Af Michael Jepsen
Vil du være lykkelig, så er du nødt til at stole på andre mennesker, og det gør skandinaver. Borgerne i Norge, Sverige og Danmark har den største grad af tillid til andre mennesker. Det viser en omfattende undersøgelse med spørgeskemaer i 104 lande. En gruppe danske forskere har samlet resultaterne som en af forskerne, Christian Bjørnskov, offentliggør i en artikel, der udkommer i European Sociological Review i juli.
Hvorfor er tillid så vigtig for at være lykkelig?
”Du kan vende det om og i stedet spørge: Kan du være lykkelig, hvis du slet ikke stoler på andre? Så ville du have en milliard små og store bekymringer hver dag”, siger lektor Christian Bjørnskov fra Handelshøjskolen, Aarhus Universitet.
”En af de vigtigste faktorer for tillid er social lighed. I de nordiske lande har der aldrig været de helt store forskelle på rige og fattige. Allerede blandt vikingerne var den sociale lighed udbredt”, siger Christian Bjørnskov og giver et eksempel.
”Der er en famøs anekdote om en dansk vikingehær, der angriber Paris. En repræsentant for Paris kommer ud til vikingerne og spørger efter den danske konge. Han bliver mødt af en stor latter fra vikingerne, der svarer: ”Her er vi alle konger”. Historien er et udtryk for et fladt hierarki, hvilket helt klart er tillidsvækkende”, siger Christian Bjørnskov.
Spansk monarki
Graden af tillid i de nordiske lande er langt højere end i Spanien.
”Spanierne har ikke den samme tillid til, at systemet fungerer. Selv om Spanien efter diktaturet på nærmest imponerende vis har løst mange korruptionsproblemer, så findes der stadig en del tilfælde med korruption.”
Spanien ligger dog væsentligt højere i tillids-undersøgelsen end nabolande som Frankrig, Portugal og Syditalien. Ifølge Christian Bjørnskov skyldes det i meget høj grad én ting; det spanske monarki.
”Monarkiet er den faktor, der trækker Spanien op fra gennemsnittet. Alt andet lige bliver et land syv-otte procentpoint mere tillidsfuldt af at have et monarki. Uden monarkiet ville Spanien ligge omkring det globale gennemsnit. Det var en meget stor overraskelse for os, at monarkiet betyder så meget”, erkender Christian Bjørnskov.
Kongeligt pragteksemplar
Han nævner den spanske konge som et mønstereksempel på, at monarkiet formår at samle folket.
”Da der i 1981 var kupplaner i Spanien, garanterede Juan Carlos I, at demokratiet overlevede. Det var heller ikke et problem for spanierne, da han sidste år bad Venezuelas præsident om at holde sin kæft, fordi han blev ved med at afbryde den spanske regeringsleder Zapatero. Tværtimod forsvarede han den almindelige anstændighed på en meget konkret måde. Så den spanske konge er på mange måder et pragteksempel på monarkiets betydning for tilliden.”
Den danske forsker afviser samtidig, at danskerne skulle være interesseret i at afskaffe det danske kongehus. Ifølge undersøgelser er over 90% af danskerne tilhængere af kongehuset.
Forlad os vor skyld
Monarkiet er sammen med social lighed de to væsentligste forudsætninger for tillid, men også andre faktorer spiller ind. Her er der dog større usikkerhed på, hvad der gør sig gældende, men Christian Bjørnskov nævner religion som en mulig forklaring på den høje grad af tillid i de skandinaviske lande.
”Man kan ikke få syndsforladelse i en religion som protestantismen. Ansvaret er helt individuelt og vil forfølge én. Katolikker kan derimod sige 30 Ave Mariaer, og så er alt tilgivet. Det samme gør sig gældende i islam, hvor man siger ”om gud vil” - på den måde lægger man ansvaret fra sig. Det giver muligvis katolikker og islamister en negativ effekt på tilliden, fordi det måske er for nemt at få syndsforladelse.”
Uenige forskere
I 2007 kom andre danske forskere med en rapport om de lykkelige danskere. Forskerne konkluderede, at danskerne er så lykkelige, fordi de har lave forventinger til livet på grund af det triste danske møgvejr. Derfor skal der ikke så meget til at gøre dem glade.
Den analyse har Christian Bjørnskov kun hovedrysten til overs for.
”Jeg er helt og totalt uenig. De udgav en uvidenskabelig artikel med mulige forklaringer, men der var ikke skyggen af bevis for det. Vi ved fra lange studier, at folks forventninger justeres efter en stund. Vejret vænner man sig til. Vi danskere vænner os til, at det er mørkt og koldt det meste af året, og vi håndterer det dårlige vejr via den danske hyggetradition.”
Sol uden lykke
Rapporten fra 2007 konkluderede desuden, at spanierne var mindre lykkelige end danskerne, netop fordi de havde tårnhøje forventninger på grund af det solrige klima, Middelhavet etc.
Også den påstand skydes ned af Christian Bjørnskov, der flere gange har måttet forklare, at påstanden om, at lykken findes i det azurblå middelhav, ikke holder vand.
