Magasinet Scandinavia på Costa Blanca - 7.500 eksemplarer hver måned

Nyhedsbrev
Afmeld





Svinget på det lange spil
Hej igen!

Nu nærmer julen sig med alt, hvad det indebærer; familien samles, god mad og måske sne. I det mindste for de af os, der planlægger at rejse til Skandinavien i julen.
Inden det rigtig bliver jul, så har vi dog også ganske meget golf, vi skal igennem i denne udgave.

Svingsporet
Vi skal kigge på det lange spil, som man plejer at kalde slag fra 100 meter og opefter. Vores udvikling i denne del af spillet afhænger i høj grad af svingets udførelse. Vi skal her kigge på det, der kaldes svingsporet.

Forkert at slå igennem
Svingsporet handler om den retning, køllen tager i tilbagesvinget. Det bedste og mest enkle er, hvis køllen tager samme vej opad og nedad. Det sker dog relativt sjældent for amatørspillere. Årsagen er formentlig, at de fleste spillere helst vil slå igennem med armene. Det er helt naturligt, når man tænker på, hvor meget vi bruger armene til daglig.
I golfsvinget medfører det imidlertid et sving i to forskellige retninger.

Sigter godt, rammer skidt
Ofte starter man ganske fint i svinget bagud, men så sætter man kraft på med armene i slaget, og dermed kommer armene væk fra kroppen, som billedserien viser.
Fra denne position sker flere ting. Det mest alvorlige er, at bolden ikke går direkte mod målet, men derimod til højre for målet (venstre for højrehåndsspillere). Det medfører, at ikke kan løsne vores håndled, for så går bolden endnu mere til siden.

Fejl giver flere fejl
I bestræbelserne på at slå bolden hårdere, begynder vi at sigte anderledes for at kompensere for det, jeg har nævnt ovenfor. Som I kan se, fører én fejl let til flere, når man skal rette op på den første. Kan man derimod korrigere rigtigt fra starten, så retter de øvrige fejl sig ofte af sig selv.

Forskudte fødder
Når nu svingsporet er så vigtigt, skal jeg vise, hvordan man kan beherske det gennem enkel og effektiv træning. Som I kan se på billederne, starter man i sin normale udgangsposition. Læg gerne et jern ved jeres fødder for at få hjælp til et godt sigte.
Andet skridt er at man tager den bageste fod ca. 15 cm lige bagud. Fra denne position starter man med man at svinge uden bold, for senere at gå over til at bruge bold.

Tvinges til rigtigt slag
Denne position gør, at man ikke kan lave det forkerte sving med armene, som jeg omtalte før, uden at miste balancen. Med denne lille ændring og et sving, hvor man bevarer balancen, har man rettet sit svingspor til det bedre.
Når man har opnået fordelene ved at svinge på denne måde, skal man forsøge at opnå samme følelse, som når man står i sin sædvanlige position. Virker det ikke, må man øve sig lidt mere og variere det, indtil den er der.
Jo længere jern, jo bedre fungerer øvelsen.

Start med kort jern
Når man ændrer sit sving, anbefaler jeg dog altid, at man starter med lidt kortere jern for siden at gå videre opad.
Held og lykke med øvelsen. Forhåbentlig bliver den min lille julehilsen til alle jer golfspillere derude, som ikke synes, at bolden ryger langt nok ud.

Varme julehilsner
Anders Molin
Helse | December 2006
Abonner på e-mail nyhedsbrevVersion til udskrift · Send til en ven



















Norrbom
Norrbom Marketing
Centro Idea · Ctra. de Mijas km. 3.6 · 29650 Mijas-Málaga
Tel. 95 258 15 53 · Fax. 95 258 03 29
Norrbom

Norske Magasinet En Sueco Magasinet Dansk La Danesa Magic Media Guide til Spanien

Forsiden | Kontakt os | Redaktionen | Que Pasa? | Rubrikannoncer