Af Helle Espensen
Det er først indenfor de senere år, at skikken har fundet sin vej til Skandinavien. Man har siden begyndelsen af 90´erne kunnet købe svenskprogede Valentine-kort, og blomsterhandlere er begyndt at bruge skikken i deres reklamer. Mange chokoladebutikker pynter med hjerter og anvender særlige hjerteformede gaveæsker. Nogle guldsmede har også et "Valentin-tilbud", hvor et smykke fx leveres indpakket i en æske,
der har form som en rød rose. I Spanien lever skikken også i bedste velgående, butikkerne gør stor reklame for dagen, i håb om at sælge kærlighedsgaver til de elskende.
Men hvor kommer skikken egentlig fra og hvem var Valentin?
Der er mange bud på, hvem Valentin var. Der findes hele tre helgener med dette navn, men "Valentin" opfattes normalt som skytshelgen for kærestefolk.
En kristen præst
I en af beretningerne fortælles, at Valentin var en kristen præst i Rom på Claudius den Andens tid. Han hjalp de kristne under forfølgelserne, men blev fanget og ført for kejseren. Kejseren ville skåne hans liv, hvis han ville frasværge sig kristendommen. Valentin afslog at lade sig afkristne og blev dømt til døden.
Mens han ventede på sin henrettelse blev han gode venner med fangevogterens blinde datter, som han mirakuløst gav synet igen.
Inden han blev halshugget den 14. februar år 269 e.Kr, skrev han et lille brev til sin nu seende veninde, og underskrev det i følge traditionen "fra din Valentin".
En anden version fortæller, at præsten Valentin trodsede Kejserens forbud mod at vie soldater, der havde fået forbud mod at gifte sig. Valentin syntes, det var uretfærdigt og viede i det skjulte de forelskede par.
Trak lod om hinanden
Omkring 498 e.kr. gjorde pave Gelasius den 14. februar til Valentins dag. Et af motiverne kan have været at "kristne" den hedenske forårsfest Lupercaliefesten, som faldt i midten af februar i Rom på det tidspunkt. Det var en skik, hvor unge blev sat sammen to og to ved lodtrækning. Man fik dog ikke en kæreste, men en slags "ceremoniel partner" for det kommende år.
På de britiske øer trak ungdommen også lod om hinanden, på samme måde som romerne. Deltagerne trak en seddel med et navn på en person af modsat køn, der så blev vedkommendes "Valentine".
Betegnelsen "Valentine" kunne også bruges om en kæreste, som man skulle giftes med.
Valentin-lodtrækningen kunne også betyde gaver. Gaverne kunne være småsager, fx. et æble eller lignende, som man udvekslede med hinanden. Blandt de rige og fornemme var gaverne dyrere. Det kunne måske være smykker, men også romantiske små ting så som handsker og strømpebånd.
I 1700-tallet dekorerede man Valentin-breve med tegnede hjerter, blomster, fugle o.lign.
I 1800-tallet begynder man at kunne købe særligt brevpapir og kort til Valentinsdag. Fx papir med trykte vers, og romantisk udstyr som kniplingskant, forgyldning eller duft, og pakket i små kønne æsker.
De engelske Valentine-breve er en tradition, som bruges til at afprøve følelser, uden at det er alt for forpligtende og alvorligt.
Min helt egen Valentin
Traditionen er, som sagt, blevet vældig populær i alle dens lyserøde detaljer; en anledning til at være superromantisk, og ikke mindst en god forretning for blomsterhandlere, guldsmede og restauranter, der alle gør sig meget umage med at finde den mest fantasifulde måde at fejre denne hjerternes fest på.
Efter i årevis at have forsøgt at fremprovokere en Valentins-reaktion hos min kæreste, måtte jeg konstatere, at alle mine Pretty Woman-agtige forestillinger om, at han ville hente mig fra kontoret, bringe mig i limousine ud til lufthavnen, hvor en privat jet holdt klar for at flyve os til London, hvor vi skulle se en musical og spise middag på en romantisk restaurant, som holdt åben kun for os to - ikke at forglemme det diskrete strygeorkester, der uden pause ville spille Besame Mucho hele aftenen - forblev en del af min drømmeverden. Men så tog jeg selv affære!
En meget tidlig Valentins-morgen listede jeg ud af sengen, og med hænderne presset om hundens snude, trak jeg den ud af soveværelset, for at den ikke skulle vække min udkårne med sit sædvanlige morgenbjæf. I køkkenet fandt jeg kogebogen frem, og gik med barnlig iver i gang med at ælte dej til mit livs første morgenboller.
Jeg gjorde mig en sådan umage for at være lydløs, at selv appelsinjuicen blev presset med gaffel - den elektriske presser brummede for højt, blev jeg enig med mig selv om. Bevæbnet med en smukt dækket morgenbakke (en rød rose, en lille pakke i hjertepapir, friskbrygget kaffe, juice og nybagte - lettere vanskabte - boller) listede jeg med hunden i hælene hen mod soveværelsesdøren, der stod på klem.
Jeg sparkede let og elegant til døren for at få den helt op, og tog et skridt frem. I samme tusinddelssekund fløj døren tilbage mod mig med en fart og en styrke, der gjorde, at jeg tabte bakken, hunden gøede som en vild, og kæresten vågnede med et forskrækket: ”Hvad fanden sker der her?” Først var jeg grædefærdig over, at min Valentins-overraskelse nu var ødelagt på mere end én måde. Men så blev jeg vred. Bag døren stod synderen nemlig - en af hans enorme sko havde sendt døren tilbage i hovedet på mig. Jeg blev helt vild og gav min søvndrukne kæreste en skideballe til 45 personer. Hvad bildte han sig ind, at smide sine sko bag døren og ødelægge min overraskelse? Først mange timer senere faldt jeg så meget ned, at jeg selv kunne grine af episoden - og det bedste af det hele var, at han faktisk havde husket Valentins Dag og bestilt bord til os på min yndlingsrestaurant. Her overrakte han mig en aflang gave. I ved, sådan en af de der små æsker i mørkerødt fløjl. Jeg var lige ved at græde af glæde - og skam over, at jeg havde skabt mig sådan tidligere på dagen. Forsigtigt åbnede jeg æsken.
Der var en dåseåbner deri. En DÅSEÅBNER! Jeg gik helt kold. Aflange, røde fløjlsæsker er jo til armbånd, ure eller halskæder - og det samme er Valentins Dag for den sags skyld. Det værste - eller det bedste, om man vil - var, at han ikke engang kunne se det forkerte i at forære mig en dåseåbner. Den var jo af høj kvalitet.
Glædelig Valentins Dag!
Tema & Debat | Februar 2007
| Abonner på e-mail nyhedsbrev | Version til udskrift · Send til en ven |
