 | |
Af Tina Julsgaard
Det var lige, hvad jeg havde lyst til. Et uformelt sted med æstetisk sans og millioner af velsmagende tapas at vælge imellem. Jeg vidste det, straks jeg trådte ind af døren, der var ikke noget at tage fejl af, La Taberna del Gourmet ville blive mit stamsted. Skinkerne hang ned fra loftet, farverige grønsager lå henslængte men dekorativt på baren, frugter bugnede fra opstillede kurve, pølser lå klar til at blive skåret i perfekte mundfulde, og skaldyr poserede på isflager i glasmontren.
Jeg havde forventet et helt anderledes interiør. Et rustikt og mørkt lokale var, hvad mine forestillingsevner kunne komme op med, da ejeren María José gav mig navnet på restauranten over telefonen. Taberna´er her i Spanien er et århundrede gammelt fænomen, der betegner et folkeligt sted, hvor der serveres god vin og en tallerkenfuld gedigen mad. Den beskrivelse passer som sådan udmærket på Taberna del Gourmet, blot er det folkelige og gedigne her sat ind i nogle raffinerede og næsten minimalistiske rammer.
Moderne taberna
- Dine forestillinger om et traditionelt spisested med bombastiske træmøbler, vintønder og et beskedent lys havde faktisk ramt plet, hvis du var kommet for et år siden,” griner María José, da jeg fortæller hende om min forbløffelse.
- Men jeg fik simpelthen nok af det der ”rústico”. Nu havde jeg set på det i de 25 år, der er gået, siden vi åbnede, så der skulle ske noget nyt. Vi lavede en totalrenovering af interiøret, men holdt fast i vores gedigne, om du vil, menukort. Og resultatet blev en moderne taberna, der tilbyder nogle af byens bedste tapas og et af de største udvalg af vine,” understreger hun uden at lyde pralende.
- Ja, nu kan I jo selv se, hvad I synes.
Populært sted
Jeg kiggede mig først lidt omkring. Der var gang i køkkenet, en let røg smøg sig ind gennem baren og forførte vores næser, tjenerne løb rundt mellem bordene, der var fordelt på to plan, stedet var godt besøgt, var min umiddelbare konklusion, og mit hoved gik i poltergeistomdrejninger for at følge med i alle de indbydende og dekorative retter, der blev sendt hen over bardisken.
Vitrineskabet på den ene langside i barlokalet var fyldt med lækre konservesprodukter (i Spanien er ordet konserves faktisk ikke negativt ladet. Et konservesprodukt kan her være i ypperste gourmetklasse), bonito del norte, gulas, svampe, fåreost i olivenolie, ansjoser, etc. Der manglede ikke noget for selv den mest inkarnerede madelsker ..., mig, for eksempel.
Tjeneren bestemte
Vi satte os i baren, bestilte en kold caña (fadøl) med en skål hvidløgsmarinerede grønne oliven. Den perfekte måde at varme maven op på. Af de retter jeg indtil videre havde set passere forbi, ville jeg ikke kunne udvælge blot nogle få, jeg måtte prøve det hele.
Mit blik løb ned over menukortet. Hvor skulle man starte og hvor skulle man ende. Min ledsager og jeg blev derfor enige om at lade det være op til tjeneren at føre os gennem en repræsentativ gourmettur hen over menukortet. Her skal jeg dog advare læserne, for med disse spilleregler får man ikke lov til selv at sige stop, når maven ikke kan udvides mere.
Men vi klarede det, selvom det holdt hårdt, men selv den hjemmelavede æbletærte serveret med en iskold moscatelvin gled ned, da vi nogle timer senere var nået til den søde finale.
Lokale delikatesser
Den repræsentative gourmettur, som tjeneren straks så ideen i, lagde ud med en let varmet gedeost serveret med honning og tynde sprøde toastbrød.
I stedet for en enkelt forret, skulle vi prøve flere forskellige af deres mest typiske tapas, afslørede vores tjener.
Så hun gav kommando til køkkenet, og den ene tapa efter den anden fandt vores plads: Ansjoser på brød gnedet i tomat, iberisk skinke, manchego-ost med trøffelolie, cecina (tørret, saltet oksekød - et gourmet-must!) serveret på ruccola, sprødstegte pulpitos (små 8-armede blæksprutter) og espardeñas, som er en skaldyrsart fra Katalonien. Ordet findes vist ikke på dansk, og jeg havde da heller aldrig set denne lille fyr før.
Vores tjener fortalte, at Taberna del Gourmet er det eneste sted i Alicante, der serverer denne særegne delikatesse, der koster intet mindre end 180 euro/kg på fiskeauktionen.
Til sidst fik vi molleja, som er drøvtyggermave (tja, det skulle jeg måske aldrig have oversat) med grønne pandestegte asparges.
Sikke en tur ned af menukortet, og det var kun starten, altså ”forretten”.
Varm anbefaling
Hovedretten var en egnstypisk fisk, dentón (tandbras) serveret i en lav messinggryde i en salsa a la marinera (sømandssauce) med muslinger. Til denne fantastiske madoplevelse fik vi en velsmagende rødvin ”Estrecho”, som er Alicante-bodegaen Enrique Mendozas nyeste skud på stammen.
Jeg kan kun anbefale vore læsere at aflægge Taberna del Gourmet et besøg. Den ligger i hjertet af Alicante, i Calle San Fernando, som er en parallel gade til Esplanadaen.
Kom tidligt, altså ved 20.30 tiden, for at være sikker på at få et bord eller en plads i baren.
Taberna del Gourmet
Calle San Fernando 10
Alicante
965 204 233
Udflugter | Oktober 2006
| Abonner på e-mail nyhedsbrev | Version til udskrift · Send til en ven |
