Hvert år fødes 7000 reagensglasbørn i Spanien, hvilket svarer til 1.5 procent af alle fødsler i 2006. Tallet kunne dog være meget højere, hvis alle spaniere havde mulighed for at betale sig fra den dyre behandling. Kun halvdelen af alle par der har problemer med at få børn henvender sig på en specialiseret klinik, viser den nyeste statistik. I Spanien er der kun 203 af sådanne klinikker, hvoraf hele 165 er privatejede. Regionerne Extremadura, Murcia, Navarra, Ceuta og Melilla har ingen offentlige tilbud om kunstig befrugtning, og mange vælger derfor selv at betale de 3.000 til 6.000 euro, behandlingerne koster. Hører man til de mange spaniere, der ikke har råd til at gå til en privat klinik, må man indstille sig på en gennemsnitlig ventetid på tre år. De spanske politikere er efterhånden klar over, at de må gøre noget for at få den lave fødselsrate på 1,2 barn pr. kvinde til at stige, men staten har svært ved at afse de nødvendige midler. Et kendetegnende problem for mange europæiske lande; med det rige Skandinavien som undtagelse. Nordpå bruger staten nemlig rigtig mange penge på kunstig befrugtning. Danmark er eksempelvis det land i verden, hvor de fleste reagensglasbørn fødes. I 2004 kom 2.338 børn således til verden, efter at deres mor var blevet kunstigt befrugtet. Det svarer til 3,6 procent af alle børn det år, og lægger man dertil de børn, som var blevet undfanget ved insemination, er tallet oppe på 6,2 procent af årgangen. Det viser nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Tallene skyldes dels Danmarks gode og statsstøttede behandlingstilbud, dels kvindernes stigende alder. Gennemsnittet for danske førstegangsfødende er 28,9 år, mens det spanske gennemsnit er 31 år. I Danmark har fødselsraten de seneste år været svagt stigende og er nu oppe på 1,7 barn pr. kvinde.
Nyheder | Maj 2007
