 | |
Af Tina Julsgaard
Over en kop kaffe i gode venners lag kan vi sagtens tale om testamenter og om hvordan man undgår alt for store arveafgifter. Men det er nok de færreste, der kunne finde på at sige: "Jeg kunne egentligt godt tænke mig en kiste med messinghåndtag!" eller "Skal vi ikke smutte en tur hen til bedemanden på fredag og forhøre os om priser?"
Ikke desto mindre er det et meget vigtigt emne, som vi burde tale noget mere om. Det er i hvert fald betydningsfuldt, at man inden for familien ved, hvad man skal gøre, hvis en af de nærmeste går bort. Og især, når man bor i et andet land, hvor man ikke altid kan forvente, at tingene fungerer, som vi er vant til hjemmefra.
Det, der nok er allermest vigtigt at få snakket om, er, hvor man gerne vil begraves, i Danmark eller i Spanien og på hvilken måde, det skal foregå. I Spanien er der jo tradition for at begrave de døde i nicher over jorden, hvilket måske er svært for en dansker at forene sig med. Spanierne opfatter det derimod for urent og som et tegn på fattigdom at begrave i jord. På nogle kirkegårde hernede er der dog arealer til begravelser i jorden, men kun for urner, så det kan altså godt lade sig gøre.
Lægen informerer bedemanden
Det første, der sker ved et dødsfald, er, at lægen underskriver en dødsattest og underretter den bedemand, som familien ønsker skal stå for alt det praktiske i forhold til begravelsen. Det er bedemanden, der med det samme tager kontakt til konsulatet og ofte også kontakter den danske præst. Konsulatet indberetter dødsfaldet til Udenrigsministeriet i Danmark og afdøde bliver samtidig meddelt afgået ved døden i konsulatets register over fastboende danske statsborgere. Det er derfor en god idé at være indskrevet i konsulatets register og at holde registeret ajour med diverse adresse- og telefonnummerændringer. Er man enlig, og der sker en noget, vil Udenrigsministeriet sætte sig i forbindelse med de pårørende i Danmark.
Både konsulatet og præsten har en fortrolig mappe over "Ønsker ved dødsfald" og opfordrer til at man benytter den mulighed, enten at fremsende de ønsker, man må have med hensyn til ens egen begravelse eller at få en snak med enten præsten eller konsulatet om det. Som tidligere nævnt, er det også vigtigt, at de pårørende ved besked.
Priser for lejemål
Hvis den afdøde skal begraves her i Spanien, vil det blive på kirkegården i det område, hvor afdøde boede. Gravpladserne udlejes som regel for en 10-årig periode, som derefter kan forlænges hvert 5. år. Et lejemål for 10 år koster mellem 300-500 euro og 5 år koster 150-250 euro alt afhængig af kommune. Hvis afdøde skal begraves i kiste, vil det blive i en gravniche over jorden, men de fleste kirkegårde hernede har dog jordplads til begravelse af urner. Begrebet "de ukendtes grav" findes også her i Spanien. Det er en anonym fællesgrav til de mennesker, der ikke har pårørende til at vedligeholde gravstedet.
Transport til Danmark
De fleste vælger dog, at få den afdøde sendt tilbage til Danmark og hvis afdøde bliver brændt, er der ingen omkostninger forbundet med at få urnen bragt hjem. Men ønsker de pårørende at få den afdøde repatrieret, kan det blive en kostelig affære. Flyselskaber tager oftest fire gange en normal billetpris for at transportere en kiste. Desuden skal den afdøde balsameres og lægges i en zinkkiste, som skal svejses sammen, så den er helt tæt.
Hvis man er på ferie, og døden er forårsaget af en ulykke eller skyldes en akut opstået sygdom, vil det gule sygesikringsbevis dække alle udgifter til hjemtransporten, men hvis man opholder sig i udlandet på en E-111 eller E-121, eller hvis man er fastboende, skal man selv betale for det.
Skal betale i Danmark
Residenter skal være opmærksomme på, at de skal betale for højtideligheden i kirken, hvis de ønsker afdøde begravet i Danmark, da de på grund af deres udmelding af det danske folkeregister ikke længere betaler kirkeskat og således i princippet er udmeldt af folkekirken. Det kan løses ved, at man melder sig ind i den danske kirke i udlandet, hvorved også en begravelse i Danmark vil blive dækket. Det koster 36 euro om året at være medlem af den danske kirke i udlandet og hvis man ikke er medlem, koster et begravelsesritual i Magrethekirken 90 euro.
