning på det indenlandske boligmarked, men investorerne har tøvet med at reagere. Den tvivlsomme kvalitet af nogle af de mere avancerede kreditderivater blev også stort set ignoreret, indtil hedgefondene begyndte at få problemer. Og endelig har den vedvarende svækkelse af lavrentevalutaen JPY også fået stor dækning i den finansielle presse.

Hvorfor har markederne været så længe om at reagere på noget, som næsten uundgåeligt ville ske før eller siden? Det korte svar er: psykologi. Trods en tilsyneladende rationel tankegang understøttet af en stor tiltro til statistikker er markedet hovedsagelig en verden domineret af stemninger og forventninger. Det kan føre til ønsketænkning eller manglende evne til at se kendsgerningerne i øjnene – og det gør markedet særligt sårbar over for chok og skuffelser. Under den seneste udvikling har de fleste investorer godt været klar over problemerne, men de har tydeligvis ikke ønsket at tro på, at der rent faktisk ville være konsekvenser. Det gik jo strygende, og der var gode penge at tjene. Det er ikke let at være den første, der tager hjem fra festen, mens de andre stadig har det sjovt. Når tømmermændene så endelig indfinder sig, og ligevægten på markedet bliver forstyrret, fordi der skabes tvivl om forventningerne, er korrektionen til de nye forhold som regel hurtig og voldsom, når flokmentaliteten sætter ind, og alle styrer mod exit-skiltet på samme tid.

I skrivende stund er gældsmarkederne stadig meget påvirkede af voksende frygt for en kreditkrise: kreditforsikring (udgiften ved at afdække en kurv af gældsforpligtelser) er steget til rekordhøje niveauer på de mere risikofyldte områder af obligationsmarkedet. På valutafronten er JPY fortsat ekstremt volatil, men viser en opadgående tendens. Aktiemarkederne har dog ret hurtigt rettet sig, især i Asien. Generelt er udsigterne for den nærmeste fremtid fortsat uklare, men investorerne skal nok forberede sig på yderligere volatilitet i de kommende uger.

Aktier
Efter en positiv start på juli oplevede de fleste aktiemarkeder verden over en markant tilbagegang i anden halvdel af måneden. Blandt de større markeder blev Japan hårdest ramt med et fald på 5%, efterfulgt af Europa (4%) og USA (3%).

Udviklingen på kreditmarkedet har overskygget de relativt gode regnskaber fra selskaberne. Problemet på det amerikanske sub-prime realkreditmarked er vokset og har spredt sig til kreditobligationer. Efterspørgslen efter high yield-kreditobligationer er faldet brat. Private equity-selskaber, der har foretaget store opkøb, har derfor haft svært ved at opnå den nødvendige gældsfinansiering. Det påvirker ikke kun de aktuelle handler – markedet frygter også, at opkøbsaktiviteten generelt vil falde fremover. Og eftersom fusioner og opkøb har været en af drivkræfterne på aktiemarkedet over det seneste år, er denne udvikling noget bekymrende.

Da markederne nu går ind i den traditionelt svagere del af året (sidst på sommeren/først på efteråret) og fortsat er præget af førnævnte kreditproblemer, kan der formentlig ventes højere volatilitet end gennemsnitligt i de kommende måneder. For den disciplinerede investor kan situationen byde på nogle interessante muligheder.

Obligationer
Obligationsmarkedet oplevede det største tilbagesalg i fem år på grund af følgevirkningerne af kollapset på det amerikanske sub-prime realkreditmarked, hvor især spændene for de finansielle institutioner udvidede sig kraftigt. Nogle af de amerikanske investeringsbankers investment grade-obligationer handles således p.t. til en effektiv rente på niveau med ”junk bonds” (udstedelser med lavere rating end investment grade-obligationer).

Udviklingen på Emerging Markets har også været ret svingende, men EM-obligationer som aktivklasse har dog klaret sig langt bedre end kreditobligationer. Alt i alt er mange investorer fortsat interesseret i EM-obligationer. Interessen skyldes i høj grad den økonomiske udvikling i mange af regionens lande, som bliver stadigt bedre i takt med, at landene er blevet globale leverandører af både bløde og hårde råvarer. Det styrker landenes eksterne balancer og budgetter, og dermed forbedres kreditprofilen for aktivklassen som helhed.

