Marcel Cerdan blev fejret i den samme bil som Hitler indtog Paris i.

Adolf Hitlers triumferende indtog på Champs Elysées i Paris som erobreren af Frankrig er et af de mest pinefulde øjeblikke i landets historie. Selv efter Anden Verdenskrigs afslutning var det et billede, mange franskmænd havde svært ved at glemme.
Så da Marcel Cerdan i 1948 vendte hjem fra USA efter at have vundet verdensmesterskabet i mellemvægt, kørte han i triumftog gennem Paris’ gader ad samme rute som Hitler. I den samme bil, som den tyske diktator havde kørt i.
”På den måde gjorde man én gang for alle op med mindet om Hitlers indtog i byen”, fortæller bokserens søn René.

Ydmygede nazi-yndling
En af de kampe, René ynder at fortælle om sin far, var opgøret under Anden Verdenskrig mod den spanske mester José Ferrer. Spanieren var falangist - tilhænger af den højreorienterede diktator Franco, der regerede Spanien med jernhånd fra 1939 til sin død i 1975. For at vise sit tilhørsforhold til den spanske leder og sin sympati med de tyske nazister, havde spanieren iført sig et bælte designet som det spanske flag og med et lille nazi-symbol på sine bokseshorts.
Da Marcel Cerdan så sin modstanders symboler, tvang han ham til at skifte med ordene:
”Jeg kæmper ikke mod et land, jeg kæmper mod dig.”

Blev spyttet i ansigtet
Ferrer tog modvilligt sit bælte af, men den spanske tyr var rasende over at blive ydmyget foran nazisterne, der sad på første række ved ringsiden.
Nazisterne havde ikke lyst til at sende en af deres egne op i ringen mod Cerdan, så de satte i stedet deres lid til spanieren. Til nazisternes store jubel og latterbrøl spyttede spanieren sin modstander i ansigtet, inden kampen startede.
Det skulle han ikke gjort.
Der gik 12 sekunder af kampen, inden Cerdans lige højre lynede for første gang, men så røg spanieren også i gulvet med et brag. Han kom hurtigt på benene, men den rasende Cerdan var over ham med det samme og sendte ham i gulvet igen. Og igen. Og igen.
Inden der var gået ét minut, havde spanieren været rystet syv gange. Efter endnu en tælling var den stolte, spanske tyr forvandlet til en mørbanket mørbrad og opgav.
Cerdan rakte næverne i vejret i triumf, mens den franske nationalsang gjaldede fra de billige pladser bagest i salen.
Imens forsøgte nazisterne ved ringside at finde en passende grimasse. Det tog dem dog ikke længe at skifte side. De forlangte, at franskmanden kom hen til dem efter kampen for at drikke sammen med dem, så de kunne blive fotograferet i festligt lag med vinderen.
”Det skulle han dog ikke nyde noget af”, fortæller sønnen René.
”Han skyndte sig væk. Han nåede ikke engang at få sin betaling.”

Abonner på e-mail nyhedsbrev

Version til udskrift · Send til en ven