Stressen er over os, og stressforskere advarer som aldrig før mod konsekvenserne, hvis ikke danskerne snart sætter tempoet ned. Vi har spurgt en stressforsker, en præst og en ledelsesekspert om deres bud på, hvorfor stressen er så svær at få bugt med.
Af Annemette Schultz Jørgensen

Hver femte dansker føler sig i dag jævnligt ramt af stress, og hver sjette har oplevet at melde sig syg på grund af stress, som i dag skønnes at være årsag til en fjerdedel af alt sygefravær. Verdenssundhedsorganisationen WHO vurderer stress til at blive en af de allervæsentligste kilder til sygdom i 2020, og allerede i dag mener man, at de stressede danskere i sig selv koster det offentlige og arbejdsgiverne otte mia. kroner om året, fordi flere og flere må lade sig sygemelde på grund af depressioner, udbrændthed eller de mere alvorlige stress-sygdomme som blodpropper og hjerte-karsygdomme.
Tallene taler deres tydelige sprog, men de dystre meldinger er slet ikke nye. Faktisk har vi allerede længe fået læst og påskrevet af både stressforskere og sundhedseksperter. De gør, hvad de kan for at få danskerne til at geare ned inden hele det kollektive samfund bryder sammen. Men hvorfor stresser danskerne så meget, og hvorfor bliver vi ved med at presse os selv til det yderste, når vi udmærket er klar over, at det er med både job, børn og helbred som indsats?
”Stressen i dag kommer fra flere forskellige sider, og derfor er den heller ikke nødvendigvis lige sådan at få bugt med. Men en af de overordnede forklaringer på nutidens stress er, at de krav der stilles til, hvor effektive vi skal være på arbejdsmarkedet er stigende og har været det igennem de sidste 20 – 30 år. Vi skal på alle mulige områder være langt mere produktive i dag, og har slet ikke samme rolige tempo og pauser, som vi havde engang. Derfor oplever folk, at de har meget mere at se til, og det giver stress,” siger Bo Netterstrøm, overlæge ved Stressklinikken på Hillerød Sygehus og en af landets førende stressforskere. 


Stress bliver en af de allervæsentligste kilder til sygdom i 2020
Men kravene fra arbejdsmarkedet er ikke de eneste, der får danskerne til at løbe stærkere. Familien er nemlig også kommet under større pres, og i 2004 viste en undersøgelse fra Danmarks Miljøundersøgelser, at hver femte dansker faktisk føler sig mere stresset derhjemme end på kontoret, og at hver fjerde har mere styr på tiden på arbejdet end hjemme i privaten. Og en af forklaringerne på det, er ifølge Bo Netterstrøm, at de fleste familier i dag har svært ved at fungere, når både far og mor arbejder og gør det på fuldtid eller mere. Kvindernes indtog på arbejdsmarkedet de sidste 30-40 år har altså også givet stress og presset det danske familieliv.
”De fleste undersøgelser viser, at de allermest stressede i dag, er unge mellem 25 og 40 år. Det er dem der lige har fået børn, lige sat gang i karrieren og samtidig også skal etablere sig og sikre sig økonomisk. Det giver et stort pres, og hvis både manden og kvinden har ambitioner på karrierefronten, er det næsten umuligt at få familielivet og arbejdslivet til at balancere,” siger Bo Netterstrøm, der, som om det ikke var nok, også påpeger en tredje årsag til nutidens stressniveau.
Nemlig den måde vi arbejder på. De teknologiske muligheder – internet og mobiltelefon – har gjort det muligt for os at tage arbejdet med hjem, og derfor er der ikke længere nogen klar afgrænsning af, hvor arbejdsdagen egentlig starter og slutter. Fritid og arbejdstid flyder mere og mere sammen. Samtidig har karakteren af arbejdet også ændret sig for mange, især vidensarbejdere, som har fået svært ved at sige præcist, hvornår en opgave egentlig er løst godt nok.
”Det grænseløse arbejde er grænseløst på to måder. For det første, fordi man i dag kan arbejde hvor som helst og når som helst. Det betyder, at folk rent mentalt slæber rundt på deres arbejde hele tiden. For det andet er opgaveklarheden også skredet, så det ikke længere er tydeligt, hvornår man egentlig har lavet det, man skal. Og det er også med til at få folk til at arbejde længere,” siger Bo Netterstrøm.

Danskerne er født til at arbejde
Jette Schramm-Nielsen er tidligere lektor i interkulturel ledelse på Copenhagen Business School og i dag selvstændig konsulent i Scandinavia Middle-East Business Consultancy. Hun ser også danskernes stressniveau som kulturelt betinget og som noget, der bunder i den danske og den skandinaviske arbejdskultur.
”I Danmark har vi en stærk selvstændighedskultur, som ligger dybt forankret i vores måde at leve på. Vi bliver opdraget med, at vi skal bestille noget, altid få noget fra hånden, og at selve det at udrette noget er meningen med livet. Derfor har danskere, hvis vi sammenligner os med rigtig mange andre kulturer, generelt en utrolig stor indre tilskyndelse til at arbejde, og derfor arbejder vi meget,” siger Jette Schramm.

