Tilværelsen under sydens sol er for de fleste en drøm, der går i opfyldelse. Men for de svageste kan udfordringerne blive så store, at det bliver helt uoverskueligt. Det fortæller den danske forsker Anne Leonora Blaakilde, der gennem halvanden måned har talt med danske pensionister på Costa del Sol.
”Ifølge en del af de interviewede er der mange, som ender med at rejse tilbage igen. Årsagerne er især, at de går fallit eller blive syge”, fortæller Anne Leonora Blaakilde, der forklarer, at der kan være store risici ved at flytte til udlandet.
”Både de sociale og de sundhedsmæssige vilkår er så forskellige fra de danske. Det er vigtigt, at man gør sig disse risici klart og tager sine forholdsregler, inden beslutningen om at flytte føres ud i livet. Det kan være svært at forberede sig tilstrækkeligt på uheld og ulykker, som kan opstå i det nye bopælsland.”
Skrøbeligt netværk
Ifølge Anne Leonora Blaakilde kan alderdommen inddeles i tre faser, som mange vil gennemleve; en første fase i fuld vigør og en aktiv tilknytning til det sted, man bor. Anden fase med behov for hjælp og derfor afhængighed af, at man kan få assistance på sin egen bopæl.
Den tredje fase er, hvis man bliver så svækket, at man er afhængig af andres hjælp døgnet rundt og må bosætte sig enten på plejehjem eller sammen med nogen, der kan pleje én.
”Nogle har så lille eller skrøbeligt et netværk, at man kan frygte for, at de kan risikere at føle sig ensomme, at mangle støttepersoner eller begge dele, hvis eller når de kommer i den anden eller tredje fase”, konstaterer den danske forsker.
For lidt forberedelse
Kun få af de pensionister, Anne Leonora Blaakilde har interviewet, har forberedt sig på, hvordan de ville handle i tilfælde af, at de bliver syge og får brug for hjælp.
”Derfor er sandsynligheden for at afslutte livet under ubehagelige omstændigheder større for danskerne i Spanien på grund af de manglende tilbud om hjælp og støtte. De har nemlig ikke et spansk familienetværk som det, det spanske system er baseret på”, siger den danske forsker.
Hun hæfter sig ved, at den mest udbredte løsning blandt de danskere, som har forberedt sig, er at vende tilbage til Danmark, når sygdommen for alvor sætter ind.
”Vi ved ingenting om, hvordan en sådan remigration forløbet, og hvordan den påvirker livet og livskvaliteten for en person, der i forvejen er i svækket helbredstilstand. Man kan imidlertid forestille sig ganske store vanskeligheder med den fysiske flytning - for hvem kan hjælpe”, spørger Anne Leonora Blaakilde.
Pengeproblemer
Nogle danskere har erfaret, at det kan være svært at klare sig, hvis de har haft for lille en pension med hjemmefra - eller de er rejst herned før pensionering og ikke har forberedt sig med en pensionsopsparing.
Især kvinder, der har levet i Spanien i deres erhvervsaktive liv som medhjælpende hustruer og derefter bliver enker, er i en økonomisk meget sårbar situation.
Folkepensionen kan også vise sig at være lige i underkanten, hvis man ikke laver private sundhedsforsikringer, eller hvis man ikke har ekstra kapital i baghånden til at betale uforudsete udgifter til sygebehandling eller pleje.
”Især den manglende pleje kan vise sig at blive et problem, for det spanske system er baseret på, at familien eller andre tager sig af de syge. Spørgsmålet er, om de danske pensionistmigranter har så tætte relationer til andre i deres omgangskreds i Spanien, at de kan være sikre på at få den hjælp, der er nødvendig”, siger Anne Leonora Blaakilde.
Svært at vende tilbage
Den danske forsker fornemmer, at det kommer som en overraskelse for nogle, hvis de ikke kan flytte til Danmark og få socialhjælp, når de har brug for det.