Vælger dansk begravelse
Langt de fleste danskere hernede vælger at få en traditionel dansk begravelse, hvor bedemanden sørger for at kisten står i kirken, blomsterhandleren kommer med blomster, kranse og kirkepynt, der synges danske salmer og præsten taler og foretager jordpåkastelsen. Efter den kirkelige ceremoni køres kisten bort i rustvognen, og de pårørende og præsten følger efter til enten kirkegården eller krematoriet.
Man kan dog også vælge, at præsten kommer til hjemmet, det er tit brugt, hvis den afdøde skal brændes og urnen bagefter skal sendes til Danmark, hvor den kirkelige højtidelighed og begravelsen skal finde sted. Endelig er der også nogen, der ønsker, at deres aske skal strøs ud i naturen. I Danmark er det ikke tilladt, at strø asken direkte ud i naturen, men der kan gives tilladelse til det på baggrund af en ansøgning.
Afbrænding var forbudt
Førhen brugte spanierne ikke at brænde deres afdøde, det var ganske enkelt forbudt, for på grund af opstandelsestanken kunne den katolske kirke ikke forene sig med tanken om, at legemet, straks efter dødens indtræden, skulle blive til akse. Men i 1958 blev brænding alligevel lovliggjort af den katolske kirke, og i dag anvendes brænding mere end at begrave legemet i en kiste.
I dag er der også mulighed for, at den afdøde kan ligge nogle dage i et kølehus, hvilket heller ikke tidligere kunne lade sig gøre, da spanierne ikke selv havde behov for det, da de altid har foretaget begravelser dagen efter, at en person dør. For de mange udlændinge er det en fordel, at kølehusene er kommet til, for det giver de pårørende i hjemlandet mulighed for at nå herned, inden enten brændingen eller jordfæstelsen.
Når et bedemandsfirma får et opkald fra lægen om, at et menneske er afgået ved døden, bliver familien indkaldt til et møde, hvor de vælger blomster, kiste eller urne og gravsten med indskrift. Det er bedemanden, der koordinerer det hele og aftaler alt det praktiske med præsten.
Kun små forskelle
Nogle udlændinge kan have et ønske om, at den afdøde skal begraves i en hvid kiste, som i Spanien kun anvendes til børn. Derfor kan bedemandsfirmaet være nødt til at bestille en specialkiste. Men generelt hvad angår traditioner, er der ikke de store forskelle på, om den ceremonielle højtidelighed foregår i en katolsk eller protestantisk kirke.
Dog er der nogle små forskelle i forhold til hvor hurtigt efter dødens indtræden, der er tradition for at begrave. I Spanien foregår begravelsen som regel dagen efter at døden er indtrådt, mens der i Danmark ofte går flere dage, før begravelsen finder sted. Men det er naturligvis de pårørende, der afgør dagen for bisættelsen, så at spanierne har en anden tradition spiller ikke nogen rolle for udlændingene.
Holder ligvagt
Det har først og fremmest har noget med det varme klima at gøre, at der er en tradition for at begrave de afdøde så hurtigt som muligt. Men samtidig har spanierne også en meget intens og dramatisk måde emotionelt at opleve et dødsfald på og har tradition for at holde ligvagt ved den afdøde i døgnet efter dødens indtræden. Det er meget brugt at indrette et værelse i den afdødes families hjem, hvor de tætteste familiemedlemmer sidder ved den dødes side indtil begravelsen. Alle naboer, venner og bekendte kommer forbi i løbet af dagen og natten og kondolerer.
Det betyder for de pårørende, at de ingen søvn får og ofte kun den mad, som de besøgende har med til dem. Det er en psykisk anstrengende situation under nogle i forvejen følelsesmæssige svære omstændigheder, og derfor foretrækker spanierne, at begravelsen finder sted så hurtigt som muligt.
Udgifter
Man skal regne med, at udgifterne til en begravelse ligger på mellem 2.000 og 3.000 euro. Det afhænger naturligvis af, hvilke blomster og kistetype man vælger, og hvordan man ønsker at gravstedet skal se ud.
Hvis den afdøde skal repatrieres, bliver det betydeligt dyrere. Det er derfor en god idé at overveje om, man skal have tegnet en forsikring, der dækker alle begravelsesudgifter.
Magasinet Dansk har talt med Ole Kirkemann fra forsikringsselskabet Kaas og Kirkemann, der forklarer, at en sådan forsikring her i Spanien hedder ”seguro de decesos” og koster ca. 360 euro om året. Den vil normalt dække alle udgifter i forbindelse med en begravelse, herunder kirkegårdsafgiften for gravstedet, i det tillfælde at afdøde skal begraves her. Ellers dækker den alt, hvad der har med repatriering at gøre samt en flybillet til en pårørende. Prisen på denne forsikring afhænger af forsikringstagers alder, jo yngre jo billigere, og aldersgrænsen for at tegne den er på 70 år.
