Af Larsen Press

Det starter allerede ude på hovedvejen. Flere hundrede meter fra indkørslen. Foran holder omkring et halvt hundrede biler tålmodigt i kø. Vi skal krydse vejen og svinge til venstre for at komme ind på parkeringspladsen til ”det forjættede land”, der denne søndag formiddag slet og ret er et særdeles velbesøgt Zuco-marked.

Det tager sin tid, for i den modsatte vejbane skal bilerne – og dem var der rigtig mange af - ligeledes enten ind på markedet eller også fortsætte lige ud.
Flere års fast ophold i det spanske har lykkeligvis lært os tålmodighedens kunst.
En bil og i bedste fald to eller tre ad gangen bliver sluppet ind på parkeringspladsen. Det er heldigvis ned ad bakke, så man slipper for hele tiden at pumpe koblingen. Når bilen foran kører, slipper man blot håndbremsen og lader ens egen bil rulle med.
Det er ren lise at kikke i bakspejlet og se køen bagved vokse sig stadig større og større.

Parkeringsområdet
Nå, alting får som bekendt en ende, også vort ophold på vej CV 940.
Vi er inde på parkeringsområdet, og straks melder der sig et nyt problem, som hurtigt kræver en beslutning. Umiddelbart inde på P-pladsen er der fem muligheder for at vælge en parkeringsvej med biler til begge sider.
Vi vælger den første, og efter nogle få minutters kørsel i snegletempo, anes der lys forude. En parkeret bil starter, bakker ud og kører væk, mens bilisten i køen lige foran synes at overse parkeringsbåsen.
Vi kører hurtigt ind og parkerer, men så kommer overraskelsen. Det er en såkaldt handicapplads.
Båsene ved siden af er også handicappladser. Men bilerne her har intet skilt placeret i forruden, så man tager det nok ikke så tungt med, hvem der parkerer hvor.
Beslutter derfor at blive holdende. Men så er det, at en af parkeringsvagterne dukker op.
Prøver med ”Jeg ikke forstå”. Men den går ikke. Da vagten bliver stående og pludselig begynder at tale i mobiltelefon, vælger jeg at bide i det sure æble. Det med selv at halte lidende bort forbliver i tankernes verden. Ind igen i bilen og fortsætte søgningen efter en ledig plads. Har den tilfredsstillelse at bilisten bagved også går i fælden og bliver vist bort af vagten. Efter en halv snes minutter og meget tæt på udkørslen tilsmiler lykken os endelig. Og denne gang er den god nok.

Hund på arm
Foran venter en rask travetur ind og ud mellem søgende biler.
Og endelig er vi der – godt en halv time efter vi startede vor ”indkørsel” ude på vej CV 940.
Men så melder der sig et nyt problem.
Ikke nok med at vi skal vælge en af de ni markedsgader med boder på begge sider og tætpakket med markedsgæster.
Problemet: Vi har familiehunden - en pommeranien på knap 5 kg - med. Det var for varmt at lade den blive siddende i bilen, og det er simpelthen for farligt at lade den blive i jordhøjde - i hvert fald, hvis vi vil have den nogenlunde helskindet med hjem igen.
Altså op på armen, hvilket kræet synes ganske tilfreds med.
Her kan den så majestætisk se til, at vi langsomt, meget langsomt passerer boder, der tilbyder sig med stegte kyllinger, sko, tasker, malerier, jamon, ure, krydderier, legetøj, pølser, grøntsager, møbler, solbriller, læderbælter, blomster, udskænkningssteder, og meget mere. Alt blandet i en skøn forening.
”Er den ikke yndig”?
”Ku’ du ikke tænke dig sådan en”?
”Er det ikke billigt?”
”Sku’ vi ikke have den med hjem”?
Dette kun et udpluk af de bemærkninger, jeg prøver at overhøre, og på en eller anden forunderlig vis slipper jeg gennem denne første gade, uden at der bliver foretaget indkøb.

