Men det hun sagde, ramte plet.
De er altså ikke helt normale, de spaniere. Tag bare deres opførsel i trafikken. De er gadens gentlemen, når det gælder fodgængere. Næsten hver gang holder de tilbage. Men sæt dem bag rattet og send dem i retning af et lyskryds, og de får straks en helt anden kynisme.
Jeg må erkende, at jeg ved flere lejligheder har taget den over et lyskryds for ”taxa-gult”, hvor jeg burde være stoppet. Og uden undtagelse følger der altid en bil bag mig med over krydset. Nogle gange to.
Men underholdende, det er de, spanierne. Forleden mødte jeg min spanske nabo, der er glødende Real Madrid-fan. Som Valencia-tilhænger kunne jeg ikke dy mig for at drille ham lidt med Reals præsident, der i en lapsus af dimensioner havde kritiseret alt og alle i klubben.
Det blev startskuddet til en 15 minutters enetale fra en ægte fan.
”Jamen, han har jo ret. Det eneste, jeg ikke forstår, er hvorfor han undskylder det bagefter. Spillerne er en flok forkælede drenge, der ikke forstår, hvad klubben betyder. Når Real Madrid taber, er der små drenge, som mister appetitten i to dage, så vigtigt er det for dem. Men spillerne er ligeglade. Med den indstilling de har, ville jeg ikke engang servere kogt skinke for dem.”
Og sådan fortsatte min nabo ud af en vej, der tilsyneladende fortsatte ud i det uendelige. Én efter én spiddede han sine helte med bidende sarkasme og herlig humor.
Vi havde også fået en god snak op til jul, hvor en finsk pige i boligkomplekset inviterede til julehygge og gløgg. Jeg benyttede lejligheden til at fortælle min spanske ven om den bedste gløgg, jeg nogensinde har smagt. En kammerats mor arbejdede på biokemisk laboratorium på Aarhus Universitet, hvor der hvert år ”forsvinder” 20-25 liter ethanol op mod jul. Min kammerat havde selvfølgelig også sikret sig sin del af de dragende dråber.
Med en spritprocent på 96 er ethanol en så ren finsprit, at den i bittesmå doser giver en meget ren og perfekt balance i gløggen, så man helt undgår den sprittede smag af alkohol. Det forklarede jeg begejstret for min spanske fodboldven, der blot stirrede på mig med vantro øjne uden at sige noget. Det behøvede han ikke. Hans blik sagde det hele:
De er skøre, de danskere.
God fornøjelse med læsningen
Michael Jepsen
| Abonner på e-mail nyhedsbrev | Version til udskrift · Send til en ven |
