 | |
Bummm! Det store kanonslag lyder præcist kl. 11. Det er startskuddet til, at den første kæmpelastbil fyldt med tomater kommer trillende ned gennem menneskemængden i hovedgaden. Nu er det lige før, spændingen udløses.
Blandt de 40.000 forventningsfulde og kampklare deltagere er danske Daisy Sørensen. Et par timer tidligere er hun kørt fra hjemmet i Alicante til Buñol vest for Valencia sammen med sin lillesøster og nogle venner for at deltage i verdens største tomatkamp.
Alle klapper i takt, mens bynavnet gjalder fra de 40.000 struber:
”Buñol, Buñol, Buñol”.
” Det lyder som en hel fodboldkamp. Det er deres måde at kalde på tomaterne på.”, siger Daisy, mens hun med et stort smil mindes optakten til sidste års tomatfest.
Moste tomater
Ammunitionen er røde tomater. De er modne, men ikke overmodne, så det er nemt at knuse dem før, man kaster dem. Hvis man kaster dem uden, at de er knust, kan de forvolde skade. Langt de fleste tomater er allerede most, når de bliver læsset af lastbilerne. Men ikke alle.
”Jeg fik en hel tomat lige i øjet, men det var det hele værd. Vi stod som sild i en tønde, men det gør ikke ondt at blive trådt på tæerne, for folk glider af på fødderne”, fortæller Daisy, der var overrasket over aldersfordelingen.
”Hvis det havde været i Skandinavien, så ville sådan et arrangement være for de 15-20-årige. Men her er de fleste fra 25 til 45 år. Bagved os stod en mand sidst i 60’erne. Han fyrede en tomat lige i hovedet af en dame, og bagefter så han helt uskyldig ud”,
Lettet og glad
”Folk går helt amok og skyder tomater efter hinanden i en time. Bagefter er man virkelig lettet, og man er bare så glad. Man bliver superglad og kommer af med alle sine aggressioner. Alle - også nonner og politi - er smasket helt ind i tomater, og det er umuligt ikke at komme til at grine. Det ender med, at alle ligner én stor, smadret tomat. Alle er glade og lige grimme. Det er helt vildt sjovt, fordi det er så anderledes. Det er den sjoveste og skøreste fest, jeg har været med til.”
”Alle dem, der var lidt ubehagelige før, det startede, er pludselig helt venlige og giver knus og krammere. Det er lidt mærkeligt, at det er de samme, der piskede stemningen op, inden det startede”, fortæller Daisy.
Lugter af tomat
Selv om stemningen er intens, behøver man ikke være nervøs for at komme til skade.
”Folk er meget opmærksomme og gode til at passe på hinanden. Det eneste er, at man kan blive kradset lidt på skulderen i starten, hvis man står tæt ved skinken i starten inden tomatkampen, hvor de kæmper om at fange en skinke i toppen af en mast, der er smurt ind i fedt.”
”Når det er færdigt, har man tomat i øjne og ører, og neglene er helt røde. Man føler sig som en flaske Heinz tomatketchup. Man lugter rigtig meget af friske tomater, og man har ikke lyst til tomater i flere dage efter”, fortæller Daisy, der fik æren af at lægge bil til, da hun var den, der var mest opsat på at komme til Tomatina.
”Flere måneder efter fandt jeg tomatkerner i bilen.”
Gode råd
Man skal ikke have sandaler på. Det bedste er, at have lukkede sko på, og meget gerne nogle, man ikke har et alt for nært forhold til. Det samme gælder tøjet, som er lige til at smide ud bagefter. Dykkerbriller er også en rigtig god idé, for det klør, når man får tomat i øjnene. Man bør heller ikke have smykker eller ur på, eller andet, der kan glide af.
Prøv aldrig at få et bedre udsyn over pladsen ved at kravle op i en lygtepæl eller noget lignende. Du bliver et levende mål for 40.000 personers tomatangreb. Hvis du vil tage billeder, så bør det være med et undervandskamera eller engangskamera. Et almindeligt kamera risikerer at gå i stykker.
Efter tomatkampen kan festdeltagerne skylle tomatresterne af sig i en af de 500 opstillede brusere. Fire steder i byen er der garderober, hvor man kan få opbevaret sin rygsæk eller taske, mens man deltager i tomatkampen.
TOMATINA
Ideen til Tomatina opstod i Buñol den sidste onsdag i august i 1945. På plazaen, hvor Tomatina traditionelt afvikles, var der parade under en byfest. En person skubbede til en af de udklædte deltagere, så han faldt ned på jorden. Det gjorde ham så hidsig, at han begyndte at kaste med alt, han kunne finde i nærheden, og snart var alle med i slagsmålet. En grønthandler i nærheden havde kasser med frugt og grønsager stående ude på gaden, og herfra tog folk tomater, som de begyndte at kaste efter hinanden. Politiet fik stoppet tomatkampen, og uddelte de skyldige bøder for de skader, de havde forvoldt.
Fængslende kamp
Året efter gentog kampen sig, men denne gang havde folk tomater med hjemme fra. Igen stoppede politiet tomatslåskampen, og i de følgende gentog mønstret sig.
I 50’erne forbød rådhuset i Buñol tomatina-festen. Det stoppede dog ikke de tomatglade festdeltagere, hvoraf nogle tilmed blev fængslet for at deltage i festlighederne. I 1957 blev Tomatina dog endelig tilladt som officiel byfest, og siden da har rådhuset organiseret og markedsført dagen, som har gjort byen verdensberømt. Siden 1980 har rådhuset sørget for tomatleverancerne, der stiger år for år. Ligesom antallet af besøgende, der i 2007 var over 40.000.
TOMATINA
Onsdag 27. august 2008
Deltagerne samles kl. 10 på byens plaza
Fem lastbiler kommer med tomaterne
Et kanonslag markerer starten på tomatkampen
Tomatkampen foregår fra kl. 11.00 til kl. 12.00
Et kanonslag fortæller, når tomatkampen er slut
Mere end 40.000 deltager i slaget
Over 100.000 kilo tomater bruges til kampen
Rensende effekt
Det ligner et svineri, når folk bader i tomater, men faktisk renser man kroppen for urenheder, fordi tomaterne er syrlige og har en desinficerende, rensende effekt. Byens gader nyder også godt af tomatbadet. Brostene i gaderne bliver rene af tomatkampen, og når tomatkampen er overstået, er brostenene blankpolerede, fordi tomaterne grundigt renser og desinficerer alle overflader.
Kultur & Gastronomi | Juli-August 2008
| Abonner på e-mail nyhedsbrev | Version til udskrift · Send til en ven |
