99% af kroppens kalcium findes i dine 206 knogler og 32 tænder, så der er 238 gode grunde til at sikre sig, at du få nok kalcium.
Mineraler udgør kun 4% af vor kropsvægt, heraf tegner kalcium sig for 2%, mens fosfor, der indgår i knogledannelsen sammen med kalcium udgør 1%. Den sidste procent udgøres af alle de resterende mineraler.
De fleste er klar over den afgørende rolle, kalcium spiller for knogler og tænder, men ligeså vigtigt er det for cellemembraner, cellevæske, m.v. Desuden er en rigelig tilførsel af kalcium vigtig for udviklingen af
hormoner og enzymer, for oplagring af glukose i musklerne, ved allergi og nogle typer eksem (soleksem og nældefeber).
Kalcium griber altså ind i en række fundamentale biokemiske processer, og det forklarer også, at mangel på kalcium kan have alvorlige sundhedsmæssige konsekvenser. Der udskilles dagligt kalcium fra organismen og dårlig eller mangelfuld ernæring eller simpelt ukendskab kan føre til et tab af værdifuldt kalcium.
Lad os se på de områder, hvor kalcium spiller en vigtig rolle, og på hvordan du kan forhindre, at der opstår kalciummangel.
Knogler og tænder
Kalcium er den vigtigste faktor i opbygningen af stærke knogler og tænder, men selv om du, i din barndom, har fået en god ernæring og dermed en kraftig skeletbygning, vil denne svækkes, hvis du spiser for meget sukker, raffinerede kulhydrater, drikker for meget alkohol eller får visse typer medikamenter. Alle disse ting ødelægger din mavesyre og dette bevirker, at kalcium ikke kan optages. Andre næringssubstanser er også vitale for organismens udnyttelse af kalcium; fosfor, magnesium, proteiner, vitamin D, K og bor.
Nerver og mental sundhed
Nogle af de ubehagelige signaler på kalciummangel er nervøsitet, depression, hovedpine, irritabilitet og søvnløshed. Kalcium bevirker med andre ord, at du føler dig rolig, fordi dine nerver styrkes. Hjernen behøver også rigelig tilførsel af kalcium, magnesium og fosfor for at fungere korrekt. Et godt råd: Tag kalcium i stedet for at fylde dig med aspirin under en influenza. Det samme gælder for de før nævnte symptomer. Endelig er kalcium vigtig for udviklingen af de hormoner, der bekæmper stres.
Muskler
Uden kalcium ville musklerne ikke være i stand til at oplagre glykogen og dermed energi. Kalcium spiller også en meget direkte rolle for muskelsammentrækningerne, herunder hjertet. Mangel på dette mineral fører derfor til kramper i ben, fødder og tæer, især om natten.
Fordøjelsessystemet
Kalcium indgår blandt de stoffer, der sammensætter fordøjelsesvæskerne, bl.a. galden. For lidt kalcium kan betyde, at fedtstofferne i kosten ikke nedbrydes.
Immunsystemet
Kalciummangel kan medføre, at koppen optager diverse tungmetaller, som kan resultere i kræft. Kalcium hjælper kroppen med at forhindre indtrængning og oplagring af disse stoffer.
Kredsløbet
Undersøgelser viser, at kalciummangel kan resultere i for højt blodtryk.
Kalcium og kvinder
Kvinder har specielt brug for kalcium. Gennem menstruation, graviditet og amning mister de en vis mængde af dette mineral. Med alderen udvikler mange kvinder skøre og porøse knogler. Ved et stort
kalciumtab under menstruation kan der opstå menstruationskramper - disse kan afhjælpes ved indtagelse af kalkkapsler.
Resumé
Alle - børn som ældre - har brug for kalcium, men følgende grupper har et ekstra kalciumbehov: midaldrende og ældre kvinder, personer der lider af smerter eller stres, arthritis, muskelkramper, menstruationssmerter, for højt blodtryk og depressioner samt gravide.
Bliv klogere på en uge
Sådan lyder titlen på en program fra den populære engelske TV-station BBC. Programmet bygger på forskningsresultater, der viser, at selv små forandringer kan øge menneskets intelligens og velvære.
Kør fx en ny vej til arbejde, brug venstre hånd i stedet for højre, vær fysisk aktiv og spis sund mad.
Prøv det!
Mandag: Børst tænder med den "forkerte" hånd, og tag bad med lukkede øjne.
Tirsdag: Spis fed fisk til middag og cykel, gå eller tag bussen/toget på arbejde.
Onsdag: Gå til yoga eller mediter. Tal med nogen du ikke kender.
Torsdag: Find nogle ord du ikke kender i en ordbog, og brug dem i en samtale i løbet af dagen.
Fredag: Hold din hånd op foran dine øjne og tegn den på et stykke papir uden at fjerne blikket fra hånden.
Lørdag: Undgå koffein eller alkohol. Lær indkøbslisten udenad.
Søndag: Løs en kryds og tværs eller Sudoku i søndagsavisen og gå en rask spadseretur.
Frugt og grønt er mindre sundt end tidligere
Intensiv dyrkning kan være den primære grund til, at næringsindholdet i frugt og grønt er mindre - og i nogle tilfælde væsentligt mindre - end for 50-60 år siden.
I flg. Forskning.no er det en forskergruppe i Austin, der har undersøgt udviklingen af næringsindholdet i 43 forskellige frugter og grøntsager i USA fra 1950 til 1999. De 43 udvalgte landbrugsprodukter blev tjekket for 13 forskellige næringsstoffer samt vandindhold. Forskerne fandt en statistisk sikker nedgang i 6 af næringsstofferne - protein, kalcium, fosfor, jern, riboflavin og c-vitamin. 7 andre næringsstoffer så ud til at være uforandrede.
Proteinindholdet i alle slags frugt og grønt var faldet 6 procent i gennemsnit. Langt værre stod det til med indholdet af riboflavin, som var mindsket med 38 procent.
Ifølge folkene bag undersøgelsen skyldes faldet i næringsindholdet intensiv dyrkning - det at man driver frugt og grønt frem hurtigst muligt for at øge lønsomheden. Men tilsyneladende er landbrugsjorden ikke blevet mere udpint. Og indholdet af vitaminet tiamin er generelt øget, mens betakaroten i
amerikanske gulerødder er skudt i vejret.
I flg. Forskning.no står det også skidt til med de britiske grønsager og frugter. Ernæringseksperten David Thomas maler nemlig et tilsvarende billede af udviklingen for de britiske afgrøder. Ved at bruge eksisterende databanker har han observeret, at mineralindholdet er faldet kraftigt i 27 forskellige grønsager og 17 frugter mellem 1940 og 2002.
Kalciumindholdet i grønsager er generelt næsten halveret med 46 procent og magnesium er nede med 24.
![]() |
Helse | November 2006
| Abonner på e-mail nyhedsbrev | Version til udskrift · Send til en ven |















