Magasinet Scandinavia på Costa Blanca - 7.500 eksemplarer hver måned

Nyhedsbrev
Afmeld





Rita sætter kulør på tilværelsen
Rita Hee (yderst tv.) med sine elever.
Rita Hee (yderst tv.) med sine elever.
Af Michael Jepsen

Rita Hee har altid haft mange kreative hobbyer, men det var først, da hun og familien flyttede til Spanien for seks år siden, at hun startede med at male.
”En dag så jeg et opslag med et malerkursus og meldte mig til. Vi flyttede til Spanien for at leve et mindre stressende liv, så her var chancen for at prøve noget nyt. Kurset åbnede en ny verden for mig, og jeg begyndte at gå til ugentlig undervisning”, fortæller Rita Hee.
Da hendes lærer efter et par år rejste til Norge, foreslog hun Rita, at hun skulle starte med at undervise, og efter flere overvejelser tog hun springet.

Interessen er vigtig.
Rita har sit atelier La Casita del Arte i urbanisationen Pino Mar et par kilometer nord for Torrevieja. Her holder hun malerkurser i forskellige malerteknikker for børn og voksne, hvor fantasien får gode muligheder for at udfolde sig.
Et nybegynderkursus varer to dage, og derefter kan man komme og male en eller flere gange om ugen.
”Det er ikke nødvendigt, at man kan tegne. Det vigtigste er, at man har interesse for at lære at male”, fastslår Rita.
Af og til mødes alle eleverne til en ”hygge- og maledag” i atelieret, hvor eleverne spiser deres medbragte madpakke bagefter. Frokosten foregår næsten altid udendørs, mens der udveksles erfaringer.
Skandinaverne udgør flertallet af Ritas elever, men hun har også andre nationaliteter.
”Jeg mærker, der kommer flere og flere danskere til området. Da vi flyttede hertil i 2001, var der ikke mange danskere i området omkring Torrevieja.”

God terapi
Ifølge Rita er malerkunsten god terapi for sjælen.
”Dette er min drømmearbejdsplads. De, som maler hos mig, mødes på tværs af deres baggrund, diskuterer kompositioner i malerierne, blanding af farver, pensler o.s.v. Pludselig ser man anderledes på naturen, lys og skygger. Malerier, man har set på mange gange før, ser man nu på med nye øjne”, fortæller Rita.
Lyset er vigtigt, når man maler, så det meste af året foregår undervisningen udendørs på atelierets terrasse med en flot udsigt til sanddyner og fyrretræer mod Middelhavet.
Eleverne udstiller deres malerier hver søndag i marts fra kl. 11 til 15, hvor alle er velkomne er i atelieret i Pino Mar.

Kultur & Gastronomi | Marts 2007
Abonner på e-mail nyhedsbrevVersion til udskrift · Send til en ven

























Norrbom
Norrbom Marketing
Centro Idea · Ctra. de Mijas km. 3.6 · 29650 Mijas-Málaga
Tel. 95 258 15 53 · Fax. 95 258 03 29
Norrbom

Norske Magasinet En Sueco Magasinet Dansk La Danesa Magic Media Guide til Spanien

Forsiden | Kontakt os | Redaktionen | Que Pasa? | Rubrikannoncer