Af Helge Desler

Jeg har været i Danmark. Det skal man jo en gang imellem. Her venter jo både børn og børnebørn samt venner. Børn og børnebørn fylder jo en hel del, når man er hjemme, og hjemme, det er jo Danmark. Mens det måske mere er vennerne, det går ud over, når man sådan flagrer rundt i Spanien.
Derfor besluttede vi også at tage med et par gode venner til deres sommerhus på Læsø. Det er jo lidt af en rejse, alt den stund vi bor i Assens på Vestfyn. Godt tre timer med bilen, lidt ventetid, og så godt halvanden time med færgen. Det er lige før, det er hurtigere at komme til Spanien.
Men Læsø er så afgjort en rejse værd. Der har boet mennesker på Læsø i mere end 1000 år. En af de allerældste bopladser er Storhaven, anlagt af munke, som i 1100-tallet byggede Byrum kirke midt på øen.
Men det som gjorde Læsø interessant for mig var udtrykket "det hvide guld", som jeg hørte op til flere gange. Jeg har jo altid ment, at dette udtryk hørte til i min hjemby, hvor man i langt over 100 år har haft en fabrik, der forvandlede roer til sukker. Fabrikken var kun i gang tre måneder om året - oktober, november og december - den såkaldte roekampagne - og i disse måneder lå der en "aroma" hen over byen. Nytilflyttere syntes det lugtede ækelt, mens vi fastboere mente, at det lugtede af penge, og derved skabtes udtrykket "det hvide guld". Fabrikken gav nemlig arbejde til masser af mennesker, ligesom bønder - både på Fyn og i Jylland - samt vognmænd - havde kronede dage.
Det er - desværre - slut nu. EU-forordninger har sat stop for en del af den danske sukkerproduktion, og det går så ud over Assens, der får en spøgelsesfabrik, der - indtil i dag - har været byens største arbejdsplads i mange år.
Men med hensyn til "det hvide guld", så er det på Læsø saltproduktionen, der har givet dette navn. Ja, de læste rigtigt, Læsø har en saltproduktion - slet ikke på størrelse med den i Torrevieja og omegn, men en lille og spændende nicheproduktion, der har været med til at sætte Læsø på landkortet.
Læsøsaltet koster godt nok en bondegård, men det smager fantastisk - krydret af hav og sol, men også af fortid og kulturhistorie .
Allerede i middelalderen blev der udvundet salt på Læsø - en industri, der først sluttede i 1652, men da var øen også totalt blottet for brændsel, og en efterhånden omsiggribende sandflugt lagde op mod en tredjedel af øen øde.
Først i 1991 blev saltsydningen genoptaget, og det har været en af øens største attraktioner lige siden.
Læsø Saltsyderi ligger på kanten af de vidtstrakte Rønner syd for øens "hovedstad", Byrum. Her er der bygget tre sydehytter, der faktisk er rekonstruktioner af anlæg, som siden middelalderen udnyttede saltet i havvandet.
Saltvandet hentes i tankvogne i gruber ude i Rønnerne, som er det eneste sted i Danmark, hvor der er et saltholdigt grundvand med en saltkoncentration på 12 til 16 procent.
Efterfølgende bliver vandet dampet ind på de store åbne og flade jernpander for at saltet til sidst kan blive skovlet op til afdrypning og tørrring i flettede vidjekurve.
Her bliver der på nuværende tidspunkt produceret 54 tons salt om året - og det kan skam købes i små, fine lærredsposer i specialbutikker både i Danmark og i udlandet.
Saltet kan naturligvis også købes på stedet, hvor man også kan få en dunk af såkaldt restlage, som mange psoriasis-patienter bruger for at lindre deres hudsygdomme.
Læsø Saltsyderi har nu cirke 20 ansatte og er ejet af Læsø Kommune.
Og i år åbner Læsø Kur & Helse i nye lokaler i den gamle havnekirke i Vesterø. Her etableres et moderne wellness-center med saltbade og behandlinger med saltlage og alger, alt sammen en fortsættelse af den succes, genoplivningen af det århundredgamle håndværk som saltsyderiet har haft.
Det kan jo godt stille det spørgsmål, om ikke det var en idé for bystyret i Torrevieja. Masser af mennesker udnytter saltsøerne i Torrevieja til bekæmpelse af deres forskellige sygdomme. Kunne der ikke her bygges et sådant wellness-center. Råmaterialet ligger lige for døren, og der er ingen tvivl om andet, end at søgningen ville være stor.

Abonner på e-mail nyhedsbrev

Version til udskrift · Send til en ven