Hvis en person uden pårørende dør, vil bedemanden også blive kontaktet af lægen. Det afhænger så af den afdødes økonomiske situation, hvad der vil ske. Mange enlige uden pårørende har lavet et testamente hos en advokat og sat et beløb af til begravelsen. Men hvis det drejer sig om en person uden økonomiske midler, vil de spanske myndigheder betale for en basal begravelse i de ukendtes grav "fosso común". Dette gælder også for udenlandske residenter.
Spansk testamente
Med hensyn til testamenter, er det altid en god idé, at få lavet et spansk testamente, hvis man enten bor fast eller har fast ejendom hernede. For alt hvad der har med skifte at gøre, foregår hurtigere og med færrest omkostninger, hvis man har oprettet et spansk testamente.
Man har mulighed for at lave testamentet efter de danske arveregler. Alle legale arvinger bør nævnes, og det er anbefalelsesværdigt at orientere alle arvingerne om testamentets oprettelse, da man her i Spanien selv skal gøre krav på arven. Det er ikke, som vi kender det fra Danmark, hvor der gives besked om, at en pårørende har efterladt sig en arv.
På det grundlag står der mange tomme huse hen. Ligeledes er der uberørte bankkonti, da det hænder, at folk arver uden at vide det og uden at få besked derom.
Testamentet skal oprettes for en notar og skal skrives på et sprog, der forstås af testator. Til brug for skifte i Spanien skal man have udleveret det originale testamente gennem Justitsministeriet i Madrid. For at få det udleveret, skal man dokumentere ens slægtskab med afdøde, eller at man er indskrevet i testamentet.
Penge refunderes ikke
Fristen for skifte og betaling af arveafgift er 6 måneder i Spanien, men man kan søge om forlængelse af fristen. Man er afgiftspligtig i Spanien, hvis man er dansk statsborger enten med residencia eller uden residencia, men med fast bopæl i Spanien i mere end 183 dage om året.
Hvis man ejer fast ejendom her i Spanien, men ikke har fast bopæl, betaler man først den pågældende arveafgift til skattekontoret i Madrid og denne afgift bliver så fratrukket det, man derefter skal betale i Danmark. Man får dog aldrig penge tilbage, hvis man har betalt mere her end det, man skal betale i Danmark.
Det samme gælder, hvis man er fastboende her i Spanien og har fast ejendom eller formue i Danmark, så vil det først blive gjort op i Danmark, hvor de retsmæssige arveafgifter betales og derefter betales de samlede afgifter her i Spanien for den globale arvemasse.
Arveafgifterne ligger i Spanien på mellem 8-34% alt afhængigt af, hvad og hvor meget man arver, og desuden er procentsatsen også afhængig af arvingernes formue. Man skal huske, at alle udgifter til begravelsen kan trækkes fra.
Organdonor eller ej
Det er i stigende omfang blevet normalt at redde eller forlænge menneskeliv ved at transplantere sunde organer fra mennesker, der er erklæret døde efter hjernedødskriteriet. Hjernedøden kan konstateres via et elektro-encefalogram, der måler hjernens elektriske svingninger. Og når hjernens svingninger standser, kan kroppens andre livsfunktioner heller ikke fortsætte på naturlig vis, og mennesket kan erklæres for dødt.
Transplantationen kan ske, hvis afdøde er tilmeldt som organdonor eller på anden måde har ytret ønske om at donere sine organer. Ellers skal de nærmeste pårørende give deres samtykke til donationen.
Derfor er det også en god idé enten at snakke med ens familie om dette emne, eller direkte melde sig til at blive organdonor. Hvis man, inden man flyttede til Spanien, var tilmeldt som organdonor i Danmark, betyder det ikke, at man automatisk er tilmeldt her i Spanien. Man kan tilmelde sig på telefon 913 14 24 06, som har åbent 24 timer i døgnet. Spanien er det land i verden, der har den højeste donordeltagelse. Hver tredje person er organdonor, men det er stadig ikke nok til at dække behovet for transplantationer. Siden starten af året er der blevet udført 1.478 transplantationer, men der er stadig 4.800 spaniere, der venter på at blive tilbudt organer.
De pårørende til en afdød bliver altid adspurgt, om de må anvende afdødes organer, når lægerne vurderer, at de er brugbare, og i dag giver en ud af fem spanske familier grønt lys til organdonationen.