Valuta
Uroen om det amerikanske sub-prime realkreditmarked har påvirket valutamarkederne betydeligt. Valutainvestorerne har generelt reageret ved at hjemtage gevinst og reducere risikoen i deres porteføljer. Da carryhandler (køb af højrentevalutaer mod salg af lavrentevalutaer) har været en meget vellykket strategi i 2007, er det næppe overraskende, at nogle af dem nu bliver afviklet.

Den amerikanske dollar har stort set været uændret mod euroen under den seneste turbulens på sub-prime markedet trods relativ høj volatilitet. Valutakrydset er blevet fanget mellem den kendsgerning, at problemet på sub-prime markedet stammer fra USD (negativt for dollaren), og frygten for, at konsekvenserne spreder sig til resten af verden (i så tilfælde kan USD blive en flugtvaluta, hvilket vil være positivt for valutaen).

På den skandinaviske front er NOK og SEK i nogen grad blevet ramt af stemningsskiftet på valutamarkedet, og GBP, som i høj grad er blevet handlet som alternativ til andre højrentevalutaer som fx TRL, NZD og AUD, er også kommet under pres på det seneste. Når man ser på trenden, virker det dog som om, at GBP handles inden for et interval med en bias mod styrkelse. På Emerging Markets har TRL været en af de hårdest ramte valutaer for nylig. Ud over den generelt negative stemning over for højrentevalutaer er TRL også blevet undermineret af politisk usikkerhed.



Mange kan få mere ud af deres investeringer. Kan du?

Af Jesper Hertz

Ved at analysere forholdet mellem afkast og risiko på deres investeringer kan investorer få mere ud af deres penge.

For at finde den rette balance mellem afkast og risiko skal man som privat investor først beslutte sig for det primære formål med investeringen. Er formålet at bevare formuen eller få den til at vokse? Samtidig bør man også overveje forventningerne til afkastet og den risiko, man som investor ønsker at løbe.

Desværre handler mange uden rigtig at overveje de risici, som de påtager sig. Det gælder især, når kurserne stiger. I en situation med stigende markeder er mange investorer tilbøjelige til at tro, at den normale sammenhæng mellem afkast og risiko på investeringer ikke længere gælder. Det er farligt at ignorere dette grundlæggende forhold. Og nogle gange skal der en uventet og kraftig regulering til på markedet, som da dotcom-boblen sprang i starten af århundredet, før det går op for alle.

Her er det vigtigt ikke at lade følelserne styre en beslutning om at investere. En stor del af de investeringsbeslutninger, der træffes, er rent psykologiske eller ligefrem sentimentale, og de har ikke meget til fælles med rationelle beslutninger, hvor man er opmærksom på risikoen.

I mange år har institutionelle investorer som forsikringsselskaber og pensionskasser anvendt avancerede optimeringsværktøjer til at konstruere ”efficiente” porteføljer, hvor aktivallokeringen er den vigtigste beslutning i investeringsprocessen (undersøgelser viser, at aktivallokering er bestemmende for over 90% af en porteføljes investeringsafkast). Diversifikation, som er et andet ord for at sprede risikoen over en række forskellige valutaer, værdipapirer og andre finansielle instrumenter, er et vigtigt element i denne proces. Denne metode egner sig ikke kun for institutionelle investorer – den kan også anvendes af private investorer.

Ikke alene får man en bedre forståelse af hensigterne med en investering, det giver også en bedre forståelse mellem investor og investeringsrådgiveren, som har til opgave at fastlægge risikoprofilen for den enkelte investor. Når risikoprofilen er fastlagt, danner den rammen for aktivallokeringen.












Eksempel på koncept for aktivallokering
Antag, at EUR 100.000 skal investeres i en periode på seks år på grundlag af en investeringspolitik med lav risiko ifølge Nordeas model for aktivallokering. I dette tilfælde forventes det maksimale tab efter seks år at være 0% med en sandsynlighed på 95%. I et enkelt år kan det maksimale tab dog være større end 0%. Det forventede afkast udgør 39% efter seks år, og det maksimale afkast kan være på op til 71%.

Aktiverne vil være fordelt som vist nedenfor:

Indsæt Aktivallokering grafik

Abonner på e-mail nyhedsbrev

Version til udskrift · Send til en ven