Dansk åndehul
Så dukker det første åndehul op i form af Anne Mette Rask Gunnarssons danske pølsebod.
”Nej, vi skal ikke have hot dogs nu. Vi skal jo ud at spise frokost”.
Vi står foran det første af de to steder på Zuco-markedet, som er danskernes foretrukne samlingssted.
Der er da også god søgning til Anne Mette Rask Gunnarssons pølsevogn, som hun har haft på markedet siden februar 2006. Der er seks mindre borde, og alle er besatte, så vi fortsætter…
Forinden har jeg dog opsnappet, at en af årsagerne til, at de røde danske pølser går som varmt brød er, at de i modsætning til de pølser, som man kan købe på frost i supermarkederne, er større og lavet i naturtarm.
Få minutter senere står vi foran danskernes andet samlingssted, norske Trude Rømnings stand – en restaurant med plads til 140 gæster, og som ligger lige over for Den Danske Bager.
”Er det ikke synd, at hunden fortsat skal slæbes rundt. Skal jeg ikke sætte mig ned og passe på den, mens du fortsætter”, forsøger jeg spagt.
Og se om den såkaldte bedre halvdel ikke forbarmer sig over hunden.
Vand til el perro og cerveza til mig.

Kender alt og alle
Trude har haft sin stand på Zuco-markedet siden år 2000, og sælger først og fremmest norske karbonader (dansk bøf med bløde løg), bratwurst, bockwurst, røde danske pølser og norske vafler.
Der er altid fyldt op, så Trude og hendes håndfuld af hjælpere har rygende travlt. Det er nok derfor, at priserne er runde. F.eks. koster dåseøl og dåsesodavand begge 1 €.
Det er tydeligt, at Trude har været på markedet i mange år. Hun kender alt og alle, og som den rigtige værthusholder, giver hun sig tid til en kort snak med alle, der ønsker det.
Der er rigtig mange stamgæster, og snakken går livligt ved de små borde, og jeg bemærker, at det ikke kun er mig, der er blevet bænket her, mens ens bedre halvdel er ude at spendere…

Opbrud
Dels på grund af at vi kom forholdsvis sent hjemmefra og dels på grund af den tidskrævende parkering har tiden nærmet sig klokken to – tidspunktet hvor Zuco-markedet officielt slutter og stadefolkene begynder at pakke sammen.
Den bedre halvdel, belæsset med flere pakker, er vendt tilbage, og det er tid til at komme videre. Indkøbene denne søndag viser sig at være ”begrænset” til blomsterbuketter, bananer, kartofler og to T-shirts (julegaver til børnebørnene) samt et rugbrød og en Dagmartærte fra Den Danske Bager (den smager fortrinligt, men bagermester Hans Jørn Mathiassen laver den også nøjagtig, som var han igen hjemme i det jyske).
Vi tager markedsgade syv tilbage til P-pladsen, og der bliver kun til sporadiske ophold, da de fleste sælgere er godt i gang med at pakke ned.
Og se om der ikke er blevet så god plads, at hunden kan få lov til igen at komme i nærkontakt med jorden.
Godt nok er der et pænt stykke at gå, men bilen er nem at få øje på.
Parkeringspladsen er nu kun halvfyldt/halvtom.
Snart inde i bilen og hurtigt igen ude på vej CV 940.
Frokosten venter forude på vor foretrukne spanske Bar og Restaurante… 


Zuco-facts
Bag Zuco-markedet står to venner, Antonio og Bernardo, samt deres familier.
Der er ni personer ansat – heraf fire sønner – i et fælles selskab.
Bernardo ejer selve markedspladsen og købte arealet i 1985, mens Antonio ejer parkeringspladsen og købte arealet i 2000.
2000 er ligeledes antallet af parkeringspladser.
Der er 198 stadepladser, og hver lejer betaler en leje beregnet efter antal facademeter.
Det er særdeles attraktivt at få en stadeplads, og der er mange på venteliste.
Lejerne af stadepladserne er fortrinsvis spaniere, englændere, tyskere, marokkanere samt skandinaver (heraf to danskere).



Rigtig mange danskere bruger søndagens første timer til et besøg på Zuco-markedet ved Ciudad Quesada. Magasinet Dansk har i den anledning spurgt syv af markedsgæsterne, hvorfor de netop har valgt Zuco-markedet for søndagsudflugten:

Spørgsmålene lød:
1: Hvorfor kommer du på Zuco-markedet?
2. Hvor ofte kommer du?
3. Har du købt noget i dag?
4. Hvor megen tid bruger du på markedet?
5. Kommer du på andre markeder?

