 | |
Af Christina Lopes
Mere end halvdelen af alle udedanskere føler sig mere danske, end da de boede i Danmark. Udover et møde med en fremmed kultur er et udlandsophold nemlig en øjenåbner over for betydningen af udedanskerens egen nationale identitet. Ved at spejle sig i en anderledes kultur, får udedanskeren for alvor øje på alle de danske redskaber, han har med i den mentale bagage. Mødet med det fremmede bliver med andre ord en katalysator for en forstærket dyrkelse af egne rødder.
Det dokumenteres i den danskhedsrapport som Danes Worldwide har udarbejdet på baggrund en række undersøgelser blandt danskere i udlandet.
Og patienten har det godt. Ni ud af ti udedanskere fastslår, at de vil blive ved med at føle sig danske uanset, hvor længe de bor i udlandet.
Børneneopdragelsen
Udedanskere mærker stærkest, at de er danske, når det gælder børneopdragelsen, og måden hvorpå de gebærder sig på arbejdspladsen.
At opdrage børn tvinger udedanskerne til at træffe et bevidst valg om hvilke værdier og traditioner, der er vigtige at videregive. Overvejelser som specielt kvinderne gør sig – hvilket betyder, at det i højere grad er kvinder, der er kulturbærere.
For danske børnefamilier bliver det især vigtigt at holde fast på sproget og traditionerne. Børnene skal lære dansk, og der slås katten af tønden til fastelavn, serveres flæskesteg til jul og flages med danske flag, selv om fødselsdagsbarnet bor i Beijing. Det er vigtigt for udedanskerne, at deres børn lærer, hvad det er for et land, de kommer fra, når de til daglig bliver præsenteret for alverdens kulturer på den internationale skole.
Børnene opdrages til at tænke og agere selvstændigt. Men de fleste forældre i undersøgelsen vurderer dog, at det er lettere at praktisere selvstændigheden i Danmark, hvor børn generelt har en større frihed, og hvor de fleste trygt lader deres børn færdes på egen hånd – i modsætning til mange andre lande. Dog pointeres det i undersøgelsen, at forældrene opfatter det som lettere at opdrage børnene til at tro på sig selv udenfor det danske samfunds midtersøgningsideal, hvor alle helst skal være lige.
Sproget
Danskheden hænger snævert sammen med sproget. Sproget er symbol på selvstændighed og kulturel egenart, og er et konkret redskab til at bevare danskheden. Man er ikke rigtig dansk, hvis man ikke kan sproget, mener flertallet af udedanskerne ifølge undersøgelsen. Samtidig er det nemmere at tale med andre danskere, fordi man har sproget og værdisættet til fælles.
Deltagerne i undersøgelsen understreger, at det er vigtigt at opsøge og omgås danske i udlandet. Det er lettere at lære andre danskere at kende, fordi man har fælles referencerammer. Danskerne taler samme sprog, har en ensartet kulturarv og opvækst, og kan dermed associere til de samme ting og forstå hinandens oplevelser, ordsprog og historier. Det er nemmere at udtrykke følelser på sit eget sprog, og samlet set oplever udedanskere, at de kan slappe mere af, når de omgås andre danskere.
Samtidig viser undersøgelsen at danskere har en tendens til at være tilbageholdende og endda skeptiske overfor nye mennesker. Fremmede skal ses an, før venskaber kan etableres, og som en deltager påpeger, bliver den fremgangsmåde ofte sat i relief, når man bosætter sig i mere åbne samfund. Her kan man som dansker godt trænge til at lære at ”sætte sig ud over sin egen forlegenhed, og være mere åben over for andre mennesker,” som en deltager formulerer det.
Værdierne
Ligesom sproget er en håndgribelig færdighed, som udedanskerne kan videreformidle til deres børn, rangerer de danske værdier, så som fællesskab, tolerance, ansvarlighed og frisind højt på listen over det tankegods, der er værd at holde fast i.
Deltagerne i undersøgelsen karakteriserer danskere som ærlige og ansvarlige overfor deres handlinger; de tænker på samfundet som en helhed, men er samtidig tolerante overfor forskellighed og frisindede frem for moralsk restriktive.
Men undersøgelsen viser også, at medaljen har en bagside. Sociolog Peter Gundelach, der har stået i spidsen for en række fælleseuropæiske værdiundersøgelser, har tidligere fastslået at det danske fællesskab risikerer at ende i lukkethed, lighed i middelmådighed og frisindet i ligegyldighed. Og Danes Worldwides undersøgelse bekræfter tesen om dobbeltheden i de danske værdier. Ord som selvtilstrækkelige, bedrevidende og fordomsfulde bliver hyppigt nævnt, når udedanskerne skal karakterisere danskernes forhold til omverdenen.
Konsensus-samfund
Deltagerne er stolte af det danske velfærdssamfund, hvis fordele ofte træder tydeligt frem, når man bosætter sig i anderledes opbyggede samfund. Ifølge deltagerne er danskere opdraget til, at man skal tage ansvar for de svageste, værne om omgivelserne og at alle er lige.
