![]() | |
Hos Norges største bank DnB NOR mener man dog ikke, at store finansielle muskler behøver være en hindring for fleksibilitet. Især ikke når det gælder betjening af kunder i private banking afdelingen i Luxembourg, der rådgiver skandinaver i udlandet.
”Vores force ligger i den finansielle styrke. Vi har en stærk back-up i moderkoncernen, hvor vi har adgang til alle ressourcer og hele produktudbudet. Samtidig er vi en lille- og løsningsorienteret afdeling med stor, lokal fuldmangt, så vi kan betjene kunderne individuelt”, siger Håkon E. Hansen, der er leder af DnB NORs private banking afdeling i Luxembourg.
Spanien er det land, flest skandinaver flytter til, og alt tyder på, at tendensen fortsætter.
Ifølge DnB NOR Banks undersøgelser overvejer 40.000 nordmænd at købe bolig i Spanien. Heraf regner 8.000 med at gøre det allerede i år.
”Vi er en international aktør med et norsk hovedkontor og dermed det eneste rent norske alternativ til de andre aktører på markedet”, konstaterer Håkon E. Hansen.
Han mener, at DnB NOR Bank desuden er en interessant samarbejdspartner for danske og svenske residenter, som ønsker andre muligheder end de gængse på markedet.
”Via vore udvalgte samarbejdspartnere er vi selvsagt opdateret med udviklingen på alle de store børser, men vi ønsker først og fremmest at være et godt og spændende alternativ. Vi tilbyder lidt andre finansieringsformer og har nogle anderledes produkttilbud. Hvis du eksempelvis er interesseret i norske aktier, som de seneste fem år har haft meget stor vækst, så er vi det oplagte valg, fordi vi er på markedet og følger det så tæt”, siger Håkon E. Hansen.
DnB NOR sørger for, at svenske, danske og norske kunder får produktbeskrivelser og rådgivere på deres eget sprog. Derudover har banken meget god kompetence på arvmæssige, skattemæssige og juridiske problemstillinger i Spanien, oplyser Håkon E. Hansen.
Jura & Finans | Marts 2007
| Abonner på e-mail nyhedsbrev | Version til udskrift · Send til en ven |


















