Magasinet Scandinavia på Costa Blanca - 7.500 eksemplarer hver måned

Nyhedsbrev
Afmeld





Generalforsamling i Danske Venners Klub
Danske Venners Klub afholdt ordinær generalforsamling 22. marts 2007 på Restaurante Los Arcos de Perico i Torrevieja
Personligt var fremmødt 69 medlemmer - 24 var repræsenteret ved fuldmagt.
Formanden bød velkommen og bad forsamlingen holde et minuts stilhed for at mindes Käthe Andersen og Leif Ibsen, der begge var afgået ved døden i det forgangne år.
Herefter bød formanden velkommen til generalforsamlingen.
Som dirigent blev valgt Bjarne Rundberg, der konstaterede, at generalforsamlingen var lovligt indkaldt i henhold til foreningens vedtægter.
Som stemmetællere udpegede dirigenten Finn Holbæk og Francisco Lopez.
Herefter gav dirigenten ordet til Erik Møller Jørgensen, der fremlagde Formandens beretning, hvori han nævnte at klubben i dag har ca. 400 medlemmer, hvoraf mellem 12 og 22 deltager i den ugentlige stavgang, medens man for et par uger siden nærmede sig de 100 personer, der spiller petanque om fredagen.
Formanden mente, at det, at der kun var et par af aktiviteterne, der var fuld gang i, kunne ses som et sundhedstegn, og at danskerne på Costa Blanca havde travlt i hverdagen og måske ikke havde behov for at andre tilrettelagde deres fritid.
Formanden nævnte tillige, at den gode idé med grillaftener efter petanque ville blive taget op igen sidste fredag i månederne marts, april og maj og skulle der være stemning herfor, vil de fortsætte hen over efteråret.

Arrangementer
Af arrangementer nævnte formanden: Forårsfesten, Sct. Hans Aften, syv dages tur til Sevilla, udflugten til grotterne i Busot og Mundomar, efterårsfesten, Mortens Aften og ikke mindst julefrokosten, der blev afholdt med Sydbank, var en stor succes, men beklagede, at udflugterne havde været præget af manglende deltagere. Vi burde kunne fylde en bus - også for at få turene til den rigtige pris, mente formanden.
Formanden kom yderligere ind på nedlæggelsen af tur- og festudvalget på grund af alvorlig intern uro - og at bestyrelsen foreløbig selv tog over.
Man havde haft travlt i bestyrelsen, og der var afholdt mange møder. Nogle af møderne var brugt til at få tilrettet klubbens vedtægter efter spansk lovgivning, så klubben endelig kunne blive godkendt. Efter generalforsamlingens godkendelse oversættes vedtægterne til spansk, hvorefter de skal underskrives for en Notar.
Formanden kom også ind på klubbens hjemmeside, der er udfærdiget af klubbens uvurderlige web master, Simon Hansen, og på klubbens Nyhedsbrev, som udkommer hver måned, som klubbens sekretær, Lis Göddert, står for.

Ønske om egne lokaler
Formanden kom også ind på det tilbagevendende punkt om egne lokaler og mente, at uden tilskud og yderligere indtægter i kontingent, var de svære af skaffe. Med det kontingent, man p.t. betaler, var det umuligt. Selv ved det billigste sted, der indtil nu var fundet, oversteg huslejen det man får ind i kontingent om året, men at man stadig håbede på hjælp fra Torrevieja Kommune.
Formanden kunne også oplyse, at man p.t. også lå i forhandling med et firma, om gratis at låne et lokale én dag om ugen, og hvor klubben kunne have en reol til alle klubbens bøger stående, og hvor der evt. kunne spilles kort.
Formanden nævnte den store arbejdsbyrde bestyrelsen havde haft i det forgangne år, men da bestyrelsen bestod af et godt hold, der supplerer hinanden godt og havde et virkeligt godt samarbejde, var man nået langt.
Til sidst takkede formanden de personer, som tager sig af klubbens forskellige aktiviteter, Grethe Ibsen, Anne Neergaard, Jens Lundqvist, Finn & Lis Holbæk, Hans Jørgen Petersen, Frode Jensen og Kurt Mortensen samt Jens Brange og også klubbens sekretær, Lis Göddert, som han betegnede ”som helt enestående og som gør et fantastisk arbejde for os alle - ja, det var faktisk blevet et fuldtidsjob for hende”. Som kompensation for afsavn af sin kone, fik sekretærens mand overrakt et par flasker vin. I lighed med tidligere år overrakte formanden web master, Simon Hansen, en lille påskønnelse for hans store ulønnede arbejde og takkede de øvrige bestyrelsesmedlemmer for et godt samarbejde.
Formandens beretning blev godkendt uden kommentarer.
Kassereren, Peter Ibsen, gennemgik det reviderede og af revisorer påtegnede regnskab, der blev godkendt.
Bestyrelsen var kommet med forslag om vedtagelse af nye vedtægter efter spanske regler for at få lovliggjort foreningen. Efter at forsamlingen havde haft lejlighed til at gennemlæse de nye vedtægter, blev disse vedtaget.
Fra Benny Sasser var indkommet forslag om ændring af hidtidige vedtægter. Da de nye vedtægter var blevet vedtaget, blev Benny Sasser forespurgt, om han ville trække sine forslag tilbage. Da dette ikke var tilfældet, blev der afholdt afstemning og disse forslag forkastet af forsamlingen.
Bestyrelsen fremlagde forslag om kontingentforhøjelse til 12 € pr. år med henblik på at skaffe kapital til eget lokale.
Efter en heftig diskussion med såvel negative som positive udtalelser blev forslaget ved håndsoprækning godkendt.
Lis Göddert og Johnny Christensen blev begge genvalgt til bestyrelsen. Som suppleanter blev valgt: Linda Riget og Arne Brandstrup. Som revisorer genvalgtes Ann Ibsen og Kurt Mortensen.
Eventuelt: Ingen særlige bemærkninger.
Dirigenten afsluttede generalforsamlingen.
Formanden takkede dirigenten og de fremmødte.
Diverse | Maj 2007
Abonner på e-mail nyhedsbrevVersion til udskrift · Send til en ven



















Norrbom
Norrbom Marketing
Centro Idea · Ctra. de Mijas km. 3.6 · 29650 Mijas-Málaga
Tel. 95 258 15 53 · Fax. 95 258 03 29
Norrbom

Norske Magasinet En Sueco Magasinet Dansk La Danesa Magic Media Guide til Spanien

Forsiden | Kontakt os | Redaktionen | Que Pasa? | Rubrikannoncer