Men mens der er en bred opbakning til den danske velfærdtankegang generelt, tyder undersøgelsen på, at lighedsidealet er gået for vidt. Deltagerne ønsker mere frihed, for selv om de er stolte af det sociale sikkerhedsnet og lighedstankegangen, så resulterer lighedsidealet i en midtersøgning – et konsensus-samfund, der ikke tillader nogen at skille sig ud fra mængden, hverken personligt eller økonomisk.
”Man ved, at der altid er et sikkerhedsnet under én. Men det var samtidig det, jeg gerne ville væk fra, for jeg føler også, at det er med til at holde en fast. I Danmark bliver man holdt oppe – men man bliver også holdt nede. Vi skal alle sammen være der på midten, og det kan være godt, men er også skidt,” som en af deltagerne formulerer det.
Det danske samfund er af sociolog Peter Gundelach blevet karakteriseret som et ”stammesamfund” – en lukket enhed, som er svær at blive en del af. Danes Worldwides undersøgelse underbygger denne beskrivelse.
Danmark er et homogent fællesskab, hvor der udadtil vægtes åbenhed, ansvarlighed, lighed og tolerance, men der er en grænse for fællesskabet, og udadtil er attituden ikke altid lige åben og tolerant.
”Vi er et lille land, og vi er en relativ homogen befolkning, og jeg tror, at det er svært at absorbere fremmede. Jeg synes, at vi danskere er lidt selvglade, og føler at vores værdier er relativt gode og måske lidt bedre end andres,” som en anden af deltagerne i undersøgelsen beskriver det.
Ifølge Peter Gundelach kan en sådan bedreværdsfølelse udmunde i en følelse af selvtiltrækkelighed og lukkethed; et stammesamfund, hvor sammenhold og enighed fremmes, og hvor konsensuskultur ikke tillader nogen at afvige fra stammens normer.
Det kan måske virke stereotypt at tale om Janteloven i karakteristik af danskerne, men den ser faktisk ud til at have betydning for danskernes adfærd. Deltagerne i undersøgelsen kommer ofte ind på Janteloven, eksempelvis i forbindelse med måden, vi møder udlændinge på og den tilbageholdenhed som danskerne, trods deres åbenhed, også kendetegnes af.
Danskernes arbejdsmoral
Deltagerne i undersøgelsen har overvejende et positivt billede af den danske arbejdsmoral: Danske medarbejdere er vant til at tænke selvstændigt og komme med input til ledelsen. Chefen i en dansk virksomhed skal gøre sig fortjent til titlen ved at skabe respekt, hvorimod autoritet og respekt automatisk følger chefrollen i mange andre lande.
Deltagerne i undersøgelsen benytter ord som effektive, ansvarlige, flittige, pålidelige, fleksible og dygtige, når de skal beskrive danskerne som arbejdskraft. Samtidig kommenterer flere af deltagerne også arbejdskulturen i forhold til Janteloven og den middelmådighed som den resulterer i.
At danskerne ikke vil stikke ud fra mængden hænger igen sammen med den konsensuskultur, der gennemsyrer det danske samfund, og dermed også mange danske arbejdspladser, hvor alt helst skal diskuteres igennem, og hvor målet er enighed. Konsensuskulturen indebærer, at danskerne søger kompromis, hvilket betyder, at udedanskerne kan få en overraskelse, når de stifter bekendtskab med arbejdskulturer i andre lande. Konsensuskulturen betyder, at medarbejdere har tendens til at nedtone egne kvaliteter og gode resultater og i stedet smelte ind i mængden.
Deltagerne taler i denne forbindelse om, at danske medarbejdere bør lære at fremhæve egne kvaliteter, mens danske ledere i højere grad skal lære at skære igennem og træffe beslutninger uden at indgå i store diskussioner, forhandlinger og kompromisser.
”Hvis lederen siger ’den beslutning træffer jeg’ så følger alle efter her. Man er mere effektiv på den måde,” fortæller en af deltagerne, der har arbejdet 11 år i amerikanske virksomheder.
Fakta om undersøgelsen:
Danes Worldwides danskhedsundersøgelse bygger på en spørgeskemaundersøgelse, fokusgruppeinterviews og kvalitative interviews indsamlet blandt danskere i udlandet i 2005 og 2006. Materialet er indsamlet af Astrid Dalum, Christina Lopes, Laila Møller Jokinen og Vicky Sørensen Dodd og bearbejdet og analyseret af Thea Wiborg, der er forfatteren bag de to rapporter, der er kommet ud af undersøgelsesmaterialet. Projektet har undervejs fået støtte af Kulturministeriet. Læs den nyeste rapport på www.danes.dk
Tema & Debat | Marts 2007
| Abonner på e-mail nyhedsbrev | Version til udskrift · Send til en ven |