Følelsen af hele tiden at skulle udrette noget i vores kultur gør, at danskere selv udfører en stor grad af indre selvjustits på arbejdspladsen. Vi er selv vores egne indpiskere, og derfor også langt hen ad vejen vores egen værste fjende, når det kommer til at skabe stress. Jette Schramm har tidligere lavet sammenlignende studier af forskellige kulturers tilgange til arbejde. I Bruxelles viser det sig, at danske embedsmænd, når de arbejder side og side med embedsmænd fra Sydeuropa altid udskiller sig ved at være dem, der arbejder mest og længst og i det hele taget har svært ved at få sat et punktum for arbejdsdagen. Ofte til stor hovedrysten fra deres sydeuropæiske kolleger, som ikke helt forstår, hvor den evige arbejdstrang kommer fra. På samme måde viser også en række af de mellemøststudier som Jette Schramm-Nielsen har gennemført om ledelseskulturer, at især den nordeuropæiske tilgang til arbejde er til genstand for hovedrysten. Kort og godt fordi danskerne og vores nordeuropæiske naboer har svært ved at lægge arbejdet fra os og tillade os selv at holde pauser.

Vi pisker os selv
Det positive ved den danske selvstændighedskultur er ud fra en ledelsesmæssig vinkel, at vi ikke behøver særlig meget ledelse eller kontrol set i forhold til mange andre ledelseskulturer. Vi er selvkørende og kan i selvledelsens hellige navn godt finde ud af både at tilrettelægge vores egne arbejdsprocesser og endda gå videre med nye opgaver, når de, der lå øverst i bunken, er afsluttede.
”Vi kan og vil godt selv styre arbejdet. Og det er sådan set ikke så underligt, for vi bliver fra barns ben tilskyndet til den her selvstændighed og får at vide, at vi godt kan selv, hvor man i mange andre kulturer, fastholder børn i børnerollen meget længere. Her både hjælper og kontrollerer mødre deres børn langt mere, end vi gør,” forklarer Jette Schramm-Nielsen.
Konsekvensen er blandt andet, at kontrol generelt set er mere accepteret i mange andre arbejdskulturer, hvor man ligefrem forventer, at chefen hele tiden sætter medarbejderen i gang, og derfor heller ikke bliver klandret for at holde velfortjent pause, når opgaven er udført, og inden chefen har udstukket nye opgaver og ordrer. Danske medarbejdere kaster sig derimod ufortrødent over nye opgaver, selv når dagens dont synes overstået, og derfor har den danske selvstændighedskultur ifølge Jette Schramm-Nielsen også en stor bagside.
”Vi er både selvstændige, arbejdsomme og samvittighedsfulde. Vi vil gerne leve op til chefens og ikke mindst egne ambitioner og er derfor langt mere tilbøjelige til at piske os selv til mere arbejde. Og derfor er stressen så fremherskende i vores samfund,” mener hun.

Angst for nærvær giver stress
Anne Braad er sognepræst ved St. Stefanskirken på Nørrebro og mener også, at stress og udbrændthed har med tiden og udviklingen i vores kultur at gøre. Hun tror dog ikke, at vi som danskere arbejder så meget mere end andre nationaliteter, men mener, at den moderne kapitalistiske arbejdskultur er gået os så meget i blodet, at vi tror, at vi hele tiden skal have et mål.
”Der er kommet en målrettethed ind i alt, hvad vi gør, og alt hvad vi foretager os. Vi har glemt, hvordan man slapper af og falder ned i en stol for bare at lade tiden gå,” siger hun.

Folk tænker konstant i tid og skemaer og er altid opmærksomme på, hvor lang tid der nu er gået med det ene eller det andet både på job og derhjemme, fordi de hele tiden skal videre i programmet. Derfor har det moderne menneske svært ved at give sig selv ro og finder sjældent øjeblikke, hvor man fordyber sig og ikke nødvendigvis beskæftiger sig med noget konkret. Og det lider både bevidstheden, kroppen og psyken skade af, mener Anne Braad.
”Man skal kunne hengive sig ubekymret til tiden og lade tiden strække sig og bare være. Og det er der meget få mennesker, der kan i dag”.
Konsekvensen er, at vi i stigende grad præges af dårlig samvittighed. Er man hele tiden på vej til noget nyt og dvæler man sjældent ved tingene, opstår følelsen af, at der er noget man forsømmer. Det giver igen en anspændthed og gør ifølge Anne Braad, at vi som mennesker er nået dertil, hvor vi bevidst undgår at slappe af, fordi vi dybest set ikke længere tør reflektere over, hvordan vi går og har det, da svaret ville være alt for nedslående. Vi er med andre ord blevet angst for ro, nærvær og nærhed, og det giver sig selv stress. Altså en ond spiral.
”Folk kan ikke være sammen med hinanden, uden det skal have et formål – de kan ikke slappe af, når de er sammen. Det er for angstprovokerede for dem, for det kræver nærhed og nærhed leder til eftertanke, og det tør vi ikke i dag,” siger Anne Braad, som kalder det, at mange mennesker i dag lider af menneskefobi. De er bange for at hengive sig og for at få andre mennesker for tæt på. Og den tilstand skaber en konstant følelse af småstressethed, og sætter sine spor på både nerver og overskud. Og det mener hun, er den egentlige forklaring på den megen stress, som danskerne klager over.

Abonner på e-mail nyhedsbrev

Version til udskrift · Send til en ven