Magasinet Scandinavia - 250.000 læsere

Nyhedsbrev
Afmeld



Kære læser
Magasinet Dansk har været i storbyen for at tale med en af de danske deltagere, den dobbelte OL-guldvinder Jesper Bank. Han skamroser Valencia for arrangementet, som han giver topkarakter. Americas Cup sejladsen har for alvor sat Spaniens tredjestørste by på verdenskortet, og med Formel 1-værtsskabet får Valencia nu mulighed for at ride videre bølgen.
Det mest interessante ved Formel 1 løbet i Valencia, der køres første gang november 2008, er at det skal køres inde i midtbyen. Kun et andet sted i verden køres Formel 1 inde i en by. Det er i Monaco, der har formået at bruge eventen til at promovere det lille skatteparadis globalt. Samme markedsværdi ligger og venter på Valencia, hvis folkene bag arrangementet formår at tilrettelægge og markedsføre begivenheden ordentligt.
Lanceringen af den ekstravagante sportsbegivenhed var et eksempel på, hvordan det ikke skal gøres. Pludselig blev arrangementet brugt som et middel op til lokalvalget 27. maj. Det er ikke noget, der styrker den fællesskabsfølelse, som er nødvendig, hvis hele byen skal bakke op om det krævende projekt. Det kræver i stedet en bred forståelse for, hvordan der skal fyres så mange penge af på at forvandle byens gader til en bred racerbane.
En Formel 1 racer larmer som en jetjager, så det vil være en god idé at bruge lidt krudt på at fortælle byens borgere, hvorfor de skal glæde sig over den næsten uudholdelige larm i baghaven.
Lykkes det at skabe en fuldendt succes, så får Valencia positiv omtale, som spreder sig som ringe i Americas Cup-vandet. For når det regner på præsten, drypper det som bekendt på degnen. Hvis en halv milliard tv-seere får et godt indtryk af Valencia, så vil det smitte af på Costa Blanca.
Sommeren er kommet, og mange af de fastboende skandinavere gør som trækfuglene og drager nordpå til et køligere klima og lange, milde sommeraftener.
Magasinet Dansk holder også sommerpause, men vi vender stærkt tilbage med næste udgivelse 1. september.
Fra alle os på redaktionen skal lyde et varmt ønske vi en god sommer til alle, hvad enten den skal tilbringes her i Spanien eller under nordligere himmelstrøg.

God sommer

Michael Jepsen
Abonner på e-mail nyhedsbrevVersion til udskrift · Send til en ven








Boligguide


Norrbom
Norrbom Marketing
Centro Idea · Ctra. de Mijas km. 3.6 · 29650 Mijas-Málaga
Tel. 95 258 15 53 · Fax. 95 258 03 29
Norrbom

Norske Magasinet En Sueco Magasinet Dansk La Danesa Magic Media Guide til Spanien

Forsiden | Kontakt os | Redaktionen | Que Pasa?