”En del af pensionisterne har taget højde for denne situation ved at sørge for at være skrevet op til lejeboliger i danske boligselskaber, så de ved, at de kan vende tilbage til Danmark og gøre krav på en bolig og en bopælsrettighed, hvis dette ønske skulle blive akturelt. Det betyder også, at de vil opnå ret til danske sociale ydelser”, fortæller Anne Leonora Blaakilde.
Hun tvivler imidlertid på, om alle danskere kender til ordningen om brøkpension. Hvis man er flyttet fra Danmark for mange år siden, vil man - når man bliver folkepensioist - næppe kunne få udbetalt andet end en lille brøkpension, selv hvis man flytter tilbage til Danmark.
”For én af de intereviewede enlige kvinder i undersøgelsen er netop brøkpensionens lille beløb den egentlige årsag til, at hun besluttede sig for at flytte til Spanien og leve sit pensionistliv i håbet om, at den lille brøkpension kunne række længere.”
Sygdom
En del af de interviewede pensionister vælger at lade være med at tænke på, hvad de skal gøre, hvis de bliver alvorligt syge. Det gælder både pensionister i Danmark og Spanien.
”Men den manglende forberedelse på svækkelse og behov for hjælp kan få langt mere alvorlige konsekvenser, når man bor i Spanien, end hvis man bor i Danmark, fordi der ikke er samme udviklede plejesystem, fordi familien er på længere geografisk afstand, og fordi fællesskaberne ikke i særlig høj grand er baseret på ansvarlighed i forhold til at tage sig af medlemmernes sygdomme og svækkelse.”
Hvis og når man bliver syg og får brug for måske daglig hjælp, er der kun få muligheder for at modtage støtte. Enten kan man komme på et offentligt, spansk plejehjem med deleværelser, eller man kan komme på et privat - og ofte dyrt - plejehjem for danskere og skandinaver i øvrigt.
”Hvis man har råd til det, er man sandsynligvis sikret god pleje, men ikke nødvendigvis god social kontakt. Endelig er der den mulighed, at man forsøger at klare sig så godt man kan”, konstaterer den danske forsker.
Nordmænd vil blive
I en norsk undersøgelse fra 2004 blev norske pensionistmigranter sprugt om, hvorvidt de ville blive i spanien frem for at vende tilbage til Norge, hvis der var tilbud om ældreomsorg i Spanien. Hovedparten svarede, at så ville de blive i Spanien.
Blandt danskerne er det meget udbredt, at flytte tilbage til Danmark, når sygdommen sætter ind. Der er således langt flere danskere i alderen 60-65 år end over 80 bosat i Spanien. Det kan dog give ikke blot økonomiske men også sociale problemer at vende tilbage til sit fødeland.
”Efter 20-30 år i udlandet kan det være forholdsvis problematisk at vende tilbage til det danske klima. Til kulde og fællesskaber, man måske ikke længere er så tæt knyttet til.”
Ringe hjælp fra Danmark
Det danske samfund burde glæde sig over, at så mange danskere vælger at flytte til Spanien, mener Anne Leonora Blaakilde.
”Der mangler undersøgelser af, hvad disse pensionistmigranter sparer staten for i udgifter til sundhedsvæsenet i Danmark. De har formodentlig betalt skat til samfundet som alle andre danskere gennem et langt arbejdsliv, men der er ringe hjælp at hente fra det danske samfund, så længe man bor i udlandet. Med intentionen med den danske velfærdsstat skulle man ellers formode, at danske statsborgere har samme rettigheder, uanset hvor de befinder sig”, mener den danske forsker, der efterlyser politiske initiativer.
”Man kunne forvente, at det er et EU-anliggende at sørge for, at der er lige muligheder for landenes befolkninger, når de opfylder de politiske ønsker om at være mobile - ikke mindst, når de, som i tilfældet med pensionistmigranterne, er mennesker, der udviser handlekraft og vilje til at tage hånd om egne problemer, sørge for sig selv og, så vidt det er muligt, gøre alderdommen til en positiv livsfase.”
