 | |
Af Jette Christiansen
Alicante har en gade. Torrevieja og Altea har også en, og Madrid har desuden et hospital, en togstation og et forskningscenter, Centro de Biologia Molecular. Enhver by med respekt for sig selv har en vej, gade, avenue eller et eller andet - opkaldt efter Severo Ochoa.
Faderen Severo Manuel Ochoa var advokat og forretningsmand. Han døde, da Ochoa junior blot var syv år gammel. Moderen og drengen flyttede derefter til Málaga, hvor unge Severo voksede op og gik i skole, indtil han fik hvad der svarer til studentereksamen.
Han blev interesseret i medicin og biologi, efter at have læst udgivelser af neurologen Santiago Ramón y Cajal, der også i dag har utallige kilometer vej opkaldt efter sig. I 1923 drog den unge Ochoa til Madrid for at studere medicin, og håbede på at komme til at arbejde med Ramón y Cajal, som dog i mellemtiden var gået på pension.
Samtidig med lægestudierne arbejdede Severo Ochoa på biologiske undersøgelser sammen med sin fysiologilærer på et nærliggende laboratorium. Han tog sin lægeeksamen i 1929, for derefter at rejse til Tyskland, hvor han først arbejdede på Kaiser-Wilhelm-institutet i Berlin og senere forskede i biokemi og muskelens fysiologi sammen med den højt respekterede Otto Meyerhof på Institut für Medizinische Forschung i Heidelberg.
To år senere vendte han tilbage til universitetet i Madrid, til en stilling som professor i fysiologi. Samme år giftede han sig med Carmen García Cobian. De fik ingen børn.
Land at fly
De næste år arbejdede han delvist i Madrid, men valgte at forlade Spanien på grund af borgerkrigen. Han underviste og forskede endnu en periode i Heidelberg og en tid på Oxford i England, hvor han for første gang forskede i enzymologi, for i 1941 at rejse til Amerika. Også her arbejdede han på flere forskellige universiteter.
I 1942 fik han en stilling som forsker i medicin på New York University School of Medicine, hvor han et par år senere blev udnævnt til assisterende professor i biokemi, senere professor i farmakologi, og i 1954 professor i biokemi. To år senere tog han amerikansk statsborgerskab.
I 1959 fik han Nobelprisen i fysiologi og medicin for sit arbejde på syntesen om RNA (ribo nucleic acid), der ligesom DNA består af kæder af nukleinsyrer, og som har flere funktioner i cellerne. Han delte æren med Arthur Kornberg, en af hans disciple, der havde anvendt Ochoas teknikker til arbejdet på syntesen om DNA-molekyler.
Hjem til Spanien
Spanien ville nu gerne have ham til at vende tilbage, og man projekterede derfor forskningscentret, Centro de Biología Molecular i Madrid. I 1985 vendte Severo Ochoa tilbage til hjemlandet, hvor han gennem nogle år holdt flere stillinger indenfor forskning og medicin. Hans hustru døde dog i 1986, hvilket tog meget hårdt på ham. Moralen var lav, men han fortsatte dog forskningen i RNA indtil sin død den 1. november 1993, i Madrid.
Forskningscentret, der var planlagt i 70’erne, blev endelig færdigbygget og opkaldt efter forskeren.
I kunst- og videnskabsbyen i Valencia har spanieren også fået sin egen sal på anden sal i Museo de las Ciencias.
Severo Ochoas forskning har bidraget betydeligt til vores viden om blandt andet de grundlæggende mekanismer i metabolismen, kulhydrater, fedtsyrer, B-vitaminets betydning, RNA og den genetiske kode.
Profiler | Maj 2007
| Abonner på e-mail nyhedsbrev | Version til udskrift · Send til en ven |
