Magasinet Scandinavia på Costa Blanca - 7.500 eksemplarer hver måned

Nyhedsbrev
Afmeld





Kæmpekarantæne til Valencia-spiller
Valencias David Navarro (th.) bliver straffet for vold.
Valencias David Navarro (th.) bliver straffet for vold.
David Navarro havde slet ikke været med i kampen, men da der opstod en voldsom tumult mellem de to holds spillere efter kampens afslutning, drønede han fra udskiftsningsbænken direkte ind på banen og sendte en lige højre i ansigtet på Inter-spilleren Burdisso. Bagefter flygtede spanieren med det meste af Inter-holdet i hælene.
Inter-målmanden Francesco Toldo beskriver begivenhederne:
”Balladen startede, da en eller anden idiot ved navn Navarro kom ind fra siden. Ingen så ham komme, men hans slag ramte Burdisso direkte i ansigtet og brækkede hans næse. Jeg kunne mærke, hvordan Burdisso blev slap som en sæk kartofler, og på dette tidspunkt mistede vi besindelsen og jagtede den feje kujon, som forsøgte at flygte”, forklarer målmanden til den italienske radiostation Viva Radio 2.
Navarro flygtede ned i omklædningsrummet, hvor jagten fortsatte, ifølge Inter-målmanden.
”Cordoba fik sparket ham, men han havde sine skinnebensbeskyttere på og nåede ned i omklædningsrummet, hvor vi fulgte efter ham.”
TV-billeder viser, at Inter-keeperen nåede forbi vagterne udenfor Valencias omklædningsrum.
”Der var mere trafik end i Milano ved myldretid, men jeg løb uden at se nogen i øjnene, så de nåede ikke at stoppe mig.”
Inde i omklædningsrummet fik politiet dog bremset den hidsige målmand:
”Der var omkring ti skridt ind til det område, hvor Valencia-spillerne opholdt sig, da politiet fik stoppet mig. På dette tidspunkt var jeg heller ikke længere sikker på, hvem jeg ledte efter, så det var lige meget”, fortæller Francesco Toldo.
Helse | April 2007
Abonner på e-mail nyhedsbrevVersion til udskrift · Send til en ven



























Norrbom
Norrbom Marketing
Centro Idea · Ctra. de Mijas km. 3.6 · 29650 Mijas-Málaga
Tel. 95 258 15 53 · Fax. 95 258 03 29
Norrbom

Norske Magasinet En Sueco Magasinet Dansk La Danesa Magic Media Guide til Spanien

Forsiden | Kontakt os | Redaktionen | Que Pasa? | Rubrikannoncer