TRE EKSEMPLER PÅ HVOR GALT DET KAN GÅ
Blind 88-årig anklaget for vold
En 88-årig dansk kvinde på Costa del Sol er blind og kan ikke bevæge sig uden hjælp fra rollator. Myndighederne i Danmark har bevilget halvanden times pleje til hende hver dag, så hun kan få hjælp til at stå op, lave mad og komme i seng. Danske venner solgte alle hendes ejendele for at skaffe penge til at få hende på et spansk plejehjem, men det var så ubehagelig en oplevelse, at hun fik dem til at flytte hende ud igen. På plejehjemmet delte hun værelse med en spansk kvinde, som påstod, at hun var blevet slået om natten af den danske kvinde. Nu bor hun for sig selv i en lejlighed, som hun betaler godt 600 euro for om måneden. Hendes økonomi er baseret på folkepensionens grundbeløb.
Ingen hjælp fra Danmark
En 67-årig mand lider af en kræftsygdom, han er ved at få behandlet. Han håbede, han kunne få det ordnet i Danmark, hvor han var på et privathospital. Men han har ingen privat forsikring, og lægerne i Danmark sagde, han kunne få det ordnet lige så godt i Spanien. Nu er han i gang med kemobehandling på et spansk sygehus. Han siger, det har givet ham et traumatisk forhold til sygehuset, så næste gang han skal derop for at få behandling, vil han tage en stesolid for at berolige sig selv. Han fortæller, at han delte stue med en patient, hvor hele familien var der til midnat.
”Det er meget støjende”, siger den 67-årige, der lå på stuen i tre uger.
300 euro om måneden
En 57-årig kvinde på Costa del Sol har svært ved at klare tilværelsen økonomisk. Hun kan ikke arbejde, for hendes hofte er ødelagt efter, at hun slæbte rundt på sin syge mand, som døde.for få år siden.
Kvinden flyttede til Costa del Sol med sin mand og to børn, da hun var 29 og manden var 35. Han blev selvstændig, og hun hjalp til i hans firma, der gik op og ned økonomisk. Undervejs spurgte hun sin mand, om de ikke burde have en pensionsopsparing, men han beroligede hende med, at han nok skulle sørge for hende, når hun blev gammel.
Da hun var 51 og han 57 år, fik han Alzheimers sygdom. I fire år passede hun ham uden indtægt. Siden han døde, har hun modtaget en enkepension fra Spanien på godt 300 euro om måneden, hvilket ikke er nok til at leve for. Hun bor i egen lejlighed og har nu ansøgt den danske stat om en førtidspension, hvilket hun ikke kan få fra den spanske stat.
Hvis hun får afslag fra den spanske stat, må hun formentlig flytte ind hos børnene, der stadig bor i området. Alternativt overvejer hun at flytte til Danmark og få invalidepension, så den danske stat vil være nødt til at tage sig af hende.
Hun har dog kun ret til sociale ydelser fra Danmark, hvis hun har en bopælsadresse i Danmark. Hun har ikke råd til at købe en bolig i Danmark, men hvis hun er skrevet op til en lejlighed i et boligselskab i Danmark, vil hun kunne flytte, så snart hun får plads i køen.
NÅR PENSIONISTER FLYTTER HJEMMEFRA
Anne Leonora Blaakilde har i halvanden måned rejst rundt på Costa del Sol og talt med danske pensionister om deres tilværelse i Spanien. Erfaringerne har hun samlet i bogen ”Når pensionister flytter hjemmefra”, der udkom i januar 2008. Undersøgelsen er finansieret af EGV. I løbet af foråret har vi bragt uddrag fra bogen, der har undertitlen ”Ressourcer og risici ved migration i det moderne ældreliv.” Denne artikel er den fjerde og sidste i serien.
Bøger | Maj 2008
| Abonner på e-mail nyhedsbrev | Version til udskrift · Send til en ven |