Et næsten perfekt farvel
Lotte Sander fik sagt et smukt farvel til sin mand i Spanien. En enkelt ubehagelig episode kunne ikke ødelægge det fine indtryk.
Af Michael Jepsen
Da Lotte Sander for tre år mistede sin mand Erik i Spanien, kom det ikke som et chok. Han havde været syg i næsten to år, så de havde haft god tid til at planlægge forløbet.
”Han var så glad for at bo her, så han ville blive her, og han fik en god behandling på privathospitalet i San Jaime den sidste tid”, fortæller Lotte Sander.
De havde aftalt, at han skulle kremeres, men hvad skulle ske med urnen, bekymrede han sig ikke så meget om.
”Han var ligeglad. Han sagde, han bare kunne stå på en hylde i Rojales”, siger Lotte Sander. Hun fik ham dog overtalt til, at urnen skulle stå på de ukendtes grav på Frederiksberg sammen med hans familie.
Hjælp fra en engel
Lotte Sander havde aftalt med præsten i den norske Sømandskirke, at hun kunne kontakte ham, når døden indtraf. Han var dog på ferie i Norge, da det skete, så i stedet trådte kirkens diakon Ragnhild Lykke til.
”Det var som om, en lille engel kom til hjælp. Hun var helt eminent. Hun hjalp med at skære tingene ud i pap for mig, fortæller Lotte Sander, der havde sin datter og Ragnhild med på lighuset, det såkaldte tanatorio.
”Det går meget stærkt. Dagen efter kremeringen hentede vi urnen på tanatorio, hvor de talte perfekt engelsk. Bagefter fik vi så mange blomster i præstegården, og Ragnhild holdt en rørende tale om de ting, hun havde interviewet mig om.”
”Hun var en stor støtte og sagde, at jeg bare kunne ringe. Jeg blev også tilbudt, at jeg kunne være med i sorgegruppen en gang om ugen, hvis jeg ønskede det, men det takkede jeg nej til. Hun var en super hjælp hele vejen i forløbet, og vi betalte blot 90 euro til kirkekassen for det hele.”
Stoppet i lufthavnen
Lotte Sander har kun ét minde fra hele forløbet, hun gerne ville have været forunden.
Da hun hentede urnen på tanatorio, spurgte hun, om hun kunne have den med i flyet. Det var slet ikke noget problem, for hun havde papirerne i orden, lød svaret.
Urnen tog hun med i en rygsæk som håndbagage. Da hun afleverede rygsækken ved kontrollen, bippede scanneren, og en betjent begyndte at rode i rygsækken.
”Jeg fik et chok. Min datter sagde til mig, at jeg skulle gå hen til siden, hvorefter hun talte med betjenten. Han forklarede, at urner bliver brugt til at smugle narkotika i, så han var nødt til at tjekke den. Men vi fik lov til at gå igennem uden, at han gjorde mere. Han kunne nok se, at jeg var ret chokeret”, fortæller Lotte Sander, mens hun lader tankerne falde tilbage.
”Jeg var lidt ked af den epsiode. Jeg havde jo spurgt, om det kunne blive et problem.”
Episoden i lufthavnen kan dog ikke ødelægge hendes positive indtryk af hele forløbet.
”Jeg havde aldrig fået så flot en bisættelse i Danmark.”
Begravelse på Costa Blanca
På Costa Blanca har skandinaver mulighed for at blive begravet i de norske kirker i Torrevieja og Albir.
Vidar Vik er præst for den norske menighed nord for Alicante. Han anbefaler ældre mennesker at informere deres nærmeste om deres ønsker i forbindelse med dødsfald.
”Efter dødsfaldet kontakter myndighederne hurtigt de nærmeste pårørende, som skal tage stilling til, hvad der skal ske. Inden for 48 timer skal liget kremeres eller balsameres, så det er en god idé at være enige om, hvor man skal begraves og på hvilken måde”, siger Vidar Vik.
På kirkegården i Alfaz del Pi bliver kisterne ikke begravet i jorden.
”Jeg tror ikke, det er muligt. Det normale er, at kisterne placeres over jorden i flere etager. I kisten er et stof, som fremskynder den naturlige pulveriseringsproces, så efter et par år er der kun jord tilbage”, fortæller Vidar Vik.
Han tilføjer, at alle danskere er velkomne til at kontakte de norske menigheder, hvis de ønsker hjælp eller har spørgsmål.
Tema & Debat | December 2006
| Abonner på e-mail nyhedsbrev | Version til udskrift · Send til en ven |
