Magasinet Scandinavia - 250.000 læsere

Nyhedsbrev
Afmeld



Spansk læge stak patienter med smittede sprøjter
Den 65-årige anæstesilæge Juan Maeso blev den 15. maj idømt en historisk dom på 1.993 års fængsel ved retten i Valencia. Han skal dog kun ifølge spansk lov tilbringe 20 år bag tremmer, og kan således løslades som 85-årig. Juan Maeso er kendt skyldig i at have smittet 275 patienter med Hepatitis C under sin periode som anæstesilæge på fire valensianske hospitaler fra 1988-1997. Lægen var afhængig af beroligende stoffer, som han tilførte sig via af indsprøjtninger. Efter at have stukket sig selv, brugte han samme sprøjte til sine patienter, velvidende at han havde sygdommen.
Der er gået 10 år siden de første indicier mod lægen blev kendt i offentligheden, og under den seneste og indtil videre afgørende retssag, er over 600 vidner blevet afhørt. De anklagepunkter, der er blevet til afsagte domme fylder 300 sider mens den samlede sag fylder 22.000 sider. Ifølge dommeren er det via genetiske undersøgelser blevet bevist, at de smittede patienters virus stammer fra den samme kilde, og at Juan Maeso er den person, der har haft virus i længst tid. Anklagerne fik også ret i, at Juan Maeso selv var klar over, at han havde hepatitis C, selvom lægen fastholder, at han intet vidste. Erstatningen til ofre og deres pårørende løber op i nærheden af 20 millioner euro, og man har oplyst, at ægtefæller og børn til de fem patienter, der er døde af sygdommen, vil få udbetalt mellem 49.000 og 150.000 euro pr. offer. De nulevende ofres erstatningssummer er stadig ikke afgjort, oplyser La Generalitat Valenciana. Juan Maeso nægter sig skyldig i alle punkter og har sammen med sin advokat anket sagen til Højesteret.
Nyheder | Juni 2007
Abonner på e-mail nyhedsbrevVersion til udskrift · Send til en ven




















Norrbom
Norrbom Marketing
Centro Idea · Ctra. de Mijas km. 3.6 · 29650 Mijas-Málaga
Tel. 95 258 15 53 · Fax. 95 258 03 29
Norrbom

Norske Magasinet En Sueco Magasinet Dansk La Danesa Magic Media Guide til Spanien

Forsiden | Kontakt os | Redaktionen | Que Pasa?