Magasinet Scandinavia på Costa Blanca - 7.500 eksemplarer hver måned

Nyhedsbrev
Afmeld





Tips til solbadning
Smør tykt på
Solcremens faktortal angiver, hvor mange gange længere du kan være i solen, før du bliver forbrændt, end hvis du ikke havde solcreme på. Hvis du plejer at blive forbrændt efter 20 minutter i solen, kan du med en faktor 15 opholde dig fem timer i solen uden at blive forbrændt dog under forudsætning af, at der er smurt tykt på.
Det er nemlig ikke en god idé at spare på cremen, når det gælder solbeskyttelse. Alle solcremer er bedre end ingen. Så hvis børn – og voksne – gerne vil være ude i solen, er det et must at smøre sig ind i solcreme. Og man skal ikke være fedtet med cremen. En undersøgelse har vist, at danskerne ved stranden bruger ca. 5 gram solcreme pr. m2 hud. I gennemsnit bør danskerne bruge ca. 4 gange så megen solcreme, hvis man ønsker den faktor, som står på flasken. Ligger man i badebukser eller bikini skal hele kroppen beskyttes, og det kræver 30–40 gram solcreme. Det svarer til det meste af en stor håndfuld, mens et barn skal bruge omkring 20 gram for at dække hele kroppen. Man skal være klar over, at en solcreme med faktor 20 kun beskytter som en faktor 5, når man kun smører 1/4 af den anbefalede mængde på huden.
Det er altså ikke ligegyldigt, hvor meget du bruger og hvilken solfaktor. En faktor 8 beskytter mod 85 % af solens stråler og en faktor 20 mod 95 % af strålerne. Det er af meget lille betydning, om man bruger faktor 20 eller 30 (stopper henholdsvis 95 % og 96,7 % af solens stråler). Der er i det hele taget ikke megen ekstra beskyttelse at hente over faktor 15 (selv om prisen dog stiger). En solcreme med faktor 50 stopper kun 2% flere stråler end en faktor 25. Man anbefaler derfor hellere at smøre rigeligt med solcreme med faktor 15 på dér, hvor huden ikke er dækket af tøj.

Velgørende bad mod solbrændthed
Alle ved, hvor skadelig solen kan være for sarte hudtyper. I ren eufori over at mærke solens stråler, glemmer vi måske at beskytte os og vi bliver ofre for den farlige og smertefulde solforbrænding. Er skaden sket, kan dette bad gøre underværker på denne ømme hud:

Du skal bruge fem dråber af følgende æteriske olier:
Pebbermynteolie
Lavendelolie
Romersk kamilleolie
Bland olierne og hæld dem i lunkent badevand. Slap af og lad vandet dække den ømme hud. Bruger du også friske citroner, skal du gnide en nyligt afskåret flade mod den solbrændte hud. Det kommer til at svie! Men det vil også fremskynde helingsprocessen. Bliver behandlingen for smertefuld, kan citronsaften fortyndes en anelse med vand. Afslut evt. med oliebadet.

En anden variant er at bruge te i stedet for olie. Tebreve af kamille, pebbermynte og citronte kan, når det har trukket i det lunkne vand, også virke lindrende på huden.
Et tredje og effektivt middel mod forbrændinger er den klistrede gele, som findes inden i ”grenene” fra en aloe vera kaktus. Smør geleen i et tykt lag på huden og lad den tørre. Aloe veraen virker kølende og giver hurtig lindring. Geleen kan også købes på apoteket, dog er den ikke helt så effektiv som den, der kommer direkte fra planten
Helse | Juni/juli/august
Abonner på e-mail nyhedsbrevVersion til udskrift · Send til en ven



















Norrbom
Norrbom Marketing
Centro Idea · Ctra. de Mijas km. 3.6 · 29650 Mijas-Málaga
Tel. 95 258 15 53 · Fax. 95 258 03 29
Norrbom

Norske Magasinet En Sueco Magasinet Dansk La Danesa Magic Media Guide til Spanien

Forsiden | Kontakt os | Redaktionen | Que Pasa? | Rubrikannoncer