Spanieren Fernando Latorre, der spiller professionel håndbold i Alicante, har et bud på, hvorfor Store Claus bliver til Lille Claus på landsholdet.
”Jeg spillede ofte mod Claus, da han var i Altea, og vi har den samme agent, så jeg kender ham, og jeg sætter stor pris på ham både som person og som spiller. Han er fremragende i Spanien, men spiller næsten altid dårligt på det danske landshold. Hvorfor mon?”, spørger Fernando Latorre og giver selv svaret.
”Her i Spanien får han frihed. I Danmark siger de: ”Du skal gøre sådan her, du skal tabe et kilo mere, du skal dit, du skal dat. Du er en god spiller, men hvis du ikke er sikker, så skal du ikke skyde.” Så er det klart, han bliver usikker. Han får ikke lov til at spille sit eget spil.”
”Når det så går skidt for ham, siger landstræneren, at han alligevel gerne må spille sit eget spil, men så er det jo for sent. Så har han allerede mistet selvtilliden, og uden selvtillig hjælper tillid ikke”, konstaterer Fernando Latorre, der spillede en halv sæson i Team Tvis Holstebro.
Helse | Januar 2007
| Abonner på e-mail nyhedsbrev | Version til udskrift · Send til en ven |














