Magasinet Scandinavia på Costa Blanca - 7.500 eksemplarer hver måned

Nyhedsbrev
Afmeld





Vil surfe over Altanten
De kalder ham ”El Loco” - den skøre. Og ikke uden grund. Skotten Leven Brown vil surfe alene over Atlanterhavet. Han begynder sit eventyr på De Kanariske Øer og skal efter planen ende i Antigua i Caribien, uden følgebåd i nærheden.
Det seks meter lange surfbræt bliver hans hjem i de fem måneder, han regner med, at turen varer. Han håber at få nogle få timers søvn hver nat fastspændt på brættet, der er specialdesignet med en lille fordybning til at sove i.
Under turen skal han leve af frysetørret mad.
Brættet ligger dybt i vandet, så det vil være et oplagt mål for hajangreb. Leven Brown regner dog med at undgå hajerne, da han har udstyret brættet med en elektronisk anti-haj mekanisme - et elektrisk felt, der omspænder skroget.
Den skotske eventyrer fortæller, at australske elitetropper bruger samme system.
”El Loco” har tilmed planlagt at turen tilbage til Europa også skal foregå på surfbræt. For at undgå en triviel gentagelse af udturen, har han dog besluttet at hjemturen skal gå via en meget farligere rute med højere bølger og dårligere vejr.
De blå bølger er ikke ukendt territorium for skotten. Sidste år tog han fri fra sit normale job som børsmægler for at ro alene fra Cádiz til Tobago. Med i robåden havde han en lap-top, hvorfra han administrerede sin aktieportefølje.

Nyheder | Marts 2007
Abonner på e-mail nyhedsbrevVersion til udskrift · Send til en ven



















Norrbom
Norrbom Marketing
Centro Idea · Ctra. de Mijas km. 3.6 · 29650 Mijas-Málaga
Tel. 95 258 15 53 · Fax. 95 258 03 29
Norrbom

Norske Magasinet En Sueco Magasinet Dansk La Danesa Magic Media Guide til Spanien

Forsiden | Kontakt os | Redaktionen | Que Pasa? | Rubrikannoncer