 | |
Af Jette Christiansen
Den 1. maj kunne EU fejre toårs dagen for udvidelsen af unionen med 10 nye lande og 75 millioner nye EU-borgere. Dagen blev fejret med rapporter fra kommissionen om, hvor stor en økonomisk succes udvidelsen har været og blandt andet Spanien bemærkede den ved at ophæve reglerne, der satte en stopper for, at de nye EU-borgere frit kunne søge arbejde i de gamle EU-lande. Cypern og Malta har dog siden starter været undtaget fra disse regler.
Da der den 1. maj 2004 pludselig var 25 medlemslande i EU, tillod Sverige, Storbritannien og Irland allerede indvandringen af arbejdskraft fra de nye lande. Frygten i de øvrige lande for, at de nye medlemmer skulle oversvømme vesten med billig arbejdskraft, var så tilpas stor, at man valgte at holde grænserne lukkede.
Det frygtedes også, at mange virksomheder ville flytte helt eller delvist til de øst- og centraleuropæiske lande, men rapporten fra kommissionen slår fast, at kun 1 eller 1,5 procent af mistede arbejdspladser, som især Tyskland og Frankrig lider under, skyldes udflytning, og kun en del heraf er gået til de nye medlemslande.
Der investeres dog lystigt i de 10 lande. Mens der inden landenes medlemskab blev investeret meget lidt, lød tallet allerede i 2004 på 190 milliarder euro (seneste oplyste tal). Tyskland investerer mest, og fokuserer først og fremmest på Tjekkiet, Ungarn, Slovenien og Polen, mens Danmark og Sverige mest søger mod de baltiske lande.
Danmark har som de øvrige syv lande forlænget reglerne, der bibeholder grænsebommene. Derfor har Ungarn, Polen og Slovenien indført regler, der forhindrer, at gamle EU-borgere frit kan søge arbejde der.
Rapporten fra kommissionen aviser, at de tre lande, der i 2004 åbnede dørene, er blevet oversvømmet af billig arbejdskraft, men at de i stedet har nydt godt af det, fordi de nye EU-borgere opfylder ubesatte arbejdspladser og dermed hjælper økonomien, og det er også årsagen til, at Spanien, Finland, Grækenland og Portugal nu har ophævet reglerne.
1. majdag
Ændringerne blev i Spanien taget med ophøjet sindsro, og 1. maj demonstrationerne fokuserede mere på de korte arbejdskontrakter, de såkaldte basura- eller McDonald’s-kontrakter, hvormed ansatte kun får en kontrakt på f.eks. to eller tre måneder. Omkring en tredjedel af arbejdsstyrken arbejder på denne form for kontrakter. En ny aftalte mellem fagforeningerne og arbejdsgiverforeningen, CEOE, der er resultatet af 14 måneders forhandlinger, som træder i kraft den 1. juli, bevilger firmaer skattefordele ved at give ansatte faste arbejdskontrakter, og man håber, at den nye ordning vil formindske antallet af de kortvarige kontrakter.
Nyheder | Juni/juli/august
| Abonner på e-mail nyhedsbrev | Version til udskrift · Send til en ven |
