Magasinet Scandinavia på Costa Blanca - 7.500 eksemplarer hver måned

Nyhedsbrev
Afmeld





Har du sikret dine arvinger?
”Man kan ikke tage pengene med sig i graven” – denne gamle talemåde er stadig meget rammende og udtrykker en eviggyldig sandhed. At oprette et testamente og tage skridt til at sikre sine nærmeste økonomisk er noget, som mange mennesker nok burde tænke over.

Der er ikke megen mening i at opbygge og efterlade sig en betydelig formue, hvis arveafgifter udhuler værdien med op til 80%. Nøgleordene her er planlægning af arv og generationsskifte.

Hvis du bor i Spanien, skal du være særlig opmærksom på arveplanlægning ud fra dine aktuelle omstændigheder, så du ikke giver dine arvinger ubehagelige overraskelser. For det første starter den spanske arveafgift ved 7,65% og kan i teorien gå helt op til 80%, uanset om du officielt er bosiddende i Spanien eller har status som udlænding, hvad angår skatten. Og du skal som regel betale arveafgift af alle dine aktiver/midler, uanset om de er placeret i Spanien eller i andre lande. For det andet kan ægtefællers arveret i henhold til spansk lovgivning være ret begrænset. I værste fald kan de blive gjort arveløse. Men ved at oprette et testamente kan du sikre, at din ægtefælle i princippet beholder retten til at sidde i uskiftet bo.

Det er vigtigt at planlægge arv, da det ikke er en enkeltstående begivenhed, men en løbende proces, der tager tid. Derudover skal planen jævnligt opdateres i forhold til ændringer af de personlige såvel som økonomiske omstændigheder.

Et juridisk bindende testamente

Arveplanlægning er en løbende proces med det formål at sikre dine arvinger bedst muligt økonomisk. Det samme gælder oprettelsen af et testamente. Men hvornår er et testamente juridisk bindende? Under forudsætning af, at det opfylder alle juridiske krav, erstatter dit seneste testamente altid eventuelt tidligere oprettede testamenter. Derfor bør du oprette et nyt testamente, hver gang dine økonomiske eller personlige forhold ændrer sig væsentligt (fx hvis du får flere børn eller børnebørn, bliver skilt, indgår et nyt ægteskab eller vinder i lotteriet).

Faktisk bør du regelmæssigt gennemgå dit testamente for at sikre, at dine ønskede arvinger fremstår korrekt. Manglende opdatering er ofte roden til juridiske slagsmål, især når tingene er blevet kompliceret af fx skilsmisse, nyt ægteskab eller adoption. Hvis flere pårørende mener at have et berettiget krav på dine aktiver, kan en domstol blive nødt til at afgøre, hvem de retmæssige arvinger er – og den endelige beslutning vil måske ikke helt afspejle dine ønsker. Derfor er det vigtigt at sikre, at sådanne dokumenter er fuldt opdateret i overensstemmelse med dine ønsker.

Det kræver derfor en grundig planlægning, hvis du vil være sikker på, at dine nærmeste får størst muligt udbytte af den arv, som du efterlader dig.

Jura & Finans | April 2007
Abonner på e-mail nyhedsbrevVersion til udskrift · Send til en ven



























Norrbom
Norrbom Marketing
Centro Idea · Ctra. de Mijas km. 3.6 · 29650 Mijas-Málaga
Tel. 95 258 15 53 · Fax. 95 258 03 29
Norrbom

Norske Magasinet En Sueco Magasinet Dansk La Danesa Magic Media Guide til Spanien

Forsiden | Kontakt os | Redaktionen | Que Pasa? | Rubrikannoncer