Jørgen Pagh er begejstret for solvarmeenergi.

Af Michael Jepsen

Jørgen Pagh misser med øjnene, mens han kigger lige op i solen, der lægger en dyne af varme henover rækkehuset i El Limonar i Torrevieja. Med et stort smil nikker han op mod taget, der er dækket af solpaneler.
”Når jeg hører om en ny ting, så er jeg med på den. Især her i Spanien, hvor der er sol 300 dage om året. Det er ufatteligt i et land med så meget sol, at alle ikke har solenergi”,
udbryder han.
Når han prøver at overbevise andre danskere om, at de bør hoppe med på energibølgen, lyder svaret, at gas stadig er billig.
”Men prisen på en flaske gas er steget fra otte til 12-13 euro, og så skal du hente gasflasker hvert andet øjeblik”, sukker han.
”Og mindst en gang om måneden hører man om gas, der er eksploderet, tilføjer Anni.

Ingen varmtvandsbeholder
Jørgen og Anni Pagh flyttede til Torrevieja for fem år siden. De første to år boede de i La Mata, men for tre år siden kæbte de deres nuværende hus i El Limonar. De renoverede huset fra top til bund, og fik samtidig lagt solpaneler på taget. Det har vist sig at være en god beslutning. Både for miljøet og for pengepungen.
”Vi bruger ikke vores varmtvandsbeholder lægere, og vi bruger kun elektricitet til fjernsyn, lys og almindeligt husforbrug. Vores strømregning er faldet til det halve, fordi vi ikke længere har elektrisk vandvarme. Vi gav 1.300 euro for solpanelerne til vandvarmere, så investeringen er tjent hjem i løbet af to et halvt år”, fortæller Jørgen Pagh.

Varm pool
Solpanelerne til swimmingpoolen har kostet 5.000 euro at få lagt på taget. Det er næsten fire gange så meget som udgiften til opvarmning af huset. Det skyldes, at det kræver en del rør at fange nok solvarme til et bassin.
”Det er ren luksus, at vi også kan bade om vinteren. Det er vel de færreste, der bruger solvarme til at varme deres swimmingpool op med hele året”, skønner Jørgen Pagh.
Pumpesystemet pumper poolvandet op på taget, hvor solpanelerne varmer det op, hvorefter det varme vand løber tilbage i oolen. På den måde er vandtemperaturen altid mindst 20 grader i poolen, der måler tre gange seks meter.
Med et dækken over om natten holder temperaturen, ellers falder den fem grader. Dækkenet er desuden vandbesparende, fordi vandet ikke fordamper.
”Vi bader hver dag. Poolen er altid varm. I maj og juni er vandet 32 grader, men da den nåede 34 grader i august, slog vi solenergien fra, for det var så varmt, at det ikke engang var behageligt”, fortæller Anni.

Husk tilladelsen
Jørgen Pagh understreger, at man skal huske at søge tilladelse.
”Det koster 90 euro at få tilladelsen og stemplerne. En dag stod politiet her, fordi en af vores nævenyttige naboer havde ringet efter dem. Ren misundelse. Politiet spurgte efter tilladelsen, som vi viste dem, og så kørte de igen. Ingen problemer. Men i Murcia var der en, der blev anmeldt, som ikke havde tilladelse. Da myndighederne undersøgte kvarteret, viste det sig, at der var 250 andre som havde lagt solpaneler på taget, og ingen af dem havde en tilladelse”, konstaterer Jørgen Pagh.

Har været for dyre
Jørgen Pagh er så begejstret for solenergien, at han har bestilt sin leverandør til at komme til Danmark, hvor han også skal lægge solpaneler på taget af parrets sommerhus i Rørvig.
Leverandøren af solpanelerne er Øyvind Jenshus, der har firmaet Yokohama i Torrevieja.
”Jeg har boet mange år i Australien, og der ser du solvarmesystemer overalt, men her ser du det næsten ikke”, konstaterer Øyvind Jenshus, der erkender at systemerne har været for dyre i Spanien.
”Der har manglet konkurrence, men det er ved at ændre sig, så det nu kan betale sig.”


Solen hjælper på helbredet
Efter 30 års slid med egen slagterforretning i København, nyder ægteparret Jørgen og Anni Pagh nu frugterne af deres arbejde, og de er begejstret for tilværelsen i Spanien.
”Ja, er du vimmer mand. Det her er det bedste, vi har gjort. Vi har fået vores anden ungdom. Hvis du vidste, hvad vi havde af skavanker som følge af jobbet i slagterforretningen. Vi er begge opereret for diskusprolaps, men nu er smerterne mere end halveret, og medicinforbruget er nede på en fjerdedel. Jeg var endda lige ved at sige, at jeg ligner en på 17”, udbryder Jørgen, mens Anni pludselig får kaffen gal i halsen.
”Det var meget normalt, vi arbejdede 80 timer om ugen. I dag er det svært at fatte, at vi kunne arbejde så meget. Vi måtte jo også betale omkostningerne i sidste ende”, konstaterer Jørgen Pagh.
På spørgsmålet om arbejdet har været omkostningerne værd, svarer han uden at tøve.
”Ja, det har det. Det gav kassen. En ren guldgrube.”

Abonner på e-mail nyhedsbrev

Version til udskrift · Send til en ven