Investorerne har genvundet fatningen siden det kortvarige kollaps på de globale aktiemarkeder i starten af marts: de er prægede af oplevelsen, men ikke kuede. De fleste investorer er tilsyneladende af den opfattelse, at det massive salg, som blev udløst af det markante fald på det kinesiske aktiemarked og hurtigt spredte sig til andre markeder verden over, var et beskedent, om end ikke helt ubetydeligt, glimt på de finansielle markeders radarskærm. I lyset af de næsten konstant stigende aktiekurser siden juni sidste år virker det som en rimelig antagelse, at det var på høje tid med en korrektion (eller i hvert fald betydelig gevinsthjemtagning). Det er da også en forklaring, som de fleste investorer er meget villige til at godtage. Trods de første rystelser har markederne altså genvundet det meste, om end ikke alt det tabte fra nedturen i februar/marts.

Nu hvor 1. kvartal 2007 er ovre, virker det på sin plads kort at skitsere de faktorer, som i øjeblikket påvirker investorernes adfærd. To faktorer synes at dominere den finansielle scene for tiden. De er ved første øjekast ikke forbundne, men de er alligevel p.t. blandt de mest afgørende faktorer for markedsstemningen. Den potentielle effekt af den ene faktor – afmatningen på det amerikanske boligmarked – er nok undervurderet, mens effekten af den anden – stigningen i fusioner og opkøb – måske er overvurderet.

Korthus?
Selvom der i øjeblikket hersker relativ ro og fred, holder markedet fortsat skarpt øje med en af faktorerne bag frasalget ultimo februar – nemlig den endelige effekt på de amerikanske forbrugere af nedgangen på boligmarkedet og dermed også på væksten i verdensøkonomien. Der er næppe tvivl om, at problemerne på det såkaldte ”sub-prime”-marked for låntagere med lav kreditværdighed efterhånden vil påvirke den amerikanske økonomi i negativ retning. Omfanget af de økonomiske følgevirkninger kan endnu ikke beregnes, men foreløbige indikationer tyder på, at konsekvenserne bliver mere alvorlige og omfattende, end investorerne hidtil har antaget.

Effekten af en væsentlig forværring af udsigterne for boligmarkedet i USA er allerede begyndt at sætte sine spor. Mange långivere har klaget over et stigende antal misligholdelser, og byggefirmaerne nedjusterer deres indtjeningsforventninger pga. det pludselige fald i efterspørgslen. Disse faktorer afspejler sig i tillidsindekserne. Forbrugertillidsindikatoren er faldet på det seneste, og ifølge et andet indeks faldt de amerikanske boligpriser rent faktisk i januar 2007 – for første gang i over seks år. Selv den amerikanske centralbank (Fed) bliver mere og mere bekymret. Den er tilsyneladende parat til at risikere at sætte sin troværdighed som inflationsbekæmper over styr – i hvert fald har banken antydet, at rentenedsættelser kan komme på tale, hvis “korrektionen på boligmarkedet bliver alvorligere end hidtil forventet”.

Troen på, at Fed kommer ridende som det syvende kavaleri og redder den amerikanske økonomi fra den recession, som det skrøbelige boligmarked truer med at udløse, er selvfølgelig en af årsagerne til, at de seneste nøgletal knap nok har gjort indtryk på Wall Street. Men det er et spørgsmål om tillid. Kan Fed virkelig afværge den værste skadevirkning af det faldende boligmarked bare ved at gøre det billigere at låne? Og hvor meget vil Fed være villig til at sætte renten ned i lyset af sine gentagne advarsler om farerne ved latent inflation i den amerikanske økonomi?

Der er meget på spil her. Det er ret åbenlyst, at realkreditinstitutter og byggefirmaer lider under den kedelige udvikling på boligmarkedet. Med det er knap så åbenlyst, at udviklingen kan sætte en dominoeffekt i gang inden for andre områder af økonomien. Låneomlægning har været en af de største drivkræfter bag det amerikanske forbrug i de seneste år, men i takt med de stigende renter har boligejerne mistet interessen for at omlægge deres lån. Færre låneomlægninger betyder mindre potentielt privatforbrug, og dermed vil stort set alle former for økonomisk aktivitet blive ramt på den ene eller anden måde. Og da USA er en væsentlig importør af udenlandske varer, vil effekten af en økonomisk afmatning i USA sprede sig til hele verden. I værste fald kan det ende med en global recession. Markederne har dog indtil videre stort set valgt at lukke øjnene for denne mulighed.


Scenen er sat for morgendagens erhvervsliv
Ud over troen på, at Fed kan afbøde de værste følgevirkninger af nedgangen på boligmarkedet, har investorerne hentet trøst i den stærkt voksende bølge af fusioner og virksomhedsopkøb. I løbet af årets tre første måneder faldt der handler på plads til en værdi af USD 1.000 mia., hvilket er rekorden for et enkelt kvartal. I løbet af perioden blev der offentliggjort fusioner og opkøb til en værdi af ca. USD 1.130 mia. Det svarer til en stigning på 14,5% i forhold til samme periode i 2006 og ca. en tredjedel af samtlige handler hele sidste år. Aktiviteten begrænser sig ikke kun til de handler i den europæiske banksektor og inden for sports¬beklædningsbranchen, som skaber overskrifter for tiden – den foregår overalt.

I spidsen for denne voldsomme stigning i fusioner og opkøb står private equity-selskaberne, der er ivrige efter at opkøbe og derefter med stor fortjeneste sælge de skjulte værdier, som de ser i opkøbskandidaterne. Men et voksende antal traditionelle virksomheder er også hoppet med på vognen – opmuntret bl.a. af de relativt billige finansieringsmuligheder. Analytikere i investeringsbankerne, som tjener strygende på gebyrer fra handlerne, forudser, at opsvinget vil fortsætte resten af året og længere endnu.

Gyngerne og karrusellerne
Efter en fusion eller overtagelse er tilendebragt, kan problemer med integrationen begrænse dens succes. Det gælder særligt handler på tværs af landegrænserne, hvor kulturelle forskelle spiller en stor rolle. Mulige synergier bliver måske ikke udnyttet, og overlappende funktioner eller overflødige medarbejdere får måske lov at fortsætte. På den anden side kan nye ejere også være for ivrige efter at strømline driften og reducere medarbejder¬staben. Det kan svække loyaliteten hos resten af medarbejderne (hvem bliver den næste?). Derudover risikerer man at miste vigtig ekspertise, hvis nøglemedarbejdere søger andre steder hen med bedre jobsikkerhed.

Ud over det rent finansielle aspekt har fusioner og opkøb også økonomiske og sociale konsekvenser. Det gælder ikke mindst for de handler, hvor udnyttelsen af synergier er altafgørende. Når en fusion medfører overlappende funktioner, er afskedigelser næsten uundgåelige. Dermed stiger arbejdsløsheden, og privatforbruget falder. Derudover medfører konsolidering inden for en branche færre valgmuligheder for forbrugeren og andre slutbrugere. De fleste lande har dog myndigheder, der fungerer som vagthunde over for monopollignende tilstande og har til opgave at bevare åben konkurrence på det frie marked.

For investorerne er fusioner og opkøb dog stort set udelukkende et positivt fænomen. I skrivende stund rider aktiemarkedet stadig højt på en hektisk bølge af fusioner og opkøb. Det har bidraget til at distrahere investorernes opmærksomhed fra det hastigt faldende amerikanske boligmarked – i hvert fald lige nu.

Abonner på e-mail nyhedsbrev

Version til udskrift · Send til en ven