Randi Rasmussen, Ciudad Quesada:
- Jeg kommer først og fremmest for at handle nogle småting, men også for at møde gode venner. Endvidere for at få det danske magasin med hjem. Min mand og jeg kommer her et par gange om måneden. I dag har jeg specielt købt nogle julegaver, og da næste nummer af magasinet først kommer til januar, kan jeg godt afsløre, at jeg blandt andet har købt en skjorte, et tørklæde samt nogle smykker. Der går hurtigt et par timer, inden vi skal hjem igen. Vi kommer også på torsdagsmarkedet i Rojales. Det er mindre og lidt lettere at gå til.

Knud Petersen, Torrevieja:
- Jeg er på markedet hver søndag. Først og fremmest for at få en øl med gode venner og en god snak. Endvidere for at købe et rugbrød med hjem fra Den Danske Bager. I dag har jeg kun købt rugbrød og øl, da min kære hustru desværre har været nødt til at blive hjemme på grund af lidt utilpashed. Er konen med, så bliver der købt ekstra med hjem. Vi bruger vel omkring tre timer på søndagsmarkedet, hvilket dækker vort ugentlige markedsbehov.

Jytte Andersen, Ciudad Quesada:
- Jeg kommer på flere markeder, men egentlig ikke så ofte på Zuco-markedet, hvor det først og fremmest er stemningen, der trækker. Men ellers kan jeg godt lide markederne i Almoradi om lørdagen og Rojales om torsdagen. De er knap så store, og trængslen er langt mindre. Og så har de f.eks. grøntsags- og tøjboder placeret hver for sig. Det gør det nemmere at købe ind, hvis man på forhånd ved, hvad man skal gå efter. Jeg har købt en kurv i dag, men ellers kan indkøbet variere meget.

Lene Jensen, La Marina:
- Kai og jeg kommer hovedsagelig for at møde gode venner. Vi har en aftale på forhånd. Det er det sociale, der trækker, og i gode venners lag går der nemt et par timer. Har vi en aftale, kommer vi hver søndag. Vi har købt Walesboller og noget at drikke, men ellers køber vi ikke noget. Når det kommer til stykket, kan man jo ikke gøre et såkaldt røverkøb. Der er intet her på markedet, som du ikke kan købe til samme pris, og måske endog billigere andre steder. Vi kommer også ofte på markederne i La Marina og Santa Polo. De er mindre og efter min mening hyggeligere.

Peter Ibsen, Oriuela Costa:
- Jeg kommer her for at møde andre. Zuco-markedet og specielt hos Trude er mødestedet for rigtig mange af vore danske venner. Jeg kommer vel ca. hver tredje uge, og så ender det oftest med, at der er købt et eller andet, inden turen atter går hjem. I dag har jeg købt sko, citroner og appelsiner. Jeg laver nemlig selv min appelsinmarmelade efter min mors gamle opskrift. Og den giver jeg ikke fra mig. Der bliver brugt mellem en og halvanden time på markedet, og i den tid når jeg også at drikke en øl. Markedet om onsdagen i San Miguel synes jeg også godt om. Ikke mindst fordi det er rimelig nemt at parkere her.

Francisco Garrido Lopee, Bigastre:
- Du kan finde mig her næsten hver søndag i samtale med de mange danskere. Jeg er spanier, men efter at have boet 35 år i Rødovre i København, føler jeg mig også meget dansk. Der kommer hele tiden nye danskere til Costa Blanca, og det er efterhånden rygtedes, at der findes en dansk-spanier, der kan hjælpe med næsten alt. Jeg har ikke købt noget, men er her også for at aflevere nogle julegaver, som gode danske venner, der rejser til Danmark i julen, har lovet at tage med til mine to børn i København. Jeg bruger mindst to timer på Zuco-markedet, som er det eneste marked, jeg kommer på.

Astri Rann, Torrevieja:
- Zuco-markedet bliver besøgt ca. en gang om måneden, og jeg kommer først og fremmest for at købe lidt med hjem. Det er altid en oplevelse, at gå rundt og se hvordan der bliver handlet. I dag har jeg købt grøntsager, en trøje, en juledug samt en kylling med hjem. Det er forskelligt, hvor megen tid jeg bruger på markedet. Jeg bruger den nødvendige tid. Jeg kan godt lide at komme på de forskellige markeder, og foruden Zuco-markedet kommer jeg også ind imellem på markederne i Playa Flamenca og San Miguel samt det i Pilar de la Horadada. Sidstnævnte er nok det hyggeligste af alle. Her kan man møde den lokale bedstemor. Lokalbefolkningen er i overtal modsat på de øvrige markeder.

Abonner på e-mail nyhedsbrev

Version til udskrift · Send til en ven