”Jeg blev ringet op af en portugisisk journalist, der ikke kunne forstå, at portugiserne var det mindst lykkelige folkefærd i Europa, når nu de havde så godt vejr. For skandinaver, der flytter til Spanien, er det sandsynligvis også kun i starten, at vejret betyder noget for ens lykke. Man vænner sig til, at selvfølgelig kan man gå ud og spise hver aften. På lang sigt bliver man ikke lykkelig af godt vejr eller af at blive væsentlig rigere. Fælles for gode ting som økonomisk velstand og godt klima er, at det er ting, man kan forudse. Derimod kan du ikke forudse de bekymringer, der kommer af ikke at have tillid. Tillid udrydder alle de store og små bekymringer, som man ikke kunne have forudset.”
Tillid (104 lande)
1. Norge 63,9
2. Sverige 62,3
3. Danmark 60,1
4. Finland 56,4
17. Island 41,5
25. Spanien 33,6
Danskere er lykkeligere end svenskere og nordmænd
Selv om Norge topper tillidslisten foran Sverige, så er de to folkeslag ikke helt så lykkelige som danskerne. For ifølge forskerne er der kun to lande, som altid er med i top fem på listerne over verdens lykkeligste lande: Danmark og Island.
”Der er stor forskel på Norge og Sverige sammenlignet med Danmark og Island. Det er lidt en gåde for os, hvorfor Norge og Sverige ofte ikke ligger lige så højt. Muligvis er det fordi, de har tradition for styring. Systembolaget er et kraftigt eksempel på central styring: Det her må I ikke. Danskere og islændinge accepterer ikke den slags kontrol”, siger Christian Bjørnskov.
En anden ting er forskellen på, hvordan demokratiet fungerer.
”I Sverige har de haft tradition for at have en socialdemokratisk regering. Derfor har demokratiet betydet mindre, fordi det altid endte med en socialdemokratisk ledet regering. Norge er lidt i den samme tråd”, siger forskeren.
Han peger desuden på, at kvaliteten af retsvæsenet måske er bedre i Danmark og Island.
”Danskere og islændinge er mere positive overfor retsvæsen og politi. Det kan skyldes, at det har fungeret - eller, at vi er lidt naive”, tilføjer forskeren med et smil på læben.
Ingen børn er lykken
Det er ikke nok at finde den rigtige partner i livet og få dit drømmejob. Vil du opleve ægte lykke, er løsningen enkel: Lad være med at få børn.
Af Michael Jepsen
Det er en udbredt opfattelse blandt mennesker, at det giver lykke at have børn. Det afvises imidlertid af den danske lektor Christian Bjørnskov fra Handelshøjskolen, Aarhus Universitet.
”Alle undersøgelser viser, at børn er en belastning for folks lykke. Det er helt klart, at hjemmeboende børn gør folk mindre lykkelige.”
Det er dog ikke irriterende møgunger, der ikke vil makke ret, som er årsagen til den manglende lykke. Tværtimod.
”Børn giver store glimt af kortfristet lykke, men i hverdagen er de en evig kilde til bekymring. Det ligger i vores gener, at selvfølgelig bekymrer man sig om sine børn. Paradoksalt nok kan man sige, at jo mere man elsker sine børn, jo værre er det for lykken. Bekymringerne fordamper først, når børnene flytter hjemmefra”, siger den danske forsker, der ikke selv har nogen børn.
Christian Bjørnskov henviser til australske undersøgelser om emnet.
”Verdens førende ekspert i lykke er den australske forsker Robert Cummins. Når han får nye studerende på universitet, starter han med at forklare, hvordan man opnår ægte lykke: Find den rigtige partner, det rigtige job, det rigtige sted at bo - og lad være at få børn”, fortæller Christian Bjørnskov.
Da Magasinet Scandinavia konfronterer professoren på den anden side af jordkloden med denne påstand, svarer han med en bekræftende latter.
”Ha! Ja, det siger jeg til dem, men lytter de? Selvfølgelig ikke. De adlyder bare deres gener og får børn alligevel. Hvilket er godt for arten, men skidt for dem. Nøglen til at blive ved med at have det godt er at have de nødvendige ressourcer. Børn forbruger forældrenes ressourcer, og derfor udgør de en risiko for forældrenes lykke”, siger Robert Cummins, der er professor i psykologi ved Deakin University.
Ifølge professoren kan problemerne dog imødekommes ved at have de nødvendige ressourcer. De to vigtigste ressourcer er et tæt forhold og penge.
”Med et intimt forhold kan man tale med en fortrolig om problemerne, så de ikke tynger så meget. Med penge kan man købe sig til at undgå sure pligter som eksempelvis at gøre rent i hjemmet. Så jeg fortæller faktisk mine studerende, at hvis de absolut vil lave børn, så skal de sørge for at have en tilstrækkelig indkomst, siger Robert Cummins.
Han understreger dog, at penge udelukkende er et forsvar for lykke.
”Du kan ikke købe dig til lykke gennem luksusgoder. Alle undersøgelser peger på, at der ikke er nogen mærkbar effekt på lykken ved høje indkomster.”
Opskriften på ægte lykke
- Find den rigtige partner
- Find det rigtige job
- Find det rigtige sted at bo
- Lad være med at få børn
 Børn udgør en trussel mod din lykke. |
Tema & Debat | Juli-August 2008
| Abonner på e-mail nyhedsbrev | Version til udskrift · Send til en ven |
